København

Artikler

Byen Hafn (Havn) opstod som fiskerleje og handelsplads og var allerede i 900-tallet ikke ubetydelig. Der er desuden fundet vikingetidsbosættelser ved Kgs. Nytorv og Gammel Strand, der går så langt tilbage som 700-tallet. Den naturlige havn var nem at besejle, og den lå bekvemt ud til det trafikerede Øresund, hvor sildefiskeriet var godt. En egentlig byvækst satte ind i 1000-tallet, og Havn blev hurtigt en vigtig handelsby.

Middelalderbyen

Omkring 1160 overtog Roskilde-bispen Absalon byen og forsynede den med en borg. København fik status af købstad i 1254, og den var i hen ved 250 år ejet af bispesædet i Roskilde. I begyndelsen af 1400-tallet, hvor Øresund var blevet en hovedfærdselsåre, blev byen overtaget af kong Erik af Pommern. Kongen valgte herefter København som fast residens i sin kamp for herredømmet over Østersøen.

 

Kort over København ved år 1500
Kort over København ved år 1500. Fra Danmarks
Riges Historie (1896-1907).

 

Købstaden 1536-1850

Efter middelalderen havde København stor økonomisk fremgang. I de følgende århundreder udbyggede skiftende konger byens befæstninger, og der opførtes adskillige slotte og prægtige bygninger af kongemagten, adelen og borgerskabet. Efter enevældens indførelse i 1660 samledes Danmark og Norges voksende administrative og militære institutioner i København. Med sine 42.000 indbyggere var København allerede i 1672 ti gange så stor som kongerigets næststørste by, Aalborg. Der blev navnlig i 1700-tallet gjort ihærdige forsøg på at skabe en industriel udvikling i byen. De nye industrier blev fremmet med privilegier og begunstigelser, som gav København forrang i forhold til landets øvrige købstæder. Samtidig var den udenlandske handel koncentreret i København, og byen oplevede en markant vækst, imens landets øvrige købstæder nærmest stod i stampe.

Industrialisering og byvækst

Den økonomiske vækst fortsatte efter 1840, hvilket betød et større folketal og en udvidet produktion. Omkring 1800 rundede København 100.000 indbyggere, og i 1860 var der over 160.000. Bankvæsnets store vækst stimulerede handelen og industrien, som også gik kraftigt frem. Omkring 1850 havde Københavns forsvarsværker mistet deres militære betydning, og man opgav derfor de gamle volde og lod byen brede sig. Landets første jernbane åbnede mellem København og Roskilde i 1847, og det sjællandske jernbanenet var fuldt udbygget, da Københavns S-togsnet påbegyndtes i 1930’erne. I 1880’erne blev Vesterbro og Nørrebro tæt bebygget, for at byen skulle kunne rumme de mange mennesker, der indvandrede til København fra provinsen. To af de helt store virksomheder i København, og dermed i Danmark, i slutningen af 1800-tallet var Carlsbergs Bryggerier, der beskæftigede omkring 1.200 personer og Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri med ca. 3.000 ansatte. I de sidste årtier af 1800-tallet skete der en enorm vækst i befolkningen, hvilket betød, at byen havde over 450.000 indbyggere i 1901. Erhvervsmæssigt havde København en lidt større procentdel af befolkningen, der var beskæftiget inden for industrien, men ellers lignede erhvervsfordelingen meget gennemsnittet for landet i 1890.

Industribyen 1900-1970

I begyndelsen af 1900-tallet havde byen udviklet sig til en stor industriby. Havnearealerne var udbygget kraftigt, industriområder var opstået, og beboelseskvarterer med etageejendomme var skudt op uden om den gamle by. Samtidig var der i byens centrum livlige handelsstrøg med mange forretninger. Væksten i byen var så voldsom, at indbyggertallet voksede fra cirka 540.000 til over en million i 1940, altså cirka en fordobling. Efter 2. verdenskrig gik byens eksplosive vækst næsten i stå, og således mindskedes væksten for hele hovedstadsområdet i 1950’erne. Til gengæld fortsatte den rivende udvikling i omegnskommunerne, hvilket betød at væksten i hovedstadsområdet fortsatte på trods af den manglende vækst i København. I midten af 1960’erne boede der næsten 1,4 millioner i hovedstadsområdet. Folk fra forstæderne tog nu i stort antal på arbejde i København med tog, bus eller i egen bil. De helt store arbejdspladser var i 1960 stadigvæk Carlsberg og Burmeister & Wain.

Efter industrien 1970 til i dag

Havnens betydning tog af, men i stedet udviklede Københavns Lufthavn sig til et trafikalt knudepunkt for Nordeuropa. I 1990’erne begyndte omfattende byggerier til boliger og serviceerhverv, efter der i flere år havde været tendens til stagnation. I år 2000 åbnede Øresundsbroen, som betød en øget trafikal og erhvervsmæssig forbindelse til det sydlige Sverige. I erhvervsfordelingen er det især service- og handelssektorerne, der er dominerende med samlet set 83 procent af erhvervsstyrken i 2002. Især statens administration beskæftiger mange, og samtidig er København centrum for organisationer, bank- og finansverdenen i Danmark. Byen har desuden rigtig mange uddannelsesinstitutioner, hvoraf den største er Københavns Universitet, der har omkring 35.000 studerende. Selvom industrien beskæftiger en lille del af befolkningen i byen, er København stadigvæk Danmarks største industriby.

 


Øresundsbroen. Fra European Commission
- Audiovisual Service