Landgilde

Artikler

Landgilde var en fæsters faste årlige afgift i naturalier og ofte også penge til herremanden, som ejede fæsterens gård.

Landgildet var beregnet efter gårdens størrelse, og det bestod hovedsageligt af gårdens produkter. En middelstor gård skulle typisk af med cirka. 2 tønder rug, 5 tønder byg og 2½ tønde havre. Dertil kom den såkaldte småredsel, hvortil man blandt andet regnede får, lam, gæs høns, æg, fisk og smør. De enkelte ydelser i landgilden kaldte man for persiller. De har formodentlig altid kunne omregnes i penge, og efter 1500-tallet også i tønder hartkorn.

Ud over landgilde skulle fæsteren yde hoveri, som var en arbejdsafgift og ikke nærmere præciseret, men bestemt efter ”sædvane”. Dertil kom et engangsbeløb, som skulle betales ved overtagelsen af fæstegården. Det hed indfæstning.

 

Hverdagsliv - Kalkmaleri fra Ørslev Kirke

Kalkmalerier i Ørslev Kirke ved Skælskør. Fra
Danmarks Riges Historie (1896-1907).

Om artiklen

Forfatter(e)
Gerda Bonderup
Tidsafgrænsning
1200 - 1919
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Fussing H.H.: Herremand og Fæstebonde (1952/1973).

Skrubbeltrang, Fridtlev: Det danske Landbosamfund ca. 1500- 1800 (1978).

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

adel og herremænd Fæstevæsen Gerda Bonderup herregårde Kernestof europæisk middelalder Landbrug

Om artiklen

Forfatter(e)
Gerda Bonderup
Tidsafgrænsning
1200 - 1919
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Fussing H.H.: Herremand og Fæstebonde (1952/1973).

Skrubbeltrang, Fridtlev: Det danske Landbosamfund ca. 1500- 1800 (1978).

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk