Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Landbrugets produktionsomlægning

Artikler

Fra omkring 1880 omlagde Danmark sin landbrugseksport fra korn til smør, bacon og æg, og de små landbrug specialiserede sig i husdyrproduktion, med basis i indkøbt korn og foder. Størstedelen af landbrugets produktion, eksport og råstofforsyning blev nyorganiseret i andelsforeninger, som gennem landbrugets valutaindtjening blev rygraden i Danmarks økonomi.

Baggrund og forudsætninger

Fra omkring 1880 omlagde Danmark sin englandseksport fra korn til smør, bacon og æg, og omlægningen trak en ændring af produktionen med sig. Det mellemstore og store landbrug opretholdt en betydelig kornproduktion ved siden af en udvidet husdyrproduktion. Derimod skiftede de små brug fra en subsistensorienteret blandingsproduktion til en specialiseret husdyrproduktion, som var baseret på indkøbt korn og foder. Fra 1870’erne var der et kraftigt internationalt prisfald på korn, og mange lande indførte korntold. Derved blev dansk landbrug både presset og opmuntret til at omlægge eksporten. England holdt fast ved frihandel og udgjorde et købedygtigt marked for smør, bacon og æg, som dansk landbrug kunne levere i høj kvalitet til rimelig pris.

Dansk landbrug havde omkring 1850 udviklet et netværk af faglige institutioner, som ved uddannelse, oplysning og kvalitetskontrol hjalp landmændene til at udvikle produktionen. I 1880’erne gik etableringen af andelsmejerier som en løbeild over hele landet. Private handlende som fordyrende mellemled blev fjernet, ved at landmændene også organiserede smøreksporten i andelsforeninger. Ved tilbagelevering af skummetmælk til landmændene støttede mejerierne en udvikling af svinesektoren, som omkring 1900 førte til oprettelsen af mange nye slagterier, hvoraf en stor del ligeledes var på andelsbasis. Da landmændene desuden organiserede korn- og foderopkøbet i andelsforretninger, blev de private firmaer i denne sektor påtvunget fri konkurrence.

Virkninger

Efterhånden som landbrugseksporten blev organiseret i andelsforeninger, kom landmændene til at kontrollere størstedelen af den danske valutaindtjening, som igen var afgørende for hele samfundsøkonomien. Der lå derfor en form for logik i, at landmændene gennem overgangen til folketingsparlamentarisme i 1901 overtog det politiske ansvar for Danmarks økonomi fra godsejerne. I første omgang fik gårdejerne og partiet Venstre regeringsmagten, men på længere sigt blev det lige så vigtigt, at husmændene gennem mobiliseringen i andelsbevægelsen fik organisatorisk erfaring, identitet og økonomisk styrke. I stedet for at gå ind i gårdmændenes foreninger, stiftede husmændene omkring 1900 deres egne forbund. Ved at alliere sig med husmændene, fik det nystiftede Radikale Venstre et velorganiseret vælgerkorps og et grundlag i samfundsøkonomien, som hjalp partiet til at erobre en nøglestilling i dansk politik.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015