Korea-krigen, 1950-53

Artikler

Korea-krigen var en borgerkrig mellem Nord- og Sydkorea, som antog karakter af en stedfortræderkrig under den kolde krig med en FN-sanktioneret, amerikansk-ledet intervention på den ene side over for kinesisk intervention på den anden. Danmarks rolle i Korea-krigen var først og fremmest af humanitær art i form af udsendelsen af hospitalsskibet Jutlandia og dermed en forløber for senere danske humanitære aktioner.

Korea-krigen

Den koreanske halvø havde siden 2. verdenskrig været delt ved den 38. breddegrad i en sovjetisk støttet nordlig zone og en amerikansk støttet sydlig zone. Korea-krigen brød ud den 25. juni 1950, da nordkoreanske tropper krydsede den 38. breddegrad og hurtigt erobrede store dele af den sydlige zone. Få dage efter, den 27. juni, intervenerede USA på sydzonens side, og samme dag vedtog FN’s sikkerhedsråd en resolution, der sanktionerede dette skridt, hvilket blev muliggjort af sovjetisk boykot af sikkerhedsrådet siden januar 1950.

Efter få måneder lykkedes det den amerikansk-ledede FN-mission at presse nordkoreanerne tilbage bag den 38. breddegrad, og i oktober bemyndigede Sikkerhedsrådet USA til at invadere nordzonen. Det fremprovokerede en massiv kinesisk modintervention, så FN-tropperne i december 1950 måtte trække sig tilbage bag demarkationslinjen. Konflikten antog herefter karakter af stilstandskrig frem til krigens afslutning med våbenhvilen den 27. juli 1953, der kom til at cementere delingen af den koreanske halvø.

Danmark og Korea-krigen

Fra FN-kommandoens og amerikanernes side var det ønskeligt med en så bred international militær opbakning som muligt, men af hensyn til Danmarks begrænsede forsvarsevne og for at undgå at provokere det nærliggende Sovjet var regeringen ikke indstillet på sende tropper til Korea. Regeringen ønskede i stedet at deltage i operationen på et humanitært grundlag og tilbød derfor en større medicinalsending til Korea. Tilbuddet blev opfattet som utilfredsstillende, og regeringen endte ad omveje med at tilbyde et hospitalsskib, der blev anderledes velmodtaget.  Et hospitalsskib var ganske vist dyrere end en tidligere påtænkt ambulance, men havde den fordel, at det let kunne indpasses i den amerikanske sanitetstjeneste og samtidig udadtil som indadtil fremstod som et iøjnefaldende dansk bidrag til FN-operationen.

I foråret 1951 ankom hospitalsskibet Jutlandia til Korea, hvor det på dette og de efterfølgende to togter indgik sammen med to amerikanske skibe i kommandoens sanitetstjeneste, enten nær kamphandlingerne eller i overfart mellem Korea og Japan. Jutlandia udmærkede sig ved, som den eneste sanitetsenhed, også at behandle civile koreanere, og fremstår i dag som et symbol for den humanitære tradition i dansk udenrigspolitik og som en forløber for senere dansk deltagelse i FN’s humanitære aktioner.

Om artiklen

Forfatter(e)
Claus Kjersgaard Nielsen
Tidsafgrænsning
1950 - 1953
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Westad, Odd Arne: The Global Cold War, 2005.

Midtgaard, Kristine: Jutlandia-ekspeditionen. Tilblivelse og virke 1950-53, 2001.

Midtgaard, Kristine: Småstat, magt og sikkerhed, 2005.

Frederiksen, Peter: Jutlandia. Danmark i Korea-krigen, 2006.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Claus Kjersgaard Nielsen
Tidsafgrænsning
1950 - 1953
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Westad, Odd Arne: The Global Cold War, 2005.

Midtgaard, Kristine: Jutlandia-ekspeditionen. Tilblivelse og virke 1950-53, 2001.

Midtgaard, Kristine: Småstat, magt og sikkerhed, 2005.

Frederiksen, Peter: Jutlandia. Danmark i Korea-krigen, 2006.

Udgiver
danmarkshistorien.dk