Louise af Hessen-Kassel, 1817-1898

Artikler

Christian 9.s dronning Louise var i sin samtid populær og efterlod sig også et positivt eftermæle. Hun kaldtes ”Europas svigermor”, da hendes børn alle blev gift ind i indflydelsesrige fyrstehuse. Louises slægt var en afgørende grund til, at Christian og Louise blev valgt som konge og dronning af Danmark, da Frederik 7. døde barnløs i 1863. Det indebar skiftet fra det oldenborgske til det glücksborgske dynasti i den danske kongerække. Selv var Louise ikke politisk aktiv, men levede et tilbagetrukket liv.

Slægtsbaggrund og ægteskab 1817-1842

Prinsesse Louise blev født i 1817 som datter af landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel og den danske prinsesse Louise Charlotte. Louise boede med sine forældre i København, og her mødte hun sin halvfætter prins Christian, som hun forelskede sig i. Inden Christian blev udnævnt som dansk tronfølger i 1852, gjorde han karriere i militæret. Ægteskabet mellem Louise og Christian var ikke politisk arrangeret. De blev gift i 1842, og med økonomisk støtte fra familiemedlemmer levede de relativt spartansk i København. 

Arveretsspørgsmålet 1842-1863

Både prinsesse Louise og prins Christian var efterkommere af Frederik 5. og derfor medlemmer af den danske kongeslægt. Den danske trone manglede en arving i lige linje, da hverken Frederik 7. eller arveprins Ferdinand havde børn, og man skulle nu langt tilbage i slægtstræet for at finde emner. En af de slægtsgrene, der stod forrest, var Louises familie. Hun var niece til den afdøde Christian 8. og kusine til den nuværende Frederik 7. Denne arveret blev en fordel for det unge ægtepar, da den forreste mandlige arving, hendes bror prins Frederik af Hessen, og hendes brødre gav afkald på arvekravet for at kunne beholde Hessen. Louise overdrog arveretten til sin mand, og hermed gik den danske kongeslægt fra den oldenborgske til den glücksborgske linje. Ægteparrets status som kronprins og kronprinsesse blev stadfæstet ved Londontraktaten i 1852 og senere af den danske rigsdag i 1853. I 1863 døde Frederik 7., og Louise og Christian blev Danmarks nye kongepar.

"Hele Europas svigermor"

Dronning Louise spillede ingen vigtig politisk rolle, og selvom hun ikke altid var enig med sin mands politiske beslutninger, blandede hun sig ikke. Hun levede tilbagetrukket fra hoffet og fokuserede i stedet på velgørenhedsarbejde og sin familie. Hun blev særligt kendt for sine filantropiske initiativer, bl.a. oprettelse af skole, børnehospital, børnehjem, børneasyler og diakonissestiftelse. Parret fik seks børn, som alle blev opdraget af Louise og Christian 9. selv.

Louise deltog ikke direkte i politik, men hun brugte sine evner til at skabe omfattende netværk mellem de europæiske kongehuse og fyrstedømmer. Det var medvirkende til, at de seks børn blev spredt ud over Europa i forbindelse med ægteskaber. Disse netværk gjorde det lille danske kongehus til et samlingspunkt for magtfulde europæiske regenter og fyrster. De mange forbindelser og ægteskaber gav Louise tilnavnet "hele Europas sviger- og bedstemor". Dronning Louise døde før sin mand den 29. september 1898. 

Efterkommerne

Dronning Louises og Christian 9.s ældste søn Frederik (1843-1912) blev i 1906 dansk konge under navnet Frederik 8. Parrets ældste datter, prinsesse Alexandra (1844-1925), blev i 1863 gift med den britiske tronfølger Edward, og ved hans kroning som Edward 7. i 1901 blev hun dermed dronning af Storbritannien. Den næstældste søn Vilhelm (1845-1913) blev i 1863 Grækenlands nye konge under navnet Georg 1. Den næstældste datter, prinsesse Dagmar (1847-1928), var først forlovet med den russiske tronfølger Nikolaj, men efter hans død i 1865 blev hun i 1866 gift med hans bror, den nye russiske tronfølger Alexander. Hun blev russisk kejserinde/zarina i 1881. Den yngste datter, prinsesse Thyra (1853-1933), blev i 1878 gift med hertug Ernst August af Cumberland, som var den hannoveranske tronfølger. Den yngste søn Valdemar (1858-1939) blev i 1887 tilbudt den bulgarske trone, men afslog for ikke at ende i et konfliktforhold til sin storebror, som var konge af Grækenland. 

Om artiklen

Forfatter(e)
Sara Hai Abildtrup
Tidsafgrænsning
1817 - 1898
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. maj 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Lauring, Palle: Dronninger og andre kvinder i Danmarkshistorien (1989)

Klausen, Inger-Lise: Tak for dansen - det første glücksborgske kongepar og hele deres europæiske slægt (2003)

Olden-Jørgensen, Sebastian: Prinsessen og det hele kongerige - Christian IX og det glücksborgske kongehus (2003)

Lindgren, Malin: Europas svigerbørn (1996)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Sara Hai Abildtrup
Tidsafgrænsning
1817 - 1898
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. maj 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Lauring, Palle: Dronninger og andre kvinder i Danmarkshistorien (1989)

Klausen, Inger-Lise: Tak for dansen - det første glücksborgske kongepar og hele deres europæiske slægt (2003)

Olden-Jørgensen, Sebastian: Prinsessen og det hele kongerige - Christian IX og det glücksborgske kongehus (2003)

Lindgren, Malin: Europas svigerbørn (1996)

Udgiver
danmarkshistorien.dk