Jydsk Telefon A/S, 1895-1995

Artikler

Telefonselskabet Jydsk Telefon A/S blev oprettet i 1895 og eksisterede frem til det i 1995, sammen med en række øvrige regionale teleselskaber, blev fusioneret ind under Tele Danmark. Selskabet havde fra år 1900 til 1995 monopol på telefondriften i Jylland.
I perioden 1895 - 1995 gik Jydsk Telefon fra at være et telefonselskab for en forholdsvis begrænset del af befolkningen til at dække stort set samtlige husstande og virksomheder i området med omkring en million abonnenter. En omstændelig manuel gennemstilling af telefonsamtaler ved mellemkomst af telefonister og centraldamer som eneste funktion udviklede sig i perioden til en række fuldt automatiserede og digitaliserede tjenester, dog stadig med fastnettelefoni som hovedprodukt. På visse punkter nåede Jydsk Telefon gennem årene helt i front i international telekommunikation.

Telefonselskabets grundlæggelse

I 1895 sluttede 17 små, lokale, private telefonselskaber sig sammen til Jydsk Telefon med hovedsæde i Aarhus. Det skete ca. tyve år efter telefonens opfindelse i USA af Graham Bell.  I år 1900 fik Jydsk Telefon af staten koncession (monopol) på telefondriften i Jylland. På Sjælland og omliggende småøer var det KTAS og på Fyn og omliggende småøer Fyns Telefon, der varetog driften. Ved Genforeningen i 1920 overtog staten den tidligere tyske telefondrift i det nu danske Sønderjylland, hvor man oprettede selskabet Tele Sønderjylland. Ud af de i alt fire telefonselskaber var kun Jydsk Telefon og KTAS aktieselskaber med private aktionærer. Fyns Telefon var kommunalt, Tele Sønderjylland statsligt.

I 1942 overtog staten 51 % af aktierne i Jydsk Telefon. Det skete i forbindelse med en ny tiårig forlængelse af den af staten bevilligede koncession. For KTAS’ vedkommende var det samme sket et par år tidligere. Staten havde herudover en indløsningsret til begge selskabers aktier til en fast lav kurs, der var fordelagtig for staten.

I de første ca. halvtreds år skulle alle samtaler omstilles manuelt. Telefonisterne var selskabets største personalegruppe. Her ses interiør fra Jydsk Telefon i Aarhus, 1927. Fra: Lokalhistorisk Arkiv Aarhus

Fra manuelle til automatiske telefoncentraler
I de første ca. halvtreds år blev alle telefonsamtaler stillet igennem ’manuelt’. Det var telefonister og centraldamer, der forbandt samtalerne fra central til central frem til den ønskede abonnent. Der kom efterhånden centraler og centraldamer overalt i selv de mindre lokalsamfund. Telefonisterne var telefonselskabernes største personalegruppe.

I perioden 1953-1972 automatiserede Jydsk Telefon alle sine centraler, idet samtalerne nu blev stillet igennem ved hjælp af elektromekaniske vælgere. Den manuelle betjening forsvandt, og det samme gjorde de fleste telefonister. Automatiseringen baseret på de finmekaniske vælgere startede med verdens hidtil største samlede overgang, idet ca. 20.000 abonnenter i Aarhus-området skiftede fra telefonist-betjente centraler til automatiske centraler i maj 1953.

I perioden 1953-1972 automatiserede Jydsk Telefon alle sine centraler. Automatiseringen startede i Aarhus i 1953. Her vises en automattelefon med 5 cifre. Fra: Lokalhistorisk Arkiv, Aarhus  

Den digitale udvikling og overgangen til computerstyrede centraler

I 1970 holdt de første computerstyrede centraler deres indtog i det jyske net med mellem-by-centralen i Aalborg. I den efterfølgende halve snes år blev ikke alene centralerne fuldt digitaliserede, men også den elektroniske kommunikation i telefonnettet blev ændret fra analog til digital form. Det blev derfor stadig vanskeligere at skelne mellem telefoni, datakommunikation og TV- signaler. Det gav store tekniske muligheder, men også ’politiske’ problemer telefonselskaberne imellem og mellem telefonselskaberne og Statens teletjeneste (Post og Telegrafvæsenet). Det skyldtes dels en naturlig rivalisering, dels samordningsproblemer ved udnyttelsen af den ny teknologi.

I 1971 blev civilingeniør Richard Vagn Relsted direktør for Jydsk Telefon. Han efterfulgte den patriarkalske Paul Draminski, der havde bragt orden i såvel selskabets organisation som dets økonomi. R. V. Relsted bidrog efterfølgende med en prioritering af den ny computerteknologi og dens muligheder inden for fremtidens telefoni eller snarere fremtidens telekommunikation.

Under R. V. Relsteds ledelse stod Jydsk Telefon for en stribe banebrydende innovationer, bl.a. et avanceret IT- søgesystem (Oplysningssystemet), 76 E telefonen, Internetforløberen PAXNET samt minitelefoncentralen ”Dikon”. Herudover tog Jydsk Telefon initiativet til udviklingen af dansk lyslederteknologi, der muliggjorde overførsel af telefonsamtalerne i tynde glaskabler i stedet for de hidtidige kobberkabler. Derved blev de elektriske signaler erstattet af ”lysglimt”, hvilket gav en langt større kapacitet i telefonnettet bl.a. til TV-signaler.

Oplysningssystemet og et stærkt voksende abonnenttal

I perioden fra selskabets start i 1895 til 1960 steg antallet af abonnenter til omkring 200.000. Herefter tog det kun ti år, før selskabet havde fået de næste 200.000. I 1971 var abonnenttallet helt præcist 423.174, og væksten fortsatte i løbet af 1970’erne. I 1975 havde man nået de ca. 600.000. Denne kraftige vækst i abonnenttallet lagde de manuelle tjenester under pres - ikke mindst det vigtige telefonoplysningssystem.  Det var baseret på sindrigt organiserede papirlister, så de var lette at opdatere og let tilgængelige. Det blev dog sværere og sværere – et problem Jydsk Telefon løste ved i 1978 at udvikle og indføre et avanceret edb-søgesystem i samarbejde med datamat-firmaet Regnecentralen. Dette firma havde i 1957 udviklet den første danske datamaskine ”DASK”. Søgesystemet med dets skræddersyede kombination af software og hardware vakte international opmærksomhed og blev da også eksporteret til flere lande, bl.a. USA, hvor mange af Bell-telefonselskaberne købte systemet.

76 E: verdens første fuldelektroniske trykknap telefon

I 1976/77 udviklede og introducerede Jydsk Telefon verdens første fuldelektroniske trykknaptelefon 76 E. En international sensation, som ikke længe efter fik permanent plads på Museum of Modern Art i New York. Telefonen fik teknologi og design til at gå op i en højere enhed. Den blev ligesom det samtidige oplysningssystem regnet for værende på højeste internationale plan og blev da også ligesom oplysningssystemet eksporteret til flere lande, herunder igen til computerens eget hjemland USA. 76 E var udviklet sammen med telefonfabrikken Standard Electric Kirk i Horsens. Her blev telefonen også produceret.

76 E telefonen vist som dataterminal i et af Danmarks første landsdækkende bank- søgesystemer. 76 E telefonen var verden første fuldt elektroniske trykknaptelefon med en unik kombination af design og teknologi. Den blev da også hurtigt udstillet på Museum of Modern Art i New York.  

Datanet, lyslederteknologi og minitelefoncentral

Oplysningssystemet betjente sig af et avanceret datanet, som Jydsk Telefon igen i samarbejde med ”Regnecentralen” i 1979 udviklede til et slagkraftigt datanet PAXNETTET. Nettet var i miniudgave opbygget efter de samme principper som det senere internet. Det blev sat i operation i 1983 og dækkede hele landet i 1987.

Et samarbejde i 1977 med Danmarks Tekniske Universitet og Nordisk Kabel og Tråd pionerede lyslederteknologien i Danmark og stimulerede Nordisk Kabel og Tråd til etableringen af et nyt, blivende forretningsområde. Tilsvarende medførte et samarbejde med Bang og Olufsen i Struer udviklingen af en digital mini-telefoncentral ”Dikon”. Via salg endte den med i en årrække at være et vigtigt forretningsområde for den svenske storkoncern L. M. Ericsson. Produktionen foregik hele tiden i Struer.

”Verdens bedste telefonselskab”

Alle disse innovative tiltag gav løbende konflikter med de andre telefonselskaber og med Post og Telegrafvæsenet, som bl.a. henviste til sit monopol på datakommunikation og nedtagning af TV-signaler. Blandt politikere og embedsmænd var der derfor et løbende ønske om et enhedstelefonvæsen, dvs. en sammenslutning af de fire telefonselskaber til ét selskab under statens ledelse. I begyndelsen af 1980’erne havde den daværende regering igen sådanne bestræbelser på sinde. Det lykkedes ikke i første omgang, blandt andet fordi telefonselskaberne fungerede for godt. Således blev Jydsk Telefon af den tyske elektronikkoncern Siemens i 1981 udpeget som intet mindre end ”verdens bedste telefonselskab”. Selskabet var veldrevet, havde en fin økonomi, et højt serviceniveau samt ikke mindst en meget innovativ forretningsstrategi. Antallet af abonnenter var på det tidspunkt vokset til i nærheden af en million og selskabet havde ca. 4000 medarbejdere.

Den nye telefonbutik i Aalborg. Fra: Jydsk Telefons Beretning og regnskab 1980  

Enhedstelevæsen - privatisering og liberalisering. Jydsk Telefon opløst i 1995

I 1991/92 blev enhedstelevæsen en realitet, idet staten etablerede det overordnede telefonselskab Tele Danmark. Det skete ud fra en politisk argumentation. Det skulle stille dansk telefoni bedst muligt i konkurrencen inden for den kommende liberalisering i EF/EU. Tele Danmark var i første omgang et statsligt holdingselskab, der ejede de fire regionale telefonselskaber samt statens teletjeneste. På grund af Jydsk Telefons stærke profil fik Tele Danmark hovedsæde i Aarhus.

De fire telefonselskaber fortsatte som nogenlunde selvstændige datterselskaber indtil 1995, hvor en ændring af telefonloven muliggjorde deres opløsning. Inden da havde staten i 1994 solgt 49 % af sine aktier i Tele Danmark i en storstilet aktieemission. Året efter fik Tele Danmark så fuldstændig frihed til at organisere sig ”forretningsmæssigt”, hvilket betød de regionale telefonselskabers endelige opløsning. Fra da af var bl.a. Jydsk Telefon fortid. Et statsligt delvist privatiseret enhedstelevæsen - Tele Danmark - havde taget over. Det varede i øvrigt kun til 1997, hvor staten solgte næsten hele sin resterende aktiemajoritet til amerikanske Ameritech. En endelig privatisering der også indebar en flytning af hovedsædet til København.

Jydsk Telefon fik monopol på telefondriften i Jylland i år 1900 og havde hjemme i Aarhus frem til fusioneringen under Tele Danmark i 1995. Her ses hovedkvarteret på Skt. Clemens bro, 1955. Fra: Lokalhistorisk Arkiv Aarhus  

Om artiklen

Forfatter(e)
Michael Otto Bruun
Tidsafgrænsning
1895 - 1995
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. juni 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Jacobsen, Kurt: "Jydsk Telefon "verdens bedste telefonselskab"", Post og Tele Museum 2004

Bruun, Michael O: "På forkant af den globale erhvervsudvikling. Vækst i Århus 1990- 2004". Institut for Økonomi/Center for erhvervshistorie. 2009

Bruun, Michael og Fink, Jørgen: "Da Århus blev vidensby. Erhvervudviklingen1990- 2004." Erhvervshistorisk Årbog 2011.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Michael Otto Bruun
Tidsafgrænsning
1895 - 1995
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. juni 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Jacobsen, Kurt: "Jydsk Telefon "verdens bedste telefonselskab"", Post og Tele Museum 2004

Bruun, Michael O: "På forkant af den globale erhvervsudvikling. Vækst i Århus 1990- 2004". Institut for Økonomi/Center for erhvervshistorie. 2009

Bruun, Michael og Fink, Jørgen: "Da Århus blev vidensby. Erhvervudviklingen1990- 2004." Erhvervshistorisk Årbog 2011.

Udgiver
danmarkshistorien.dk