Kalø Len

Artikler

Kalø Len var et kongeligt forvaltningsdistrikt på Djursland, der eksisterede fra 1300-tallet til 1661. Lenet blev bestyret fra Kalø Slot, hvor den kongelige lensmand (eller høvedsmand) residerede.

Kalø Lens oprettelse og omfang

Borgen på Kalø blev bygget ca. 1313-1314 for at genoprette ro og orden i et område, der havde gjort oprør mod kongemagten. Formentlig blev slottet allerede fra begyndelsen gjort til midtpunkt for et administrativt territorium bestående af et eller flere herreder. Lenets udstrækning i 1300-tallet kendes ikke, men det var sandsynligvis stort. Fra første halvdel af 1400-tallet og frem til lenets nedlæggelse bestod Kalø Len af fem herreder: Øster Lisbjerg Herred, Mols Herred, (Sønder) Hald Herred, Nørre Djurs Herred og Sønder Djurs Herred. Lenet omfattede således det meste af Djursland.

Lensmandens opgaver

Lensmandens funktion var at varetage alle kongelige pligter og rettigheder i lenet. Lensmanden skulle opkræve skatter af lenets beboere og forvalte kronens gods og fæstebønder samt lenets selvejerbønder, der blev regnet for kronens undergivne. Han skulle også varetage retsplejen i lenet. Det gjorde han ved at ansætte herredsfogeder, én i hvert herred, som afholdt ting og fungerede som dommere. Lensmanden kunne selv deltage i herredstingets forretninger og optrådte også som straffende myndighed. Lensmanden havde en særlig pligt til retligt at forsvare kronens fæstebønder og selvejere i lenet. Endelig skulle lensmanden forsvare slottet og lenet militært samt stille tropper til kongens hær.

Lensmandens ansættelsesvilkår og sociale status

Lenet kunne overdrages til en lensmand på vidt forskellige vilkår. I 1300-tallet var Kalø Len i lange perioder givet til lensmændene som pant for lån til kongen. Der var tale om såkaldt ”brugeligt” pant, hvor panthaveren satte sig i besiddelse af det pantsatte slot og nød alle dets indtægter, indtil kongen indløste det ved at betale pantesummen tilbage. Efter ca. 1500 blev Kalø Len for det meste overdraget som et regnskabslen, hvor lensmanden årligt skulle gøre kongen regnskab for lenets indtægter og udgifter og indbetale evt. overskud til kongen. Til gengæld modtog lensmanden en løn.

Næsten alle Kaløs lensmænd tilhørte adelen. Niels Clemmensen, der var lensmand under kong Hans og Christian 2., var den eneste, der med sikkerhed var af uædel byrd. Under adelsvælden (1536-1660) fik aristokratiet monopol på embedet som lensmand. Både i middelalderen og efter Reformationen blev mange af Kaløs lensmænd udpeget blandt Østjyllands højadel og storgodsejere. Lensmændene var i lange perioder væk fra lenet eller boede på deres private herregårde, og slotsforvaltningen blev da varetaget af en slotsfoged indsat af lensmanden. Blandt Kaløs slotsfogeder kan nævnes Oluf Friis, der fra 1473 kendes som slotsfoged under Jens Iversen (Lange). Efter sin herres død i 1482 avancerede Oluf Friis til posten som lensmand.

 

Lenets nedlæggelse

Kalø Len blev nedlagt i forbindelse med en større omlægning af forvaltningen efter enevældens indførelse 1660. Af det tidligere Kalø Len oprettedes i 1662 Kalø Amt, der havde samme geografiske omfang som lenet havde haft. Amtet blev nedlagt i 1793, og området indgik herefter i Randers Amt.

Lensmænd på Kalø

Årstallene i denne liste over Kaløs lensmænd angiver år eller perioder, hvor den pågældende lensmand med sikkerhed eller meget stor sandsynlighed besad lenet.

Claus Limbæk før 1340-1353

Stig Andersen (Hvide)?

1343?
Gunner Jakobsen 1364
Fikke Moltke   1365-66
Niels Jensen Mus 1369
Jens Pele                     1370-1371
Jens Andersen (Brok) 1376-79
Aarhus bisp                -1407
Jep Trugilsen (Benderup) (død 1411) o. 1407-
Peder Mogensen Due (død 1436)    1423-33
Bo Høg                     1439
Otte Nielsen (Rosenkrantz)   1439-1467
Jens Iversen (Lange), biskop af Aarhus 1467-1482
Oluf Friis     1484-1499
Jep Krumpen    1503-1505
Niels Clemmensen               1506-1514
Erik Eriksen (Banner)   1514-1554
Frans Banner    1554-1557
Jens Juel   

1557-1563

Jørgen Rosenkrantz     1563-1596
Henrik Lykke   1596-1597
Henrik Below  1597-1607
Jørgen Skeel 1607-1627
Christen Thomesen Sehested   1629-1640
Just Høg    1640-1647
Claus Ahlefeldt 1647-1648
Gunde Rosenkrantz       1648-1660
Erik Rosenkrantz    1660-1662

Om artiklen

Forfatter(e)
Jeppe Büchert Netterstrøm
Tidsafgrænsning
1313 - 1662
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. juli 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Christensen, Harry: Len og magt 1439-1481 (1983)

Erslev, Kristian: Danmarks Len og Lensmænd i det sextende Aarhundrede (1879)

Erslev, Kristian: Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596-1660 (1885)

Lerdam, Henrik: Danske len og lensmænd 1375-1443 (1996)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Jeppe Büchert Netterstrøm
Tidsafgrænsning
1313 - 1662
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. juli 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Christensen, Harry: Len og magt 1439-1481 (1983)

Erslev, Kristian: Danmarks Len og Lensmænd i det sextende Aarhundrede (1879)

Erslev, Kristian: Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596-1660 (1885)

Lerdam, Henrik: Danske len og lensmænd 1375-1443 (1996)

Udgiver
danmarkshistorien.dk