Ligestillingsrådet, 1975-2000

Artikler

Ligestillingsrådet var et nævn under Statsministeriet i perioden 1975-2000 (lovfæstet fra 1978), hvorfra hele statens officielle ligestillingsarbejde udgik. Efter nedlæggelsen i 2000 varetoges rådets opgaver af det nyoprettede Ligestillingsministerium, Ligestillingsnævnet og Videnscenter for Ligestilling ved RUC.

Ligestillingsrådets arbejde

Gennem Ligestillingsrådet har arbejdet med ligestilling mellem kønnene været institutionelt tilknyttet Christianborg siden 1975. Ligestillingsrådet hørte til sin nedlæggelse i 2000 under Statsministeriet, men havde egen formand og 8 faste medlemmer, der repræsenterede arbejdsmarkedets parter, kvindesagsforeningerne og kønsforskerne, samt en række assisterende medarbejdere. I starten arbejde rådet meget med enkeltsager, men gik hurtigt over til at arbejde mere overordnet med problemstillingerne. Dog betød sammensætningen af nævnets medlemmer såvel som nævnets vedtægter, at det altdominerende fokus for rådet var ligestilling på arbejdsmarkedet.  Dette forhold kan iagttages gennem ligestillingsrådets publikationer, der næsten udelukkende handler om forhold relateret til arbejdsmarkedet, og særligt den manglende ligeløn har haft nævnets bevågenhed. Således beskæftigede rådet sig fx næsten ikke med vold mod kvinder, prostitution eller med mediernes kvindefremstillinger.

Dette tilsyneladende smalle fokus betød dog ikke, at nævnet ikke havde ansvaret for et væld af opgaver. Det skulle fungere som både klagenævn, høringsorgan, rådgivende organ, debatforum, ombudsinstitution og folkeoplysningsinstans. Disse funktioner blev planlagt af rådets 9 faste medlemmer på 10 årlige møder og skulle så herefter udmøntes i samarbejde med nævnets faste stab af medarbejdere, der i hele perioden lå på omkring 14.  Denne arbejdsstruktur forblev fast, selvom nævnets arbejdsbyrder voksede, i og med at der kom mere administration, øget og mere kompleks lovgivning fra folketinget såvel som EU, samt nye krav for det internationale arbejde grundet den tiltagende globalisering.  Den manglende tilpasning kan skyldes, at Ligestillingsrådet aldrig havde været nogen tung post på finansloven, fx havde det i 1998 et budget på 7,5 mio. kr, hvoraf de 4,7 mio. gik til dækning af løn.   Det vil sige at der var 2,8 mio. tilbage til hyring af eksterne konsulenter, tryk af materialer og øvrig drift. Dette kan umiddelbart lyde af meget, men er driftmæssigt meget lidt.

Nedlæggelsen

Op igennem 1990’erne voksede en stærk kritik af den politiske prioritering af ligestillingsarbejdet frem fra flere af landets kønsforskere. De påpegede, at Ligestillingsrådet og dets arbejde var så ringe prioriteret, at rådet reelt var usynligt og manglede slagkraft til reelt at påvirke ligestillingsdebatten og lovgivningen. Herudover var et yderligere kritikpunkt, at nævnet slet ikke repræsenterede mandeorganisationerne eller mandeforskningen. På denne baggrund krævede de en reformering såvel som en opprioritering af det politiske arbejde, bl.a. med henvisning til at vores skandinaviske naboer brugte langt flere midler på området og lå et godt stykke foran os, hvad angik ligestilling mellem kønnene.

De samme kritikpunkter kom også frem under Statsministeriets egen evaluering af nævnet i den omfattende rapport ’Det fremtidige ligestillingsarbejde’ (1999). Nyrup-regeringen besluttede derfor at opprioritere det fremtidige ligestillingsarbejde økonomisk såvel som politisk ved at nedlægge Ligestillingsrådet fra 2000 og lægge det fremtidige ligestillingsarbejde ind under et nyt selvstændigt ministerium.  Samtidig blev Videnscenter for Ligestilling etableret på RUC og klageinstansen Ligestillingsnævnet oprettet.

Alt i alt var nedlæggelsen af Ligestillingsrådet altså ikke et nederlag for ligestillingsarbejdet, men en politisk opprioritering af området.

Ligestillingsrådets 5 formænd

2.9.1975 - 21.1.1982 Karen Dahlerup, MF for Socialdemokratiet

21.1.1982 - 1.1.1987 Helle Degn, MF for Socialdemokratiet

1.1.1987 - 16.3.1993 Grethe Fenger Møller, MF for det Konservative Folkeparti

16.3.1993 - 31.12.1994 Anne Grete Holmsgaard, Kontorchef i DSB

11.1.1995 -26.10.1999 Ingrid Rasmussen, MF for Socialdemokratiet

Om artiklen

Forfatter(e)
Astrid Elkjær Sørensen
Tidsafgrænsning
1975 - 2000
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. juni 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk