Karen Rosenkrantz' dagbog april, juni og september 1774

Kilder

Kildeintroduktion:

Ikke langt fra Randers ligger herregården Bidstrup. På godset boede ægteparret Hans Henrik og Karen Rosenkrantz de Lichtenberg i anden halvdel af 1700-tallet. Karen flyttede til godset i 1765, da hun blev gift med Hans Henrik. Imidlertid døde hendes mand i 1777, hvorefter Karen drev godset alene til hendes søn overtog det omkring år 1800.
Karen Rosenkrantz de Lichtenberg førte dagbøger og regnskaber på Bidstrup i årene 1771-1796. Gennem dagbøgerne og regnskaberne får vi et sjældent detaljeret indblik i livet til hverdag og fest på en dansk herregård i slutningen af 1700-tallet.


I sin dagbog fortæller Karen om stort og småt; om barnefødsler, bryllupper, sygdom og død, men også indførsler om vejret, dagligdagsgøremål og landbrugsdriften og studehandlen finder vej til dagbogen. Karen skriver også om det fornøjelige liv med udflugter til familie og venner, og gæster til te i Bidstrups flotte have. Gennem dagbogen får vi et indblik i næsten alle livets aspekter, til hverdag og fest, på en dansk herregård i det 18. århundrede. Beskrivelserne er holdt i noget nær telegramstil, og stavemåde og tegnsætning er meget uregelmæssig. Det var imidlertid meget almindeligt på den tid.
Her er et uddrag fra Karens dagbog; april, juni og september 1774.
Der er kun bevaret to års dagbøger. Disse to samt Karens regnskaber og andre kilder fra hendes tid på Bidstrup er optrykt i bogen "Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber" af Annette Hoff, der er udgivet af Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab i 2009.

Aprilis

F. 1. Var Sidst Præken, Mons: Smidt Prækede, vii var i Kirke; Han og Deynen spiiste Her, Tulipan Reist bordt.

Lø. 2. Berthe Bryggers Piige flyttet Herfra; Mons: Mørup kom Her, Mons: Monrad og, dii reist igien.

S. 3. Var vii i Kirke, her var sidst Præken, Prousten kom Her til Midag, Leut: Vecke Kom Her og; Irminger fra Frisenvold, Mons: Vallentinsen kom her.

M. 4. Var ingen af os i Kirke. Mons: Vallentinsen Reist, Proustinden og J: Annersen kom Her, Min Mand havde at skrive.

Ti. 5. Blev jeg Aareladt, dii andre Reist, Min Mand Reeden til Autionen i Galten. Prousten og Hr. Breedefeldt kom Her, blev Her om Aftenen, Min Mand kom Hiem imens.

O. 6. Formidag Reiste vii til Søebyg: om Eftermidagen Kiørdte vii til Alling: og befandt Herren meeget syg; og Haver voren Syg i 5 uger saa han ikke var oppe i Stuen.

T. 7. Vii blev den dag over, Herren var dog noget bedre og vii var neere Hos Ham; Begge mine Brødre var der, og Havde værit i nogle dage.

F. 8. Var det Sledt med Herren, Vii var Hos ham formidag, og tog afskeen med Ham, da vii havde spiist Reiste vii til Søbyg: og siden til Bistrup.

L. 9. Min Mand i dag paa Kollerup, og Kiøbte Een bruun hoppe der og Mante kom derhen, om Eftermidagen kom Mons: Munck Her og blev her om Aftenen.

S. 10. Var vii ikke i Kirke, Her var først Præken, Kiøbmand Hess kom her, Schelle fra Kollerup kom her og, men Kiøbmanden havde kiøbt paa Frisenborg, derfor blev der ingen handel.

M. 11. Fuldte Min Mand Kiøbmanden til Kollerup og han spiiste der, om Eftermidagen kom Capit: Lunn Her, Mons: Schiødtz kom Her og. [sic]

Ti. 12. Kom Mons: Hvass her fra Katva Mølle, Mons: Schiødtz Reist bordt, Min Mand Capit: ude at Spassere om Aftenen.

O. 13. Var vii ude i Haven at skyde til Een Andrick men fik den inte, Mons: Glan til Søbygaard kom igien og Aftenen.

t. 14. Kom Major Beeman Her til Midag, Capit: Lunn Reist bordt, om Eftermidagen og Majoren siden; Prousten kom Her.

F. 15. Kiørdte Vii Eftermidag til Houlberg og fandt dem alle Vel; vii slagtede Een Stud som vejede 21 Lispd. 13 Pd. [vægtangivelse?]

Lø. 16. Kiørdte Vii til Søebyg: da det var Et Dejligt Vejr var jeg ude formiddag at Angle men fik inte, om Eftermidagen Rejnede det meeget Sterk, vii Reiste Hiem. Læder kom Aft.

S.17. Sidst Præken Mons: Smidt Prækede. Han og Birked: Groth, og Mons: Knabe kom til Midag - dii alle Reist, og Hr. Læder.

M. 18. Kom Her 2 Kiøbmænd fra Tønder med Mons: Ring fra Karmarch men blev ingen Handel, dii Reist igien, og Eftermidagen H. Hansen siden kom Chresten Erichsen dii blev om Natten, men blev ingen handel.

Ti. 19. Om Morgenen tiilig Reiste dii igien, Leiut: Høst kom Her, men Reist strax igien, om Aftenen kom Mons: Ness og havde Forpagtet Boller af Græven, blev saaet havre.

O. 20. Havde Boel og Peder Trolovelse, Prousten Proustinden og J: Annersen var Her til Midag; om Aftenen kom Hans Hansen tilbage, saaed havre.

T. 21. Reiste H. Hansen bordt, min Ældste Broder kom Her om Eftermidagen.

F. 22. Kom Mørup Her fra Alling: jeg fik Brev fra J: Steuben.

Lø. 23. Kom Mons: Ness og Irminger Her. Een Kiøbmand fra Riibe Hedder Frøssing og vilde handle men blev ingen Sold te, Mons: Fussing kom og Her.

S. 24. Var jeg i Kirke, Hans Hansen kom og giorde Handel med Min Mand, Birkedommer Bus og Koene kom Her, dii Reist om Aftenen.

M 25. Drev Studen Hans Hansen Reist, Min Mand fuldte med dem paa Vejen; Ole Sørensen kom Her, min Mand kom tilbage om Eftermidagen.

Ti. 26. Kom Hr. Læder om Eftermidagen, Mons: Vallentinsen var Her, og Reist igien. Min Mand

havde meeget at bestille, Bodild Reiste bordt til Granslef, Min Ældste Broder Reist.

O. 27. Læder Reist.

T. 28. Reiste vii formidag til Søebygaard, om Aftenen til Alling:

Oncle Fischer var nogenleedes men ikke oppe i stuen, Hr. Leth fra Carlbye var der.

F. 29. Vilde vii have bleeven over, men kom forhindring, og vii Reiste til W:O: og forefandt min Moder vel, min yngste Broder var paa Alling:

Lø. 30. Kom Mons: Iespersen Her om Eftermidagen, Mons: Holm spiiste Her oppe, jeg var ude at Angle og fik 19 fisk.

 

Junius

O. 1. Var vii alle paa Bygholm, Søster Beenfeldt kom og der til Midag - vii drak Thee i Haven, det var godt Vejr. Om Aftenen Reiste vii Hiem.

T. 2. Kiørdte Min mand og jeg til Mattrup til Midag, Min Svoger og Søster Thyggesen fra Bygholm mødte os der, om Aftenen kiørdte vii Hiem.

F. 3. Var Begravelse paa Urup - Vii kiørdte alle til Semitzlefgaard, det var smuk Vejr, om Aftenen Hiem igien.

Lø. 4. Blev Min Mand og jeg inviteret til Bygh: Frue Thyggesen og Mand fra Mattrup kom ud til Horsens formidag for Complimentere Min S: Moder, siden kiørte dii til Bygholm, og vii med.

S. 5. Kom Frue Thyggesen fra Mattrup og Mand og dem fra Bygholm, og fra Seritzlefg:, vii var alle i Kirke. Tønes Præke. Frue Biørn og Mand kom og der, Dii spiiste alle Hos min Sviiger Moder med fleere i Selskabet, dii fra Mattrup kiørdte Hiem om Eftermidagen.

M. 6. Reiste vii tiilig fra Horsens, vii spiiste i Rye Mølle, og om Eftermidagen var vii inde paa Calbye-Gaard, derfra til Søebygaard og kom Gud ske lov Vel Hiem.

Ti. 7. Reiste vii formidag til Bistrup og Alleting var vel Her, Mons: Lemming er Her og havde voren Her i nogle Dage at maale Marken op. Min Mand og jeg ude at Spassere. Sildig kom Mons: Ness Her.

O. 8. Var Min Mand ude at Riide og besaae Kornet, og Heele Marken, Steenstrup Pakkede Een Deel Tøy ind som skulde den anden dag føres til Vinckel, 1 Vogn.

T. 9. Kom Proust Brestorff Her til Midag, Mons: Glahn paa Palstrup, Hr. Læder kom Her, Baron Haxtousen og Irminger fra Khiøbenh:

F. 10. Var Steenstrup paa Aution i Snorom, Om Eftermidagen Reiste Baronen og Læderer; Irminger blev Her.

Lø. 11. Kom Vognen fra Hr. Holst som førdte Eendeel Tøy Bordt til Vinckel, B: D: Groth kom her til Midag, Irminger Reiste Eftermidag, Min Mand og jeg kiørdt ud at besee kornet.

Sø. 12. Var Vii i først Præken, J: Steenstrup bar Peder Tiennes Barn, Vii overtaldte Mad: og Jomfrue Annersen at komme Her til Midag, Min Mand og jeg var inde i Røde Mølle, derfra gik vii Hiem til Gaarden, Hr. Holst kom her om Aftenen.

M. 13. Sterk Rejn, Hr. Holst reist Eftermidag. Spasserede Min Mand og jeg om Aftenen.

Ti. 14. Kiørdte jeg op i Cariolen til Granslef og fandt Mad: Annersen og Jomfruen Vel, Min Mand Reeden ud.

O. 15. Reiste Min Mand og jeg til Søebyg: Min Mand kiørdte for mig, jeg var ude at Angle og fik Eendeel fisk, Friderich H. var med, vii kiørdte Hiem om Aftenen.

T. 16. Mons: F: Hansen Reist, vii fik bud fra Søebyg: og det berettede at Hollænderens barn var bidt af Bouquet, og Hr. Fischer var sledt.

F. 17. Kom Hr. og Mad: Heibrock Her om Eftermidagen, Hr. Læder kom Her og han sagde at Hr. Fischer var død, Min Mand vidste det, men vilde dølge det for mig.

Lø. 18. Formidag sagde Min Mand mig det selv at Hr. Fischer var død, Hr. Læder Reist Formidag, til Midag kom Constantinus om Eftermid: blev det forskrækkelig Vejr med Hagel sterk Torden Lynild og slog neer paa Silck.

S. 19. Ladefogeden holdt Ja Ord i Møllen. Prousten Prækede, Min Mand var i Kirke. Mons: Lemming kiørdte med mig, da vii havde spiist, spildte vii Kejle i Heste Haven til Sildig, Mons: Vallentinsen kom og Reist igien.

M. 20. Rejnet meeget Sterk. Lysse-Kronnen var neere og blev sadt om igien, noget blev fratagen.

Ti. 21. Kiørdte min Mand og jeg til Søebyg:, Mons: Glan kom om Aftenen med tagsten, jeg var ude at Angle. Majoren kom til os at Spiise.

O. 22. Kom Major Beemann tiilig for at komme ud at Angle; vii kom ud men det rejnede, Major Fridenreich og Min Broder kom til Søebyg: og havde lagt paa Bistrup om Natten, om Efterm: Tordnede det sterk og lynede dii Reiste bordt.

T. 23. Kom Major Beemann, men det Rejnede vii kom dog ud, men det vilde inte biide - vii Reiste Hiem kl. : 1.

F. 24. Om Eftermidagen kom Etatz: Schincke og Frue og Jomfrue Lind Her, Min Mand havde meeget at skrive, Irminger kom tilbage.

Lø. 25. Var vii ude at Spassere og drak Thee i Heste Haven og spildte Kejle der.

S. 26. Var vii alle i Kirke, først Præken, men kom meeget Sildig, Studenten Prækede, men Prousten var dog i Kirke. Hr. Læder og J: Steuben kom Her til Midag, Læder Reist igien.

M. 27. Om Natten Reiste Etatz-Raaden og Frue kl. : 2 da det var Svalest. Til Midag kom Baron Haxtoussen og Capit: Knagenhielm Her, Reiste igien om Aftenen, for at Gaa med Een Smakke fra Aarhuus.

Ti. 28. Kiørdte Min Mand og jeg til Randers for at besøge Frue Læder i Barsel-Seng: Vegner fuldtes med, for at udsøge Tømmer, om Aftenen sildig kiørdte vii Hjem.

O. 29. Kom forvalter J: Schelle Her til Midag, Min Mand og han var ude at besee Kornet og Marken, siden Reiste han igien.

T. 30. Cumunicerte vii Min Mand, Herr Linde og jeg, Prousten kom Her neer at spiise.

 

September

T. 1. Gik Hesterne Tiilig bordt efter Søster Lichtenh: til Tostrup, Min Mand Reeden til Brusgaard at tale med Hr. Hardenberg Frøkenen og ieg i Granslef at besøge Mad: Annersen, lidt efter vii kom Hiem kom Søster Licht:

F. 2. Sterk Rejn og Blæst, der kom inte Korn ind her den Dag, men dii rygtede i det.

Lø. 3. Kom Hr. von Hardenberg og Frue Her Formidag, det var godt Vejr.

S. 4. I Kirke, Prousten Prækede J: Annersen fuldte med os fra Kirke. Prousten kom her.

M. 5. Reist til Søbygaard med Søster Lichtenhielm - det Rejnede noget.

Ti. 6. Rejnede det meeget sterk, Vii Reiste alle derfra om Formidagen til Bistrup - kom Hr. Læder om Aftenen Her.

O. 7. Reiste Min Mand til Brusg: Hr. Læder Reist Hiem, Mons: Lassen kom Mons: Vallenrinsen kom om Morgenen, Reist igien, F: Juel og Søn kom Her Reist igien, Mad: Heckel kom Her.

T. 8. Reiste Søster Lichtenh: Morgen tiilig, Min Mand Reeden ud paa Marken, Vii kiørdte Korn ind.

F. 9. Frøken Mohrsen Reist Hiem, Hiermin kom Her, Min mand og jeg Reist til Søbyg: der blev kiørdt meeget Korn ind.

Lø. 10. Var jeg ude at Angle og Obers: var med, men fik kun lidet Fisk - om Eftermidagen kom Capir: Blom og Capit: Poehl, Lieut: Ziegler.

S. 11. Kom Oberst: Beemann og Frue og Datter til Midag - Vii spildte Kejle om Eftermidagen, det vat godt Vejr.

M. 12. Reed min Mand ud, Oberst:, Capit: Blom, og jeg var ude at Angle, det var godt Vejr.

Ti. 13. Da vii havde spiist Reiste Vii alle til Bistrup igien og kom Sildig - Officéerne fuldte med.

O. 14. Blev aldt Kornet kiørdt ind som var Boghveeden, det sidste.

T. 15. Ole Sørensen kom, var min Mand paa Jagt i Laurberg Krath, Prousten og Proustinden, J: Annersen kom her, Mons: Bøgild fra Aarhuus kom.

F. 16. Vii vilde Have været til Randers men det rejnede sterk.

Lø. 17. Alle Officeerne Reist til Aarhuus, og Ole Sørensen og Reist, Min Mand og jeg kiørdt til Kollerup.

S. 18. Var vii i Kirke Prousten Prækede 2 børn til Daaben, Vii blev alleene Hiemme, jeg skrev Et Brev til Fr: Mohrsen.

Ma. 19. Kiørdte Min Mand og jeg til Randers, og giorde Barsel Visite Hos Frue Læder, Frøken Mohrsen mødte mig der, Fr: og jeg var ude i byen og giorde Visite, Min Mand og jeg kiørdte Hiem om Af:

Ti. 20. Var Bryllup i Røde Mølle ved Niels Ladefoged, og Møllerens Datter alle Folkene, var der til Bryllup, Mons: Smidt fra Houlberg kom Her om Eftermidagen.

O. 21. Var Min Mand, Irminger og jeg i Hovelberg, Hr. Langballe og Jomfrue Fussing var der, vii Reiste Hiem om Aftenen - Hr. Søren Rhoed var der.

T. 22. Kom den unge Mad: Lassen Her til Midag, Min Mand, Irminger ude paa Marken, men kom Hiem til Midag, om Aftenen Reiste Madammen, Een sterk blæst.

F. 23. Een Meeget sterk Storm, Mad: Lassen kom igien om Eftermidd: Reist igien, min Mand ude i Marken.

Lø. 24. Een Meeget sterk Storm, Prousten kom om Eftermidagen, blev i Aften Her, jeg skrev til A: min Broder, Frue Wormschiold.

S. 25. Sterk Storm, ingen af os i Kirke, jeg var inte Vel - Proustinden kom her neer, Barsel i Voer Mølle, Jumfruen bar det barn - Maaldt dii 3 Hingst Plage, som kom til Søbyg: den brune som bliver 3 Aar falden af Nørholms Hoppe 9 qvart: 5½ tommer, den sorte af Frisenvolds H, som og bliver 3 Aar 9 quart: 4 ¼ tomme, den Røde som bliver 2 Aar falden paa Weissel H: 9 q: 3 Tom: Proustinden kom.

M. 26. Jumfrue Annersen kommen Her neer, Mons: Brandt fra Viborg kommen her, jeg skreven til Frue Lysholm, med Posten, Een sterk Storm i dag igien - til min Ældste Broder skreven.

T. 27. Reiste vii til W: Overgaard og forefandt min Moder meeget Vel, det var Dejlig Vejr.

O. 28. Var Mand og Broder, Irminger, ude paa Uhr-Høns Jagt, dii fik 3. Hr Høyer kom Her - var Et par Timmer Reist igien.

T. 29. Kom Hr. Holst og Koene, til Midag Mons: Iespersen kom og, Min Mand var ude paa Marken, Mons: Vegner kom Eftermidag, dii andre Reist igien.

E 30. Rejndte det meeget sterk, Her kom Exprese fra Mons: Lassen til Min Mand, om Aftenen spildte vii Lotterie.

Om kilden

Forfatter(e)
Karen Rosenkrantz de Lichtenberg
Dateret
1774
Oprindelse
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber (2009), s. 179-180, 182-183 og 185-186.
Kildetype
Dagbog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. november 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk