Kulturliv i Aarhus 1900-2017 – en billedfortælling

Artikler

Dette er en billedfortælling om kulturlivet i Aarhus fra år 1900 til 2017. Med nedslag i århusiansk teater, film, litteratur, musik, billedkunst, arkitektur, byplanlægning og lokalhistorie. I perioden har byen mere end seksdoblet sit indbyggertal, og spørgsmålet om, hvorvidt Aarhus er en provinsby eller en storby, diskuteres stadig.

Skt clemens bro 1897 

Omkring år 1900 var Aarhus med 52.000 indbyggere blevet landets næststørste by. Handel og industri havde i sidste halvdel af 1800-tallet været i fokus, men nu skulle også kulturlivet fremmes og højnes, mente fremsynede borgere. Med Skt. Clemens Bro havde Aarhus fået en moderne hovedgade, der forbandt byen fra banegården til domkirken. Foto fra 1897 fra Den Gamle Bys billedarkiv.

Folkegaven Marselisborg Slot

Marselisborg Slot 1902

Marselisborg Slot blev opført og givet som folkegave til Christian 10. og dronning Alexandrine i 1902, og Aarhus sikrede sig dermed, at kongefamilien kom på længerevarende besøg.
Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Christian 10. og Alexandrine ankommer til Marselisborg Slot

I 1902 ankommer kongefamilien til Marselisborg Slot. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Aarhus-arkitekt Hack Kampmann

Arkitekt Hack Kampmann

Marselisborg Slot er tegnet af arkitekt Hack Kampmann (1856-1920), der satte markante aftryk på byen med bygninger som Toldboden og Aarhus Katedralskole. Han stod også bag byplanlægningen ved århundredskiftet, der gav Aarhus brede boulevarder og forvandlede landbrugsjord til bydelen Frederiksbjerg. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Toldboden i Aarhus omkring år 1900

Toldboden blev opført i 1897. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Aarhus Teater indviet i år 1900

Loft i jugendstil i Aarhus Teater

Omkring 700 af byens borgere købte aktier i Aarhus Teater, som Hack Kampmann også tegnede. Aarhus Teater blev indviet 15. september 1900. Kampmann var betaget af jugendstilen med fokus på organisk dekoration og forgyldninger, som for eksempel i loftet ved den store scene. Næsten alle anmeldere var enige om, at Aarhus havde fået et spektakulært teater. Foto: David Bering, Aarhus Teater.

 Erasmus Montanus på Aarhus Teater år 1900

Repertoiret var en blanding af nytænkning og publikumstræffere. Første forestilling i år 1900 var Holbergs 'Erasmus Montanus'. For at overleve økonomisk spillede teatret også lystspil, farcer og drev en biograf. Foto: Aarhus Teater.

Løssluppent forlystelsesliv

Letpåklædte damer i Vennelyst Sommerrevy 1916

Det lettere folkelige forlystelsesliv var en konkurrent til teatret i begyndelsen af 1900-tallet, som her Vennelyst Sommerrevy i 1916. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Forlystelsesstedet Vennelyst omkring 1907

Den løsslupne underholdning fandt man i forlystelseshaven Vennelyst, der lå i det nuværende Vennelystparken fra begyndelsen af 1800-tallet til 2. verdenskrig. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Morskabsteatret Kasino i begyndelsen af 1900-tallet.

Morskabsteatret Kasino fra 1900 spillede farcer og varietéer i Rosenkrantzgade i den bygning, hvor Svalegangen ligger i dag. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Da Aarhus var Hollywood 1909-1913

Aarhus Teater med biografen fotorama

Aarhus' første biograf Kosmorama åbnede i 1905 i Guldsmedgade. Den anden biograf Fotorama slog dørene op i 1906 i Aarhus Teater, og der blev vist ni forestillinger om dagen. Primært lokale reportager med titler som: 'En Høstscene i Brabrand' og  'Hestevæddeløbene på Skejby Mark'.
Foto fra 1930 fra Den Gamle Bys billedarkiv.

Fotograf Thomas S. Hermansen

Initiativtageren var fotograf Thomas S. Hermansen (1867-1930), og i 1908 stiftede han også filmselskabet Fotorama og begyndte at producere lokale handlingsfilm med skuespillere fra teatret. I 1909 præsenterede filmselskabet Fotorama den længste spillefilm, man havde set i Europa: 'Den lille Hornblæser' om krigen i 1848 på over 20 minutter. Den blev en succes. Også uden for landets grænser. Året efter kom 'Den hvide Slavehandel', som var verdens hidtil længste spillefilm på tre kvarter. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

I bogen 'Da Aarhus var Hollywood' skrev Bernhardt Jensen om de fem hektiske stumfilmsår i Aarhus 1909-1913: ”Nogen troede virkelig, at Aarhus gik en fremtid i møde som et nordisk Hollywood.”

AGF spillede fodbold fra 1902

Vinderholdet fra AGF 1908

I 1902 blev fodbold optaget som idrætsgren i AGF, og i 1908 og 1909 vandt byens fodboldhold det jyske mesterskab. Holdfoto af vinderholdet: AGF

Landsudstillingen 1909

Landsudstillingen i Aarhus 1909

1909 var et skelsættende år. Støttet af kommunen og staten stablede byens erhvervsfolk en storstilet udstilling for industri, håndværk og kunst på benene: Landsudstillingen i Aarhus, der stod sommeren over i 1909 på Tangkrogen. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Med Anton Rosen (1859-1928) som hovedarkitekt byggede man en hvidmalet bydel, der fremviste det nyeste inden for teknik, opfindelser og kunst. Fregatten Jylland lå for anker i bugten, og man havde en folkepark fyldt med løjer, ballonfærd og flyvemaskineopvisninger.

Etiopere i Aarhus i begyndelsen af 1900-tallet

Landsudstillingens største tilløbsstykke var abessinierlandsbyen, en bjerglandsby med hytter, palmer og 80 etiopiere, der var rejst til Aarhus. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Valdemar Andersens plakat fra Landsudstillingen

Man satte et stort beløb af til markedsføring af Landsudstillingen – især til plakater. Valdemar Andersen malede hovedplakaten. Foto: Dansk Plakatmuseum

Landsudstillingen gav dundrende økonomisk underskud. Ikke desto mindre blev den en publikumssucces med over 650.000 gæster og fik særdeles positive eftervirkninger for Aarhus. Omverdenen havde fået øje på byen som Jyllands hovedstad, og Landsudstillingen har siden været omtalt, som dengang Aarhus løftede sig ved hårrødderne fra at være provinsby til at blive storby.

Politikens Pavillon fra Landsudstillingen i Den Gamle By

I anledningen af 100-året for Landsudstillingen i Aarhus genopførte Den Gamle By Politikens Pavillon. Foto: Wikimedia Commons.

Den Gamle By grundlægges i Botanisk Have

Den Gamle By i 1915

Landsudstillingen blev forløberen for Den Gamle By. En nedrivningstruet købmandsgård fra Lille Torv i Aarhus blev på lokalhistoriker Peter Holms (1873-1950) initiativ reddet og opført som udstillingsbygning ved Landsudstillingen. Siden blev gården igen flyttet og genopført på sin nuværende placering i Botanisk Have som begyndelsen på Den Gamle By. I 1914 åbnede Peter Holm museet for publikum som verdens første købstadsmuseum for kulturhistorie. Foto fra 1915 fra Den Gamle Bys billedarkiv.

1974-kvarteret i Den Gamle By

I dag rummer Den Gamle By over 80 huse fra 25 byer og har et helt kvarter fra 1974. Foto: Den Gamle By.

Aarhus bliver universitetsby

Aarhus Universitets første bygning i 1934 

11. september 1928 oprettedes universitetsundervisningen i Aarhus. I første omgang i Aarhus tekniske Skoles gamle bygning i Nørre Allé. Flere jyske byer konkurrerede om at få det første universitet uden for København, Viborg var et andet godt bud. Rigmanden Christian Filtenborg (1852-1919) endte med at blive en af de afgørende årsager til, at Aarhus fik universitetet. Han testamenterede 1 million kroner til studielegater på et kommende Aarhus Universitet.

Filtenborgs gestus taler også om en ånd, der har været udbredt blandt byens velhavende borgere, der så et mål i at skabe et originalt kulturliv i Aarhus og bidrog til Aarhus Teater, Landsudstillingen, Kunstbygningen, Aarhus Byorkester, Den Jyske Opera med mere.

I 1934 stod den første universitetsbygning færdig i Universitetsparken, og får afgræssede parkarealet omkring universitetet. Foto: Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.

Aarhus Universitets første bygning i 1934

Cirka 42.500 studerer i dag på Aarhus Universitet. Arkitekten C.F. Møller (1898-1988) og senere hans firma stod for opførelsen frem til i dag. Foto: Julian Weyer, C.F. Møller.

C F Møllers gravsted

Universitetet var C.F. Møllers altoverskyggende livsprojekt, hvilket hans gravsten med de karakteristiske gule mursten på Vestre Kirkegård i Aarhus vidner om. Foto: Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons.

Turisme og branding i 1930'erne

Henrik Hansens plakat Det Nye Aarhus

I 1933 begyndte endnu et turismefremstød for Aarhus. I udstillingen Det nye Aarhus på Københavns Rådhus præsenterede byen sig fra sin mest moderne side. Plakaten fra udstillingen signalerede med dynamisk havneliv et Aarhus i fremdrift. Den er skabt af den århusianske kunstmaler og tegner Henrik Hansen (1902-1980).

Henrik Hansens plakat Aarhus byen ved havet

Aarhus, Byen ved havet af Henrik Hansen fra 1938 udstrålede fremskridtsoptimisme. Plakaterne er gengivet med tilladelse fra Henrik Hansens barnebarn og rettighedshaver Camilla Werge Laub.

Aarhus Smilets By 1938

Byens sejlivede slogan ”Smilets By” lanceredes i 1938. Her er det brugt på forsiden af Aarhus Turistforenings brochure i 1938. Kilde: Aarhus Kommune.

Arne Jakobsens rådhus indvies

Oprindelige arkitekttegninger til Aarhus Rådhus

2. verdenskrig satte udviklingen i stå. Aarhus indviede dog sit nye rådhus i 1941, da byen fejrede 500 års jubilæum som købstad. Arkitekterne Erik Møller (1909-2002) og Arne Jacobsen (1902-1971) tegnede oprindeligt rådhuset med pudsede facader og uden tårn. Arkitekternes oprindelige udkast til Aarhus Rådhus findes i Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger.

Aarhus Rådhus

Det brød en del århusianere sig dog ikke om. Efter langtrukken avispolemik gav arkitekterne sig, satte tårn på rådhuset og beklædte facaderne med marmor. Foto: Per Ryolf, Aarhus Kommune.

Aarhus borger nummer 100000 i 1941

I 1941 tog Aarhus også symbolsk imod borger nummer 100.000. Foto: Rigsarkivet.

Store ødelæggelser under krigen

Kollegierne i aarhus bombes under 2. verdenskrig

Voldsomme begivenheder prægede Aarhus i besættelsesårene: luftangreb, store ildebrande i midtbyen, jernbanesabotage, stikkere blev likvideret på åben gade. Gestapo rykkede ind i universitetets kollegier på Langelandsgade, der blev angrebet af britiske bombefly i 1944. Bombningen blev fotograferet fra et britisk fly. Foto: Royal Air Force.

Søndergade ødelagt af Schalburgkorpset

Det tyske Schalburgkorps udslettede i 1944 syv ejendomme i Søndergade. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Forlystelsesstedet Vennelyst blev bombet under 2. verdenskrig

Attentatmænd jævnede forlystelsesstedet Vennelyst med jorden i 1945. Stedet blev ikke genopført. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Forbrugersamfund i 1950'erne

Salling i 1960'erne

I 1948 blev stormagasinet Salling bygget efter amerikansk forbillede. Velstands- og forbrugersamfundet meldte sin ankomst. Foto fra begyndelsen af 1960'erne af Salling.

Planen Ny Hovedgade Aarhus

Antallet af biler i byen tidobledes fra 1950-1970. For at løse trafikproblemerne besluttede byrådet i 1955 at føre en firesporet boulevard gennem bymidten mellem Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke. Var beslutningen ført ud i livet, var 155 ejendomme i den gamle bykerne blevet revet ned. Kilde: Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Borgmester Bernhardt Jensen 1962

Borgmester Bernhardt Jensen (1910-1978) kæmpede for at bevare intimitet og kulturliv i midtbyen. Han foreslog i stedet byudvikling i byens udkant, ligesom bilerne blev dirigeret uden om byen. Bernhardt Jensen var borgmester i Aarhus 1958-1971. Han er fotograferet i rådhustårnet med udsigt over Vester Allé Kaserne og Mølleengen. Foto: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

skulptur af bernhardt jensen

Bernhardt Jensen afskaffede borgmesterbilen og var kendt som den cyklende borgmester. Kunstner Jan Balling forevigede ham på Immervad. Foto: Per Ryolf, Aarhus Kommune.

Fra 1950'erne satsede byens skiftende borgmestre på at skaffe andre uddannelser til byen: Journalisthøjskolen, Arkitektskolen, Tandlægehøjskolen, Handelshøjskolen, Jysk Teknologisk Institut, Det Jyske Kunstakademi, gymnasier og erhvervsskoler.

Rejsegilde Langenæshus

Byen ændrede igen karakter og udseende i de år. Der var en mangel på boliger efter krigen, og for eksempel levede 302 familier i 1948 i kommunale husvildeboliger. Finnebyen i det nordvestlige Aarhus, sociale boligbyggerier, højhusbyggeri og nye bykvarterer kom til. Foto af rejsegilde på Langenæshus i 1959, Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Festuge siden 1965

Bernhardt Jensen og Pjerrot til Aarhus Festuge 1965

Aarhus Festuge, som blev afholdt første gang i 1965, var også Bernhardt Jensens idé. Her er han fotograferet sammen med Pjerrot. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

L O C åbner Aarhus Festuge

Festugen er siden vendt tilbage hvert år. I første omgang skulle den vise Aarhus' kulturelle profil og potentiale for omverdenen. Man kan sammenligne Landsudstillingen og festugen, begge begivenheder er skabt af ildsjæle, det er byfest, byfællesskab og ikke mindst kraftfuld by-branding. I 2016 gav L.O.C. koncert til den uofficielle åbning i Byparken. Foto: Aarhus Festuge.

Ny dramatik på Svalegangen

skuespillere åbnede teatret Svalegangen

I begyndelsen af 1963 grundlagde skuespillerne John Hahn-Petersen (1930-2006), Preben Harris (født 1935) og Gyrd Løfqvist (1921-2012) Teatret Svalegangen sammen med boghandler Finn Bøckmann. I 1982 flyttede Svalegangen til sin nuværende placering i Rosenkrantzgade, hvor morskabsteatret Kasino tidligere lå. Foto: Ib Rahbek-Clausen 1962, Den Gamle Bys billedarkiv.

Litteraturen kommer til byen

I første halvdel af 1900-tallet skete der ikke noget litteraturhistorisk af betydning i Aarhus. Det litterære miljø lå i København. Men i 1957 debuterede Tage Skou-Hansen (1925-2015) med klassikeren 'De nøgne træer', der handler om unge mennesker i en modstandsgruppe i besættelsesårenes Aarhus.

Forfatter Svend Åge Madsen

Den markante Aarhusforfatter, Svend Åge Madsen (født 1939), begyndte at skrive sine eksperimenterende romaner i slutningen af 1960'erne som del af den danske modernisme. Han fik sit folkelige gennembrud med 'Tugt og utugt i mellemtiden' i 1976, en roman fuld af Aarhus-lokaliteter. Foto: Carsten Ingemann, Forlagsgruppen Bindslev.

Forfatter Peter Laugesen

En anden Aarhus-modernist, Peter Laugesen (født 1942), debuterede i 1967. Laugesen har indoptaget forstaden Brabrand i sin digtning og kalder sig Kragen fra Brabrand som kommentar til cykelrytteren Bjarne Riis og Ørnen fra Herning. Foto: Simon Knudsen, Gyldendal.

Krimiforfatterne Henning Mortensen (født 1939), Elsebeth Egholm (født 1960) og nyere Aarhusforfattere som Jens Blendstrup (født 1968), Dorthe Nors (født 1970) og Mikkel Wallentin (født 1973) er kommet til.

Nils Malmros

Filminstruktør Nils Malmros

Aarhus-filmen er i slutningen af 1970'erne og gennem 1980'erne primært kendt via én mand, filminstruktøren Nils Malmros (født 1944). Han fik i sin tidlige karriere afslag på filmstøtte fra Filmfonden til 'Lars Ole 5.C' fra 1973. Filmen er bygget på Malmros' egne erindringer og optaget på Finsensgades Skole i Aarhus uden professionelle skuespillere. Filmen blev først kun vist i én biograf i Aarhus, og anmelderne kaldte den et lille filmmirakel. Filmen vandt senere en Bodil for bedste danske film.

Siden har han blandt andre skabt Kundskabens træ (1981), Skønheden og udyret (1983), Århus by Night (1989), Barbara (1997), Kærestesorger (2009) og Sorg og glæde (2013). Foto: ARTE Booking.

Musikkens guldalder i Aarhus

Bent J

I 1970'erne blomstrede musikmiljøet. Betydningsfulde danske og udenlandske jazznavne spillede på Tagskægget, der lå i Klostergade. I 1973 åbnede jazzbar Bent J på Nørre Allé, og igennem mere end 40 år prægede indehaveren Bent J. Jensen (1931-2009) byens jazzliv. Jazzværtshuset Bent J genåbnede i 2015 i Den Gamle By. Foto: Albert Meier.

Shit & Chanel

I 1970'erne kæmpede kvindebandet Shit & Chanel mod fordomme om, at kvinder ikke kunne spille rock. Shit & Chanel bestod af Lis Sørensen, Anne Linnet, Lone Poulsen, Astrid Elbek og Ulla Tvede Eriksen. Foto: Mogens Laier.

Peter A. G. og Thomas Helmig

1980'erne indledte Aarhus' musiks guldalder: TV2, Thomas Helmig, Bamses Venner, Lars H.U.G., Lars Muhl og så videre. Bandet Gnags og deres pladeselskab Genlyd tiltrak nærmest alle tidens talentfulde musikere. Foto: Lasse Jørgensen

Kunst på det psykiatriske hospital

Ovartaci i sit atelier

Første halvdel af 1900-tallet var ikke en markant periode i Aarhus inden for billedkunst. Men en psykiatrisk patient begyndte at gøre sig bemærket efter krigen. Kunstneren Louis Marcussen (1894-1985) var indlagt i 56 år på det psykiatriske hospital i Risskov og brugte sin kunst som terapi. Han mente, at når der var en overlæge og oversygeplejersker på hospitalet, skulle der også være en overtosse – deraf kunstnernavnet Ovartaci. Foto: Museum Ovartaci og Helle Lorenzen.

Maleriet Løvekvinder af Ovartaci

Det overordnede tema i Ovartacis kunst er forvandlinger – mellem dyr og mennesker, kvinder og mænd, liv og død. Ovartaci fik selv et stærkt ønske om at blive kvinde og kastrerede sig selv. Overlæge Johannes Nielsen udtalte til Ovartacis begravelse: ”Jeg er enig med redaktør Andreasen, som for et par år siden profeterede, at om 100 år ville Ovartaci sandsynligvis være den eneste Århus-kunstner, der fortsat er kendt.” Foto af maleriet Løvekvinder fra Museum Ovartaci og Helle Lorenzen.

Hans Krull udsmykker byen

Gavlmaleriet mågekysset og originalfoto af Kate Svanholm

Sangerinden Kate Svanholm fra punkbandet Lost Kids kyssede en udstoppet måge i kunstner Hans Krulls (født 1952) atelier og inspirerede til gavlmaleriet 'Mågekysset' i Fiskergade.
I 1990'erne lavede Krull skulpturerne Karyatiderne foran Hotel Royal. Han var også med til at indrette værtshuset Under Masken under hotellet. Foto: Hans Krull.

Kampen om vanddragen

Toubro og vanddragen

Statens Kunstfond var villig til at betale for udsmykningen af Store Torv i Aarhus, men kun hvis kunstneren Hein Heinsen (født 1935) udførte opgaven. Men så sagde byrådet fra. Chefredaktøren for Aarhus Stiftstidende skrev i 1996: ”Århus Byråd sagde nej til diktatet fra Statens Kunstfond. Dermed markerede byen på fornem vis, at vi er herre i eget hus, og kunstfondens arrogante selvrådighed fik et fortjent hug. Et nyt nederlag til hovedstads-centralismen.” Der blev i stedet udskrevet en konkurrence, som billedhuggeren Elisabeth Toubro (født 1956) vandt. Her er hun fotograferet på Store Torv foran sit kunstværk Torvenes Brøndsløjfe, i folkemunde kaldet Vanddragen. Foto: Den Gamle Bys billedarkiv.

Aarhus Kunstmuseum bliver til Aros

Aros med regnbuen skyline

Aarhus Kunstmuseum åbnede oprindeligt i 1859 ved det daværende rådhus bag domkirken, så flyttede det til Vester Allé og siden til Universitetsparken. Endelig i 2004 åbnede Aros, der er tegnet af det århusianske arkitektfirma Schmidt, Hammer & Lassen og inspireret af Dantes 'Den guddommelige komedie'. Oprindeligt var Aros en kube, indtil 'Your rainbow panorama' af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson (født 1967) landede på taget i 2011 og blev et identitetsskabende symbol for både Aros og Aarhus. Foto: Lars Aarø, Aros.

Billedkunsten er blevet bedre profileret de seneste år med udstillingssteder som Aros, Kunsthal Aarhus og Sculpture by the Sea. Byen har også gode kunstuddannelsessteder, men Aarhus er stadig ikke særlig kendt for sine lokale billedkunstnere.

Logo og slogan

Smilets By som logo

I 2006 blev sloganet "Smilets by" lavet om til et logo. En undersøgelse viste dog, at halvdelen af århusianerne ikke kunne genkende logoet.

Aarhus logo with aarhus

I 2011 blev "Smilets by" afløst af sloganet: "Aarhus – Danish for Progress". Men tre år senere skrottede kommunen det. Man fastholdt dog ”with Aarhus”-delen af branding-kampagnen og bruger det i forskellige sammenhænge. Kilde: Aarhus Kommune.

Satsninger på kultur og byplan

Luftfoto af Aarhus havnefront og nye bydel

Store forandringer har præget byen de senere år: En helhedsplan omdanner de udsatte boligområder Gellerupparken og Toveshøj. Frilægning af Aarhus Å, udvikling af havnefronten og den nye bydel, Aarhus Ø. Luftfoto: Aarhus Kommune.

Filmby Aarhus har siden 2003 skabt et regionalt filmmiljø og producerer blandt andet spillefilm. Den gamle godsbanegård er ombygget til kulturproduktionscenter, hvor byens borgere kan udvikle deres kunstneriske evner – professionelle som amatører. Foto: Kasper Rune Larsen, Godsbanen.

Northside Festival

Spot Festival har i mere end 20 år præsenteret de nyeste tendenser i dansk og nordisk musik, og internationale topnavne gæster Northside-festivalen. Foto: Jonatan Nothlev, Northside.

Moesgaard Museum

I 2014 genåbnede Moesgaard Museum i nye bygninger tegnet af Henning Larsen Architects, og kulturhuset Dokk1 stod færdigt i 2015. Foto: Moesgaard Museum.

Europæisk Kulturhovedstad

Åbningen af kulturby Aarhus

Aarhus blev Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Målene er at styrke kulturens udvikling, byens innovation, international synlighed, vækst og beskæftigelse og byens brand. Det forventes at blive et rekordår for turismen. Foto fra åbningsceremonien 21. januar 2017, Per Bille, Aarhus 2017.

Pulsen fra Landsudstillingen banker igen i Aarhus. I mellemtiden er indbyggertallet steget til omkring 335.000 i 2017. Nogle århusianere kalder med stolthed deres by for verdens mindste storby. Andre omtaler den hånligt som verdens største landsby.

Om artiklen

Forfatter(e)
Anne Valbjørn Odgaard
Tidsafgrænsning
1900 - 2017
Kildetype
Artikel
Medietype
Foto, Tekst
Sidst redigeret
7. april 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Anne Valbjørn Odgaard
Tidsafgrænsning
1900 - 2017
Kildetype
Artikel
Medietype
Foto, Tekst
Sidst redigeret
7. april 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk