Krigsministeriets instruks til General De Meza 13. januar 1864

Kilder

Kildeintroduktion:

I januar måned 1864 var det kun et spørgsmål om tid, før der udbrød krig mellem Danmark og den største af de tyske stater, Preussen. Årsagen var Novemberforfatningens ikrafttræden den 1. januar samme år. Novemberforfatningen var vedtaget på baggrund af en overdreven tiltro til det danske militærs formåen. Forfatningen gjaldt for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Derved blev Slesvig og Danmark knyttet tættere sammen i forhold til Holsten, end en international aftale fra 1852 tillod. Det Tyske Forbunds tropper havde derfor besat Holsten og Lauenborg lillejuleaften 1863 for at lægge pres på Danmark.

Denne besættelse var anledning til nedenstående instruks til den danske øverstbefalende i overkommandoen: General de Meza. De Meza fik instrukser om, at det gamle fæstningsværk Dannevirke skulle forsvares, hvis det kom til krigshandlinger. Samtidig skulle stillingen dog ikke forsvares for enhver pris, da ministeriet anså det for vigtigere, at Danmark havde en slagkraftig hær senere på foråret, hvis kongeriget skulle forsvares mod den overlegne tyske hær. De Meza fik i instruksen frie hænder til at vurdere, hvornår situationen krævede, at man rømmede Dannevirke. Med udgangspunkt i instruksen besluttede de Meza at rømme Dannevirke uden kamp natten mellem den 5. og 6. februar. Det udskød Danmarks endelige nederlag, som fandt sted ved Dybbøl den 18. april 1864. Rømningen af Dannevirke blev af mange opfattet som en stor skuffelse pga. forsvarsværkets lange historie og symbolske værdi som Danmarks fæstning ved sydgrænsen.


Christian Julius de Meza (1792-1865). Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).

 

Den kommanderende General for den aktive Armee tildeles følgende Instrux:

Under den aktive Armees Overkommando henhører, foruden samtlige Tropper, der udgjøre denne Armee, tillige alle Militær­etablissementer i Hertugdømmet Slesvig og alle derværende i Armeens Tjeneste ansatte Personer.

Saalænge den nuværende faktiske Exekutionstilstand i Holsten vedvarer uforandret, bliver det Opgaven at bevogte Grændselinien mod Holsten, der dannes af Kanalen og Ejderen, ved Osterrade Di­striktet af den gamle Ejder. Overskridelsen af den saaledes betegnede Linie enten ved regulaire Forbundstropper eller ved Friskarer til­bagevises i fornødent Fald med Magt.

Indtræder en virkelig Krigstilstand, bliver Dannevirkestillingen fuldstændig at besætte. Af det foran denne liggende Land hævdes kun, hvad der er nødvendigt for Stillingens Sikkring, og hvad der iøvrigt uden uforholdsmæssig Fare og Besvær kan holdes besat.

Hvor vidt vi skulle drive Stillingens Forsvar, er det umuligt forud bestemt at afgjøre, og det maa i hvert enkelt Tilfælde blive den kommanderende Generals Sag at fatte Beslutning herom i Overens­stemmelse med Begivenhedernes Gang. Til Veiledning i denne Hen­seende skal Ministeriet gjøre opmærksom paa, at saa stor Interesse det end maa have at bevare Landet mod fremmed Vold og derved kun at vige tilbage efter en afgjørende Kamp, saa er det dog under de forhaandenværende politiske Forhold af endnu større Betydning, at det kommende Foraar finder os i Besiddelse af en dygtig og slag­færdig Hær. Kampen i Dannevirkestillingen tør altsaa ikke føres saa vidt, at Hærens Tilværelse som Hær kompromitteres, hvad der ogsaa følger ligefrem deraf, at vi bag denne Stilling have en anden For­svarslinie i vore Flankepositioner, og at vi til disses Besættelse kun kunne gjøre Regning paa den samme Hær, som kæmper ved Danne­virke.

Idet Ministeriet saaledes har fremhævet Vigtigheden af, at Kampen i Dannevirkestillingen ikke koster os uforholdsmæssig meget, skal det paa den anden Side ogsaa fremhæve, at herved ikke tages noget Hen­syn til det i Stillingen opførte Materiel. Kan dette i Tilfælde af Tilbagetog medtages og bringes i Sikkerhed, er saadant at foretrække, men det er af langt større Vigtighed, at Positionsskytset er tilstede i det afgjørende Øieblik, da dets kraftige Benyttelse i høi Grad kan bidrage til at bestemme Dagens Skjæbne. Hensyn til dette Materiel maa altsaa ikke komme i Betragtning ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet, om Stillingen skal rømmes eller yderligere forsvares.

Et Punkt, der spiller en vigtig Rolle i Forsvaret, er Over­svømmelserne i Stillingens høire Fløi. I hvilken Udstrækning disse til enhver Tid blive at etablere, maa det være Overkommandoens Sag at afgjøre, og Ministeriet skal i denne Henseende kun udtale, at det er overbevist om, at et i sine Følger saa overordentlig kostbart Forsvarsmiddel som Indledelse af Havvandet over frugtbare Egne vil blive anvendt med forstandig Økonomi.

Afslaas et alvorligt Angreb paa Stillingen, bør den vundne Fordel forfølges i saa stor Udstrækning som muligt og tilraadeligt. Grændselinien mellem Hertugdømmerne er i denne Henseende uden Betydning og kun de militære Hensyn maa være de ledende. Fører et Angreb derimod til et for os uheldigt Udfald, saa at Stillingen ikke længer kan holdes, maa de enkelte Dele af Forsvaret saavidt mulig bevæge sig tilbage efter forud angivne Retraitelinier. Ogsaa her det i det Foregaaende angivne Hovedformaal blive det bestemmende, og saaledes den paa Halvøen tilbageblivende Styrke muligvis gives en snevrere Begrændsning, end man under andre Forhold maatte anse rigtigt.

Ministeriet har i det Foregaaende stærkt fremhævet Vigtigheden af at kunne gaa Foraaret imøde med en dygtig og slagfærdig Hær. Elementerne hertil ere allerede tilstede, og Ministeriet vil sørge for at de stadig fuldstændiggjøres. Det er nu Overkommandoens ansvars­fulde Hverv at drage Omsorg for, at Gjennemførelsen af alvorlig Disciplin gjennem alle Grader og klog Benyttelse af Tiden til Sam­arbeidning af de enkelte Afdelinger og til yderligere Uddannelse navnlig af det yngre Befalingspersonale kan bringe os Maalet saa nær som muligt.

Om kilden

Forfatter(e)
Krigsministeriet
Dateret
13.01.1864
Oprindelse
Generalstaben (udg.): Den dansk-tydske Krig 1864 (1890), s.205-07.
Kildetype
Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk