Løgstør

Artikler

Løgstør er opstået som fiskerleje under middelalderens gunstige betingelser for sildefiskeri i Limfjorden. Byen lå desuden godt i forhold til den livlige skibstrafik til og fra den vestlige del af Limfjorden, der fremkom, da fjordens vestlige udløb sandede til i 1100-tallet.

’Købstaden’ 1536-1850

Selvom Løgstør ikke var en købstad, blev den i 1500-tallet eneste limfjordsby foruden Aalborg, der fik ret til at salte sild. I 1598 blev denne ret igen frataget Løgstør, og byen blev tvunget til at søge torv i Aalborg. Løgstør var ligesom nabobyen Nibe et irritationsmoment for købstaden Aalborg, der forsøgte at bevare sin fulde kontrol med sildehandelen i hele Limfjordsregionen. Den ulovlige handel florerede fortsat i Løgstør, men byen var dog helt afhængig af silden, og når den udeblev, hvad den gjorde i lange perioder, gik det tilbage for Løgstør. Byen fungerede dog i 1600-tallet i stigende grad som købstad med både købmænd, håndværkere og krohold. Efter en nedgang i sildefiskeriet i 1600-tallet gik det igen særdeles godt i begyndelsen af 1700-tallet, men Løgstør fik afslag på ønsket om at blive en købstad, og måtte fra 1752 nøjes med status af ladeplads. Oplandshandelen spillede på dette tidspunkt ikke nogen væsentlig rolle, hvorimod småskibe fra hele Limfjordsregionen udgjorde grundlaget for byens handel. Sildefiskeriet stoppede dog brat, efter at Limfjorden var brudt igennem til Vesterhavet i 1825, og samtidig var Løgstør Bredning blevet sværere at besejle. Til gengæld begyndte oplandshandelen at gøre sig gældende.

Industrialisering og byvækst

I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte forskellige virksomheder at etablere sig i Løgstør, godt hjulpet på vej af en forbedret havn og etableringen af Frederik VII’s Kanal i 1861. I 1890’erne fik Løgstør desuden jernbaneforbindelse til Hobro og dampfærgeforbindelse over fjorden til Aggersund. Især åbningen af jernbanen til Hobro bevirkede et opsving inden for både handel og skibsfart, men industrialiseringen var omkring århundredeskiftet stadig begrænset. En nyåbnet, mindre maskinfabrik med 20 ansatte, et væveri og et svineslagteri var byens eneste nævneværdige industrivirksomheder.

Industribyen 1900-1970

I 1900 fik Løgstør købstadstatus, og byen blev i 1900-tallet en mindre oplandsby for den nordvestlige del af Himmerland, men byen måtte dog leve med en stigende konkurrence fra stationsbyen Års. I 1940 blev dampfærgen afløst af Aggersundbroen. Nogen fuldblods industriby udviklede Løgstør sig aldrig til, og eksempelvis var cirka ligeså mange af byens indbyggere i 1950’erne og 1960’erne beskæftiget med handel som med industri og håndværk.

Efter industrien 1970 til i dag

Andelssvineslagteriet (grundlagt 1899) var i mange år byens største virksomhed, men det er i dag lukket, og i de gamle slagteribygninger fremstilles nu fiskekonserves. I det nye industrikvarter er der blandt andet metal- og træindustri. Den lille, utidssvarende havn mistede snart betydning som erhvervshavn, og i dag fungerer den først og fremmest som lystbådehavn. Noget befolkningsboom oplevede byen aldrig, og i 2006 lå indbyggertallet på knap 4.632.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk