Kvindernes Internationale Kampdag (8. marts), 1910-

Artikler

Siden 1910 har kvinder verden over haft en international kampdag. Det var dog først i 1921, at 8. marts blev fastlagt som dato. Kampdagen var oprindelig et socialistisk projekt, og denne tilknytning til venstrefløjen findes til dels stadigvæk. 

1910: Kvindernes kampdag vedtages i København

Den 26.-27. august 1910 fandt den Anden Socialistiske Internationale Kvindekonference sted. Konferencen blev afholdt i København som led i kongressen for Anden Internationale, den internationale sammenslutning af socialist- og arbejderpartier. Kvindekonferencen fandt sted i Folkets Hus på Jagtvej 69. Der deltog 99 kvinder fra 17 forskellige lande, herunder 33 kvinder fra Danmark.

Konferencen havde tre hovedpunkter til debat:

  • Fastlæggelse af taktik til styrkelse af det internationale samarbejde mellem socialistiske kvinder.
  • Midler og taktik til at sikre den kvindelige stemme- og valgret.
  • Samfundets omsorg for mor og barn.

Det var for at tilgodese de to første punkter, at kvindekonferencens tyske initiativtager og forkvinde Clara Zetkin stillede forslag om en international kampdag for kvinder. Forslaget blev vedtaget med stort flertal. Inspirationen havde Clara Zetkin sandsynligvis fået fra den socialistiske kvindebevægelse i USA. Den havde året før, altså i 1909, i flere stater med stor succes arrangeret en kvindedag for at gøre opmærksom på kravet om almen valgret til kvinder.

Politikens illustration af fremtrædende kvinder ved socialistiske kvinders internationale kongres i København, Folkets Hus, i 1910

Her ses politikens illustration af en række af de mest 
fremtrædende kvinder, der deltog i den internationale
kongres i København i 1910, der indstiftede kampdagen.
(Clara Zetkin er nr. 3) 
Fra: Politiken

1911-1915: Kampdagen som løftestang for kvindernes stemme- og valgret

I 1911 blev der i fire lande afholdt en kvindekampdag, nemlig i Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz. Danmarks deltagelse skyldtes især kvindesagsforkæmperen Nina Bang (1866-1928), som også var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Hun tog initiativ til, at Socialdemokratiet arrangerede den første kvindekampdag i Danmark. Den blev afholdt søndag den 19. marts 1911, da man formodede, at arbejderklassen kun ville kunne deltage i arrangementerne, hvis de ikke lå på en hverdag. Kvindernes Internationale Kampdag blev markeret ved 5 møder i København med cirka 600 deltagere, og der var demonstrationer i Aarhus, Esbjerg og Kolding. Det altovervejende tema ved alle arrangementer var kravet om almen valgret til kvinder, og det vedblev det at være i de følgende år, indtil de danske kvinder opnåede fuld stemme- og valgret i 1915.

Socialdemokratiets store engagement i at arrangere den første kampdag kan i høj grad ses i forbindelse med, at der i 1911 var ekstraordinært valg til Borgerrepræsentationen. De danske kvinder havde i 1908 opnået kommunal stemme- og valgret, og Socialdemokratiets markering af, at det støttede udvidelsen af denne ret til også at omfatte Folketinget og Landstinget, har sandsynligvis været en bejlen til denne nye store vælgergruppe. I hvert fald blev dagen kun markeret ved et enkelt møde året efter.

1916-1960: Kampdagen får en fast dato, men markeres mindre

Udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 svækkede den internationale arbejderbevægelse, der delvist opgav samarbejdet over grænser af nationale hensyn. Dette gjaldt også kræfterne bag Kvindernes Internationale Kampdag. I 1916 arrangerede Socialdemokratiets kvinder dog en demonstration for fred, men det blev det sidste internationale og socialistiske kvindedag i Danmark i fire år.

I 1920 fik den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin gendannet det Internationale Kvindesekretariat, og i den forbindelse blev det vedtaget, at Kvindernes Internationale Kampdag fra nu af skulle afholdes den 8. marts. Der er flere teorier om, hvorfor denne dato blev valgt. Én teori siger, at der var særligt mange demonstrationer verden over på kampdagen i 1914, som tilfældigvis faldt på den 8. marts. En anden, at de russiske kvinders demonstration den 8. marts i 1917 var optakt til den russiske revolution - kampdagens placering skulle således symbolisere kvindesagens nære tilknytning til den socialistiske kamp.

På trods af Kvindesekretariatets gendannelse holdt hverken de danske socialdemokrater eller kommunisterne arrangementer i 1920’erne. I begyndelsen af 1930’erne holdt kommunisterne en del velbesøgte og store møder 8. marts. Men fra slutningen af 1930’erne blev kvindesagen overskygget af den voksende fascisme og truslen om en ny krig i Europa. Dette betød, at Kvindernes Internationale Kampdag blev næsten glemt indtil 1960. 

1960-1985: Den nye kvindebevægelse giver kampdagen en renæssance

I 1960 havde Kvindernes Internationale Kampdag 50-års jubilæum, hvilket blev markeret af Socialdemokratiets og fagbevægelsens kvinder ved et stort møde i festsalen i Folket Hus i København, samme sted som beslutningen om dagen oprindelig blev vedtaget. Temaet var kvindernes krav om plads i den økonomiske, sociale og kulturelle sfære.

Det blev dog først i forbindelse med den nye kvindebevægelses fremvækst i 1970’erne, at Kvindernes Internationale Kampdag for alvor blev populær igen. I begyndelsen var det hovedsagelig kvindeorganisationerne, der tog dagen op på ny. Men dette fik hurtigt en afsmittende effekt på andre organisationer og de politiske partier på venstrefløjen, og fra midten af 1970’erne havde de fleste større byer flere konkurrerende arrangementer og demonstrationer den 8. marts. For deltagerne var dagens forbindelse til den overordnede socialistiske kamp dog stadig vigtig, hvilket for eksempel blev afspejlet i, at rødstrømperne altid havde mottoet ”kvindekamp er klassekamp og klassekamp er kvindekamp” som hovedparole.

I 1975 afholdt FN et internationalt kvindeår for at sætte fokus på kvinders rettigheder verden over, og i forlængelse af dette vedtog medlemslandene at gøre Kvindernes Internationale Kampdag officiel. Dette betyder, at FN siden 1975 har opfordret verdens nationer til at markere dagen.

SF Ungdom demonstrerer for ligeløn 8. marts 2008

SF Ungdom demonstrerer for lige løn på kvindernes internationale 
kampdag 8. marts 2008. Foto Astrid Elkjær Sørensen

Kampdagens status i dag

Efter at rødstrømperne nedlagde sig selv i 1985, er arrangementer omkring Kvindernes Internationale Kampdag blevet færre. De fleste større byer har dog ofte et eller flere arrangementer den 8. marts, omend deciderede demonstrationer efterhånden er en sjældenhed. Dagens temaer handler ikke længere kun om juridisk ligestilling, men også om andre kønsproblematikker såsom sexisme, kønsroller i barndom, vold og prostitution.

Det er stadig primært kvindeorganisationer, fagforeninger og venstrefløjen, der markerer Kvindernes Internationale Kampdag, selvom det kun er få, der husker dagens rødder i Anden Internationale. Flere af landets aviser bruger dog ofte den 8. marts til at bringe temaer om ligestilling, ligesom mange kulturinstitutioner som museer, biblioteker, teatre, webportaler og tv-stationer markerer dagen. De seneste år har dele af den politiske centrum-højre-fløj udfordret kampdagens berettigelse i Danmark, da de finder, at ligestilling mellem kønnene er opnået. Denne udmelding har skabt en del politisk debat omkring graden af ligestilling i Danmark.

Om artiklen

Forfatter(e)
Astrid Elkjær Sørensen
Tidsafgrænsning
1910 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Anette Eklund Hansen: ”De socialistiske kvinders internationale konference i København i 1910: netværk, valgret og velfærd” Arbejderhistorie 2010, nr. 2., S. 8-28

Marie Frederiksen mfl.: ”Kvindekamp er klassekamp”, 2010

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Astrid Elkjær Sørensen
Tidsafgrænsning
1910 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Anette Eklund Hansen: ”De socialistiske kvinders internationale konference i København i 1910: netværk, valgret og velfærd” Arbejderhistorie 2010, nr. 2., S. 8-28

Marie Frederiksen mfl.: ”Kvindekamp er klassekamp”, 2010

Udgiver
danmarkshistorien.dk