Kontrakt for Strelluf Andelsmejeri 1883

Kilder

Kildeintroduktion:

Strelluf Andelsmejeri blev grundlagt i det sydlige Vestjylland den 12. januar 1883 og var dermed et af de første andelsmejerier i Danmark. Byen Strelluf hedder i dag Strellev. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel vandt andelsmejeriet indpas i det danske mejerisystem, og det blev hurtigt den dominerende mejeriform. Inden andelsmejeriets fremkomst blev mejeriprodukter enten forarbejdet hjemme eller på et fællesmejeri, der opkøbte mælken fra leverandørerne, men under dårlige betingelser for landmændene. Med opfindelsen af centrifugen blev det muligt at skabe bedre og billigere produkter, men udstyret var dyrt. Oprettelsen af andelsmejerier betød, at mælkeproducenterne i fællesskab oprettede og ejede mejerierne, hvilket sikrede, at også mindre brug kunne producere kvalitetssmør og opnå en højere afsætningspris for selv små mængder. Kombinationen af familiedrevne brug, industriel masseproduktion og demokratisk styreform var en overbevisende organisationsform for mange landmænd. Andelsbevægelsen spredte sig siden til andre dele af landbruget, blandt andet i form af andelsslagterier. Omkring år 1900 var der mere end 1000 andelsmejerier i Danmark.

Kontrakten for Strelluf Andelsmejeri er inspireret af kontrakten fra Hjedding Andelsmejeri (1882), men adskiller sig på visse punkter fra den. Bl.a. er bestemmelserne vedrørende hygiejne, god opførsel på mejeriet og visse fodringsprincipper mere udførligt beskrevet i kontrakten fra Strelluf Andelsmejeri. Sætninger som: "Der maa fremdeles ikke fodres med mugne Ærter", og der må "ikke malkes med vaade hænder eller røres i Gødningen, mens Malkningen finder sted" samt pointeringen af, "at der ikke [må] drives Kortspil, Svireri eller andet upassende på Mejeriet", bidrager til et tidsbillede af 1880’ernes landbrugssamfund.

Gjenpart af en Kontrakt fra Strelluf Andels-Mælkeri

 

Den 12. Januar 1883 samledes undertegnede og vedtog følgende Regler for Oprettelsen af et Andels-Mælkeri:

 

I.

Andels-Mælkeriet oprettes paa Aktier, og af hver Aktie skal Mælken daglig leveres af en Ko, dog har hver Lov til at beholde den Mælk til Husbrug, der behøves. Skummet Mælk kan faas igjen fra Mælkeriet á 5 Øre pr. Kande, dog ikke ud over vedkommendes Levering af sød Mælk efter Fradrag af den afskummede Fløde. I Forhold til hver Levering udleveres Kjærnemælk. Vallen udleveres gratis til Aktionærerne, som ikke kjøber skummet Mælk – ligeledes i Forhold til deres Levering af nymalket Mælk.

 

II.

For Mælken betaler Mælkeriet 14 Øre pr. kande, naar Smørret koster 100 Øre pr. Pd. = Smørudvalgets højeste Notering. For hver 2 Kr., Smørprisen stiger, betales Mælken med ¼ Øre mere pr. Kande, og ligeledes i modsat Fald – mindre, naar Smørprisen gaar nedad.

 

III.

Leverandørerne forpligter sig til at levere sund, ren og uforfalsket Mælk, og Mælkeristen samt Bestyrelsen har Lov til at komme og se efter i Stalden, om Malkningen foretages med tilbørlig Orden og Renhed. Der maa saaledes ikke malkes med vaade hænder eller røres i Gødningen, mens Malkningen finder sted, og Yveret maa renses for Snavs, om saadant maatte findes, inden Malkningen begynder.

 

IV.

Mælken skal leveres ren og uforfalsket, og af syge Køer maa ingen Mælk leveres – ligesom ej heller af nykælvede Køer før 3 Dage efter Kælvningen. Skulde det vise sig, at nogen Leverandørs Mælk er forfalsket – enten ved Tilsætning af vand eller andre Indblandinger, eller at syge Køers Mælk er blandet deri, eller Spandene ikke holdes rene, da er vedkommende lukket ude af Foreningen, og han er ifalden en Mulkt [bøde] af 10 Kr. pr. Stk. af hans Malkekøer, foruden Straf, han ellers vil blive ikjendt for hans bedrageriske Forhold. Skulde det imidlertid oplyses, at Forfalskningen er foregaaet uden Leverandørs Vidende og Vilje, da bortfalder Mulkten, hvorimod han i hvert Fald skal erstatte Skaden og det Tab, som ved Forfalskningen er lidt.

 

V.

Der maa ikke fodres stærkere med Kaalrabi eller Turnips [roer] i Malkningsperioden, end at det ikke kan smages paa Mælk eller Smør. Der maa fremdeles ikke fodres med mugne Ærter eller Vikker [plante], og Vikker maa kun bruges med ½ Blanding om Sommeren som Grøntfoder. Der skal gives 1 Pd. Rapskager til hver malkende Ko, hvoraf der mindst daglig malkes 3 Potter Mælk. Rapskagerne faas gjennem Mælkeriet, og derved faar undersøgte Varer under Garanti og mulig til billige Priser. I Tilfælde af Afspærring, Brud paa Maskinen eller Ildebrand, forpligter Mælkeriet sig ikke til at modtage Mælken.

 

VI.

Enhver Aktionær er berettiget til at sælge sine Aktier, dog kun paa samme Betingelse som i Punkt I anført, saa at Mælken af en Ko følger hver Aktie. Ingen maa afhænde sin Aktieandel udenfor den Kreds, Mælkevognen kjører, saa Mælken kan blive Mælkeriet leveret. Om Kjøb og Salg maa Bestyrelsen underrettes. Vil en Mand udløses af sit Forhold til nærværende Forening, kan det ske efter to Aars Forløb ved, at han overlader Foreningen sin Aktieandel. – Enhver Aktionær er i Forhold til sine Aktieandele Medejer i Mælkeriet og delagtig i Udbyttet, som i sin Tid maatte vindes – eller i modsat Fald Dækning af Tab.

 

VII.

Aktionærernes Anliggender ledes af en Bestyrelse paa 5 medlemmer, der vælges af den aarlige Generalforsamling ved simpel Stemmeflerhed, og enhver Aktionær er pligtig at udføre dette Hverv, dog er han berettiget til, naar han har fungeret i 3 paa hinanden følgende Aar, at fordre sig fritaget i et lige saa langt Tidsrum. Foreningens Bestyrelse repræsenterer Foreningen udad til – og hvad og hvilke Afgjørelser, der maate træffes paa Foreningens vegne, skal være bindende for denne – forsaavidt det angaar Mælkeriets Drift.

 

VIII.

I hvert Aars Maj Maaned afholdes en aalig Generalforsamling af Foreningens Aktionærer – efter forudskikket Bekjendtgørelse ved Kirkestævne, ligesom Bestyrelsen til hvilken som helst Tid kan sammenkalde ekstraordinære Generalforsamlinger. Ved enhver behandlet Sag gjør simpel Stemmeflerhed Udslaget, og ikke mødende Medlemmer maa finde sig i de mødendes Beslutninger. Ved den ordinære Generalforsamling fremlægges revideret Regnskab for det forløbne Aar, ligesom Bestyrelsesmedlemmer vælges i Stedet for dem, der efter Tur fratræder.

 

IX.

Bestyrelsen besørger lejet et Stykke Jord til at opføre Mælkeribygningerne paa, lader disse opføre, indkjøber Maskiner og Redskaber – og besørger i det hele Mælkeriets Anlæg, og den er berettiget til at optage Laan hertil paa 10,000 Kr., for hvilken Sum samtlige Aktionærer efter hvers Aktieantal garanterer – alle som en og en som alle.

 

X.

Bestyrelsen har saa vidt muligt at varetage Aktieselskabets Tarv, har til enhver Tid Ret til at paase at alt i Mælkeriet er, som det bør være; at der ikke drives Kortspil, Svireri eller andet upassende, og i dette Tilfælde er hele Mælkeriets Personale pligtig til i alle Dele at efterkomme Bestyrelsens Ordre.

Om kilden

Forfatter(e)
Strelluf Andelsmejeri
Dateret
12.01.1883
Oprindelse
Vort Landbrug. Et Ugeblad for den danske Bonde, bd.4 (1885), s.58-60.
Kildetype
Kontrakt
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

andelsvæsen industrialiseringen Kernestof dansk demokrati Kernestof industrialisering Landbrug

Om kilden

Forfatter(e)
Strelluf Andelsmejeri
Dateret
12.01.1883
Oprindelse
Vort Landbrug. Et Ugeblad for den danske Bonde, bd.4 (1885), s.58-60.
Kildetype
Kontrakt
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk