Knud Heinesen, 1932-

Artikler

Knud Heinesen er tidligere socialdemokratisk politiker. Han besad i 1970’erne tunge ministerposter som undervisningsminister og budget- og finansminister i Anker Jørgensen-regeringerne, hvor han forsøgte at navigere Danmark gennem en langvarig økonomisk krise. Knud Heinesens afsked som finansminister i 1979 gik over i historien, da han sagde de berømte ord om at dansk økonomi havde retning mod afgrunden. Det gjorde ham kendt som ’afgrundsministeren’. Knud Heinesen forlod i 1985 politik til fordel for en karriere i erhvervslivet.

Opvækst og uddannelse

Knud Heinesen er født i 1932 i Kerteminde. Efter morens tidlige død blev han adopteret af sin faster og onkel og fik deres efternavn. Han voksede op i et kristent og konservativt hjem i Vangede, men allerede som 15-årig meldte han sig ind i Socialdemokratiet. Han blev student fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte i 1951 og begyndte derefter at læse økonomi på Københavns Universitet. Heinesen var i sine unge år optaget af at forene et socialdemokratisk ståsted med et kristent. I sin studietid engagerede han sig i både den kristelige studenterbevægelse og i den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum, som han var landsformand for 1961-62.

 

Tidlig karriere

Knud Heinesen blev cand.polit. i 1959 og fik samme år arbejde som lærer på Roskilde Højskole, som var en af tidens to store socialdemokratiske arbejderhøjskoler. 1960-62 arbejdede han som sekretær i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), hvorefter han vendte tilbage til Roskilde Højskole, nu som forstander (1962-67). Siden 1963 havde Knud Heinsen desuden været medlem af Radiorådet, som var Danmarks Radios (DR) øverste myndighed i perioden 1926-1987.  I 1967 blev Heinesen formand for rådet og forlod samtidig højskoleverdenen for at påbegynde en politisk karriere.

Allerede i 1964 havde statsminister Jens Otto Krag (1914-78) tilbudt Knud Heinesen posten som økonomiminister. Et hverv Heinesen dog havde takket nej til med henvisning til sin stilling som forstander for Roskilde Højskole.

Knud Heinesen tilhørte venstrefløjen af Socialdemokratiet i sine unge år. I 1966 var han således medstifter af den venstreorienterede partigruppering Socialdemokratisk Samfund (SDS) sammen med bl.a. tidligere statsminister Viggo Kampmann (1910-1976) og senere statsminister Anker Jørgensen (1922-2016). Socialdemokratisk Samfund ønskede at give Socialdemokratiet en mere moderne profil end den traditionelle midtsøgende kurs, som man følte partiet var havnet i.

 

Undervisningsminister 1971-73

I 1971 blev Knud Heinesen valgt til Folketinget med opstilling på Amager, og han blev undervisningsminister i regeringen J.O. Krag III.  Selvom hovedparten af den storpolitiske debat i perioden drejede sig om EF, skete der også store forandringer på undervisningsområdet. Dette skyldtes især en uddannelseseksplosion, hvor antallet af universitetsstuderede steg fra 9000 i 1960 til 35.000 i 1970, hvilket næsten er en firdobling. Udbygningen af universitetssektoren tog derfor for alvor fart under Knud Heinesens ministerperiode, og han sikrede alle partiers opbakning til en ny styrelseslov for universiteterne og de højere læreanstalter.

Knud Heinesen fik desuden vedtaget en udvidelse af undervisningspligten fra syv til ni år. Det lykkedes ham dog ikke at komme igennem med sin højeste prioritet, nemlig et større folkeskolereformkompleks med en ny folkeskolelov og en 12-årig enhedsskole.

Portrætfoto af Knud Heinesen. Fra Folketingets Bibliotek.

 

Budget- og finansminister 1973-79 og 1981-82

Da Anker Jørgensen overtog statsministerposten i 1972, fortsatte Knud Heinesen som undervisningsminister. Ved regeringsrokaden i september 1973 afgav han dog posten til Ritt Bjerregaard (f. 1941). Knud Heinesen skulle i stedet aflaste Per Hækkerup (1915-79), der før ministerrokaden var både økonomi- og budgetminister. I rokaden fik Heinesen overdraget Budgetministeriet, som var den arbejdsmæssigt tungeste af de to ministerier. Han var et naturligt valg til posten, da han med sin økonomiske faguddannelse og indsigt var en af Socialdemokratiets autoriteter på området. Desuden havde han et godt samarbejde med Per Hækkerup, og de to kunne derfor dele opgaverne uden rivalisering.

I december 1973 mistede Socialdemokratiet regeringsmagten, men genvandt den i 1975. Under Anker Jørgensen II (1975-78) fik Heinesen den tunge post som finansminister under den økonomiske krise. Han beholdt også denne post under den efterfølgende SV-regering i 1978-79. Da han gik af som finansminister i 1979, var det med de senere berømte ord: ”Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.” Det gav ham tilnavnet ’afgrundsministeren’.

Efter Heinesen trak sig frivilligt fra ministerposten blev han i stedet gruppeformand. I 1980 blev han også politisk næstformand i partiet.

I 1981 varetog han en kort overgang posten som minister for offentlige arbejder, efter at Jens Risgaard Knudsen (1925-1997) trak sig efter en større skandale i Post- & Telegrafvæsenet. Herefter lod Knud Heinesen sig atter overtale af Anker Jørgensen til at blive finansminister 1981-82.

Hans tid som finansminister var præget af en række store kriseforlig, men også af Socialdemokratiets forgæves bestræbelser på at rette op på økonomien. Heinesen ønskede en strammere indkomst- og finanspolitisk kurs, end der var opbakning til i partiet. Heinesen var ikke mindst på kant med fagbevægelsens hovedorganisation LO, der krævede indrømmelser i spørgsmålet om økonomisk demokrati for at ville indgå i større indkomstpolitiske aftaler på lønmodtagerområdet.

 

Erhvervsmand

Trods sin stærke partibog og erfaring fra tunge ministerposter forlod Heinesen det politiske liv i 1985 for at blive direktør for Københavns Lufthavn. I 1989-91 var han koncernchef for Spies/Tjæreborg og derefter administrerende direktør for BRFkredit og BRFholding frem til 1995. Han har desuden haft en række bestyrelsesposter i bl.a. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS) 1980-81, TDC 1994-2003, for ATP 1995-2003, for dagbladet Aktuelt 1998-2001 samt for DSB 2000-02. I tillæg var han formand for Birch & Krogboe-fonden og for Finansieringsfonden af 1992 (1996-1998).    

Om artiklen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl, Thorsten Borring Olesen
Tidsafgrænsning
1932 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. oktober 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Kaarsted, Tage: De Danske Ministerier 1953-72, 1992

Harding, Merete og Rüdiger, Mogens: Knud Heinesen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. april 2017 fra denstoredanske.dk/index.php

Harding, Merete og Dybdahl, Vagn: Knud Heinesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. april 2017 fra denstoredanske.dk/index.php

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl, Thorsten Borring Olesen
Tidsafgrænsning
1932 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. oktober 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Kaarsted, Tage: De Danske Ministerier 1953-72, 1992

Harding, Merete og Rüdiger, Mogens: Knud Heinesen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. april 2017 fra denstoredanske.dk/index.php

Harding, Merete og Dybdahl, Vagn: Knud Heinesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. april 2017 fra denstoredanske.dk/index.php

Udgiver
danmarkshistorien.dk