Kanslergadeforliget - Social-Demokratens forside 30. januar 1933

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 30. januar 1933 var tophistorien i landets aviser, at Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre havde indgået et stort politisk forlig. Forliget skulle løse nogle af de problemer, som var forårsaget af den verdensomspændende økonomiske krise. Forliget var også det altoverskyggende tema på 'Social-Demokraten's forside. Baggrunden for forliget var, at Danmark i 1933 var stærkt påvirket af krisen. Det danske landbrug, som stod for en stor del af den samlede eksport, var hårdt medtaget, og samtidig var Danmark blevet ramt af en større arbejdsmarkedspolitisk krise, der truede landet med storkonflikt. Arbejdsgivere og arbejdstagere kunne ikke blive enige om nye overenskomster. Arbejdsgiverne ønskede at sænke lønnen med 20 procent og truede med lockout, hvis arbejdstagerne ikke ville acceptere denne lønnedgang.

I et forsøg på at imødegå krisen mødtes repræsentanter fra regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre med repræsentanter fra partiet Venstre den 29. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings (S) hjem i Kanslergade. Det Konservative Folkeparti var ikke inviteret og stod i et større politisk dilemma. Da de konservatives vælgere ville blive ramt både ved en devaluering af kronen og ved et regeringsindgreb mod lockouten, var de interesser, som de konservative skulle varetage, modstridende, og det gjorde partiet til en vanskelig forhandlingspartner. De deltagende partier mødte op til forhandlingerne med hver deres ønsker og interesser at varetage. Efter lange forhandlinger, der nær var brudt sammen, lykkedes det ud på natten repræsentanterne fra de tre partier at nå til enighed om et forlig, der bl.a. indebar følgende:

  • En devaluering af kronen, der skulle sætte gang i den danske eksport af især landbrugsvarer. Dette var Venstres primære krav til forhandlingerne, men man frygtede dog samtidig, at det ville føre til sanktioner fra Storbritannien, der var den største importør af danske landbrugsvarer.
  • Et lovindgreb der i forlængelse af Socialdemokratiets ønsker skulle forbyde lockout og strejker og forlænge overenskomsterne med 1 år.
  • En vedtagelse af socialminister K. K. Steinckes (S) socialreformer, der bl.a. indebar lov om offentlig forsorg og lov om folkeforsikring. Venstre var principielt imod denne statsindgribende omfordelingspolitik, men gik med til ikke at stemme imod lovforslagene ved afstemningen om reformerne.

Det var således et større politisk spil, der skulle gå op, men situationens alvorlige karakter gjorde partierne mere samarbejdsvillige, end der før havde været tradition for. Kanslergadeforlige blev indgået samtidig med, at Hitler overtog magten i Tyskland og illustrerede demokratiets sejr i Danmark og dets samtidige nederlag i Tyskland.

Afgørende forhandlinger mellem Venstre og Regeringen.

Et Forslag skal forelægges Partierne i Formiddag

Sent paa Aftenen spredtes Forlydender om visse Konferencer mellem Regeringspartierne og Venstre, og man forstod, at der førtes forskellige til Situationens Afvikling overordentlig betydningsfulde Konferencer.

Saa sent som ved 2-tiden erfarer vi, at Venstre under disse samtaler har været repræsenteret af Madsen-Mygdal, Krag og Hauch og at Konferencerne har aabnet nye Muligheder for Situationens Udvikling.

Forhandlingerne drejede sig om Tilvejebringelse af forskellige Lovforanstaltninger mod Krisen samt om Aflysning af Lockouten.

Venstres Repræsentanter har, saavidt vi forstaar, ønsket en betydelig sænkning af Kroneværdien, hvilket næppe er tiltraadt af Regeringspartierne.

Saavidt vi har erfaret, blev der paa et sent Tidspunkt forelagt et Udkast til Lovgivning i Anledning af Lockoutsituationen og forskellige andre Spørgsmaal, og dette vil blive forelagt Partierne i Dag.

 

Udvalgs-Forhandlingerne paa Rigsdagen.

Hele Dagen i Gaar herskede der Travlhed paa Christiansborg. Politikernes sædvanlige Søndagsfred blev der ikke noget af. Det gjaldt jo om at fremme arbejdet med Forslaget om Lockoutens Udsættelse, og Kl. 4 i Gaar Eftermiddags samledes Udvalget, der behandler det vigtige Lovforslag, til sit andet Møde.

 

Statsministeren appellerer til Partierne.

Her var Statsminister Stauning til Stede, og der rettedes en række Spørgsmaal til ham. Spørgsmaal, som han besvarede. Før Hr. Stauning forlod Udvalget, rettede han paany en Appel til Oppositionspartierne og forholdt dem det tunge Ansvar, de paadrog sig overfor Samfundet, om de nægtede at medvirke til Lockoutens Udsættelse.

Udvalgets Møde varede til Kl. ca. 5½, og der ansættes et nyt møde til Kl. 9 Aften.

Derefter holdtes Partimøder i det konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, og der holdtes ogsaa et Ministermøde som varede en halv Times tid.

 

Hauge om regeringens Kronepolitik.

Oppositionens vaklende Holdning i skarp Belysning

Kl. 9 begyndte Udvalget paany sine Forhandlinger under Udvalgsformanden Einer Jensens Ledelse. Paa begæring af de Konservative var Handelsminister Hauge kommet til stede, og overfor Ministeren rejste Hr. Christmas Møller, efter hvad vi erfarer, Spørgsmaalet om Regeringens Kronepolitik.

Handelsministeren besvarede Oppositionens Forespørgsel i et klart og skarpt Foredrag, hvori han betonede, at Regeringen i størst mulig Udstrækning har søgt at bevare Herredømmet over den danske Krone, men han skulde ikke lægge Skjul paa, at de to Oppositionspartier i højeste Grad havde besværliggjort Regeringens Bestræbelser for at holde Kronen stabil. Ikke mindst de konservative havde ført en ejendommelig Kronepolitik. Ministeren henviste til en Artikel i »Berl. Tid.« for Søndag Morgen og Højremænds mundtlige Udtalelser om at »slække« Kronen. Ogsaa med L. S. Kronepolitiken havde Højre leflet, og i Sommer gik Partiet sammen med Venstre og lavede Landet over Postyr om de saakaldte »brudte Forudsætninger«.

Ved en saadan Underminering, udtalte Hauge, fra de Partiers Side, der har Flertal i Landstinget, er Regeringens Bestræbelser i Kronespørgsmaalet bleven krydset Gang efter Gang, og Resultatet er den Situation vi staar i i Dag. Kronens sidste Fald er ogsaa en Konsekvens af hele denne Udvikling. Nationalbanken kunde under det Pres, der satte ind, ikke gøre andet i Lørdags end at sætte Prisen paa den fremmede Valuta op.

Det var Handelsministerens Haab, at Oppositionen fremtidigt i højere Grad vilde støtte Regeringens Arbejde paa Kronepolitikens Omraade.

 

Umuligt at opnaa Enighed.

Ministeren betonede til Slut, at det det gjaldt om i Øjeblikket, at forhindre den landsødelæggende Lockout i at bryde ud.

Hr. Hauge opholdt sig i Udvalget en halv Timestid, og derefter fortsatte dette Forhandlingerne, der stadig mere og mere kom til at dreje sig om Valutaproblemet.

Ved 10-tiden saa Udvalgsformanden, at det øjensynlig var umuligt at opnaa nogen Enighed med Oppositionen i Udvalget, og han forespurgte derfor Venstre og Højre, om de ønskede at stille Ændringsforslag til Regeringsforslaget, men derom nærede man intet Ønske, og Udvalget sluttede derfor Kl. 10.

(Forts. Side 5)

 

Forhandlingerne i Gaar om Lockoutens Udsættelse. [side 5]

(Fortsat fra Forsiden)

 

Der blev ansat et nyt Møde til i Dag kl 10½ idet man tog Hensyn til, at Venstrepartiet skal have Gruppemøde Kl. 9. Paa Dagsordenen for Udvalgsmødet Kl. 10½ staar Afgivelse af Betænkning.

Udvalgets Ordfører bliver vor Partifælle Robert Lundberg.

 

2. Behandling i Dagens Løb.

Lovforslaget om Lockoutens Udsættelse vil altsaa ikke kunne komme til 2. Behandling i Folketingets Møde i Dag Kl. 10. Men det er givet at 2. Behandlingen i Folketinget vil ske i et senere Møde i Tinget i Dagens Løb. Dets Vedtagelse i Folketinget er jo givet, og derefter gaar det til Landstinget, som ogsaa holder Møde i Dag. Hvorledes det vil gaa Forslaget her, vides jo ikke, men som Lundberg sagde i Folketinget ved Sagens 1. Behandling, vi vil se det, før vi tror det, at det »overvejende og regulerende« Ting tør paatage sig Ansvaret for at styrte Landet ud i en ødelæggende Lockout paa Onsdag.

 

Uforskammede Kommunister

I øvrigt kan meddeles at en kommunistisk Deputation paa 3 Medlemmer i Aftes sent henvendte sig til Udvalgsformanden, Einer Jensen, og protesterede imod, at Statsmagten greb ind i Arbejdskonflikten. Under Forhandlingerne optraadte et Medlem af Deputationen udfordrende og uforskammet bl.a. betegnede han Socialdemokraterne som »reformistiske dyr«. Man forstaar, Einer Jensen ikke lod sig byde uforskammetheder fra den Kant, og han afbrød straks Forhandlingerne med Splittelsesfolkene.

Om kilden

Dateret
30.01.1933
Oprindelse
Social-Demokraten 30. januar 1933.
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. januar 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

arbejdsmarkedsforhold Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Det Konservative Folkeparti Det Radikale Venstre fattigforsorg og socialpolitik Kanslergadeforliget Kernestof dansk demokrati Kernestof ideologiernes kamp Kernestof industrialisering Kernestof velfærdsstaten Socialdemokratiet Thorvald Stauning velfærdsstaten Venstre

Om kilden

Dateret
30.01.1933
Oprindelse
Social-Demokraten 30. januar 1933.
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. januar 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk