Kolding

Artikler

Kolding er opstået ved et overgangssted, hvor flere landeveje løb sammen for at krydse åen. I 1248 anlagdes slottet Koldinghus ved byen, og slottet kom senere i kongeligt eje.

Middelalderbyen

Beliggenheden nær grænsen til Sønderjylland og på ruten mellem Ribe og de skånske sildemarkeder gav byen en vigtig position middelalderen igennem. I 1452 fik Kolding eneret på handel i hele Koldinghus Len, og dette store opland bidrog yderligere til byens blomstrende handel.

Købstaden 1536-1850

Koldings betydning i 1500-tallet understreges ved, at skiftende konger ofte benyttede Koldinghus som residens. Det kongelige hof trak mange fornemme personer til byen, hvilket skabte et godt grundlag for byens næringsliv. Kolding var samtidig en vigtig handelsby, og især var okseeksporten til Hertugdømmerne ganske indbringende. Men i begyndelsen af 1600-tallet var de gode tider forbi. De mange krige gik hårdt ud over både byen og slottet, og i kølvandet på de fremmede soldater fulgte pestepidemierne. Koldinghus brugtes i 1600-tallet primært som lens- og amtmandssæde. I 1700-tallet havde Kolding eksport af landbrugsprodukter til Norge og København, men havnens tilstand var så ringe, at skibene måtte ankre op på fjorden. Koldinghus Amt blev i øvrigt nedlagt i 1794, og Koldinghus Slot brændte i 1808, men det begyndte dog at gå fremad igen efter disse tilbageslag.


Kobberstik af Koldinghus Slot fra omkring 1799. Få år efter kobberstikket var blevet udført, brændte slottet ned. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun

Industrialisering og byvækst

Der kom efterhånden små fabrikker til byen, og havnen blev nyanlagt i 1840’erne. I 1866 førtes jernbanelinjen fra Fredericia til Kolding, og byen blev herefter knudepunkt for jernbanerne til blandt andet Tyskland og Esbjerg. Den industrielle udvikling blev markant i disse år, og havnen blev derfor udvidet flere gange i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet. I slutningen af århundredet var der flere betydende tobaksfabrikker i byen, men en virksomhed som Const. Hansen & Schrøders Maskinfabrik var også en stor industri i byen. Indbyggertallet steg ganske kraftigt i perioden, hvilket også til dels skyldes den store indvandring af sønderjyder efter 1864 og frem til 1920. Således rundede Kolding i starten af 1890’erne 10.000 indbyggere.

Industribyen 1900-1970

I takt med indbyggertallets vækst voksede byen, og op til omkring 1950 blev der opført store parcelhusområder mod syd. I begyndelsen af århundredet blev der desuden anlagt flere private jernbaner, hvoraf den mest markante var Troldhedebanen, som blev anlagt i 1917. Den var et vigtigt led i transporten af brunkul og tørv fra hedeegnene, især under de to verdenskrige. Disse lokalbaner blev dog alle nedlagt i løbet af perioden. Industrien voksede og var i 1960 den mest dominerende erhvervsgruppe i byen. Der var således store industriforetagender i byen, såsom Brdr. Volkerts Fabrikker og De Danske Mejeriers Maskinfabrik, der havde omkring 400 ansatte. Til dels i samarbejde med Vejle og Fredericia blev der særligt fra 1960’erne skabt grobund for en usædvanlig industriel vækst. Det såkaldte Trekantsområde blev både et industrielt centrum og trafikalt knudepunkt med betydning for hele landet.

Efter industrien 1970 til i dag

Med motorvejenes anlæggelser fra 1970’erne og frem kom Kolding til at ligge endnu mere centralt i det trafikale net, og havnen blev desuden udbygget, så den i dag er Danmarks 10. største erhvervshavn. Efter en stagnation i 1970’erne begyndte indbyggertallet således at vokse i 1980’erne og lå i 2004 på omkring 55.000. Den gode trafikale placering betød, at transport- og speditionssektorerne voksede meget, især fra 1990’erne. Desuden har byen udviklet en stor engroshandel, men industrien er også stadig vigtig inden for områder som elektronik, emballage og jern og metal. Udover at være kommunecentrum har Kolding flere uddannelsesinstitutioner, og fra 1998 flyttede dele af Syddansk Universitet ligeledes til byen.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1200 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1200 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk