Justitsministeriet: Notat vedrørende Christiania, 30. juli 1973

Kilder

Kildeintroduktion:

Forsvaret forlod i sommeren 1971 Bådsmandsgades Kaserne på Christianshavn, hvorefter området blev besat af en gruppe unge mennesker, som etablerede den alternative fristad Christiania. Fra politisk hold var hensigten oprindeligt, at området skulle overdrages til Københavns Kommune, men trods flere forsøg lykkedes det ikke politiet at uddrive besætterne. Under den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensens (1922-2016) første regeringsperiode i 1972-73 udviklede sagen om Christiania sig dog for alvor til et politisk problem.

I marts 1973 blev der indgået en aftale med Christianias beboere, som bestemte, at fristaden i en treårig periode fik status som socialt samfundseksperiment, og at christianitterne til gengæld måtte påtage sig udgifterne til el og vand samt ansvaret for vedligeholdelse af områdets fredede bygninger. Samtidig besluttede regeringen, at Social-, Kultur- og Forsvarsministeriet i fællesskab skulle udfærdige et forslag til, hvorledes forholdene på Christiania kunne normaliseres. Dette samarbejde udfordredes blandt andet i spørgsmålet om placeringen af ansvaret for fristadens ubetalte forsynings- og vedligeholdsregninger. Men da forsvarsminister Kjeld Olesen (1932-) ønskede at inddrage Justitsministeriet i denne normaliseringsproces, opstod der problemer, idet justitsminister Knud Axel Nielsen (1904-1994) på ingen måde ønskede, at han og Justitsministeriet skulle inddrages i ulovlighederne i Fristaden, hvilket nedenstående notat om forholdene på Christiania vidner om.

I dette notat oplistes en lang række lovovertrædelser, der udspillede sig på Christiania. Foruden narkokriminalitet og almindelig kriminalitet indbefattede de blandt andet brud på sundheds- og brandlovgivningen, folkeregisterloven, hundeloven og udlændinges ophold i Danmark. Justitsministeriet kunne derfor ikke deltage i en sådan normaliseringsproces, da dette ville være ensbetydende med en hel eller delvis sanktionering af de nævnte lovovertrædelser.

Sagen om Christiania gav ikke kun anledning til diskussion internt i regeringen, men blev i løbet af sommeren 1973 også kritiseret af oppositionspartierne og af den borgerlige presse. Jyllands-Posten anklagede ligefrem forsvarsministeren, socialministeren og kulturministeren for grundlovsbrud og mente, at regeringen stiltiende havde givet Christiania frie hænder til ulovligt at benytte statens arealer for en treårig periode.      

JUSTITSMINISTERIETS 5. kontor.

27. juli 1973.

NOTAT
    til

justitsministeren vedrørende Christiania til brug ved ministermødet den 30. juli 1973.

 

Statsministeren har anmodet om, at justitsministeren og forsvarsministeren redegør for de øjeblikkelige forhold på Christiania.

I. Det hidtidige forløb.

Bådsmandsstræde Kaserne, der ejes af forsvarsministeriet, blev rømmet af militæret i sommeren 1971. Den blev kort efter "besat" af "slumstormere". Arealerne skulle sælges til Køben­havns kommune.

Salget blev ikke til noget. Senest har regeringen i lø­bet af vinteren 1973, besluttet at udskrive en idekonkurrence om arealernes anvendelse. Endvidere er det besluttet, at kulturministeren, socialministeren og forsvarsministeren i fællesskab skal finde en løsning henimod en normalisering af forholdene for "Christiania", der inden for en tidsmæssig ramme på 3 år, skal søges givet status som samfundseksperi­ment.

Allerede kort efter den begyndende besættelse af kasser­nen, advarede bl.a. justitsministeren (november 1971) for­svarsministeren og kulturministeren mod fortsat ukontrolleret indflytning på arealerne [(]"Projekt hus", "projekt fabrik" og "Frøstruplejren"). En embedsmandsgruppe, hvori justitsministeriet deltog, foreslog udskillelse af anvendelige boliger og nedrivning af resten, oprettelse af lejekontrakt med be­grænset beboerantal, udelukkelse af unge under 18 år m.m. (november 1971). Forslagene blev ikke ført ud i livet.

I slutningen af april 1972 indkaldte forsvarsministeren påny til møde med socialministeren, indenrigsministeren, boligministeren, Københavns kommune og justitsministeriet.

Det blev aftalt, at der skulle nedsættes en kontaktgruppe af embedsmænd fra Københavns kommune og de nævnte ministerier, bortset fra boligministeriet og justitsministeriet. Under

mødet advarede bl.a. justitsministeren mod en legalisering af "Christiania" ved at søge oprettet aftale med foretagendet. (…)

I slutningen af maj 1972 indgik kontaktgruppen en aftale med Christiania  (…).

Bortset fra enkelte orienterende møder med kontaktgruppen, henholdsvis repræsentanter for Christiania gennem politiet, har hverken justitsministeriet eller politiet deltaget

i forhandlinger med Christiania. Såvel socialministeren som forsvarsministeren har forsøgt at få justitsministeren til at ændre standpunkt, men dette er afvist (…).

II. De aktuelle forhold.

1. Klientel.

Antallet af personer med bopæl eller ophold i Christiania anslås af politiet til mellem 1.200 og 1.500. Halvdelen er udlændinge. Hovedparten af beboerne er mellem 16 og 20 år. Der er en del yngre samt nogle familier og enlige med børn fra 2 til 10 år.

2. Den politimæssige betjening.

Permanent patrulje- og udrykningsvirksomhed til Christiania foretages af en distriktspolitimand, ordens- og kriminalpolitiet på station 4, hvorunder området hører, og af uropa­truljen. Andre afdelinger og stationer, afdeling E. (udlændinge) og den centrale afdeling A. (kriminalpolitiet/narkotika) er endvidere på området. Den politimæssige betjening er overordentlig vanskelig, på grund af beboernes animositet mod politiet. Særlig uropatruljen hersker der utilfredshed med. Mange politiforretninger må udføres med forholdsvis store politistyrker, i modsætning til lignende forretninger andre steder i København.

3. Kriminalitet.

Kriminalpolitiet på station 4. har i perioden 1. januar til 27. juli modtaget ialt 162 anmeldelser for indbrud, tyve­ri, røveri, vold, hærværk m.m. på og omkring området. Der er

anholdt 109 personer, hvoraf 75 er udlændinge. Hertil kommer en række sigtelser og anholdelser foretaget af andre afdelinger/stationer, samt en del begæringer om eftersøgning fra politiet udenfor København.

Afdeling A. (narkotika) har i tiden fra 1. januar til 25. juli, behandlet ialt 77 sager hvor der er købt eller solgt narkotika indenfor området. Uropatruljen har for sit vedkom­mende i samme periode advaret 178 personer mod narkotika, frataget stof m.m. hos 199 personer og foretaget 149 anholdelser for narkotikalovgivningen. For anden kriminalitet, tyveri,

hæleri m.m., har uropatruljen anholdt 73 personer.

I a[l]mindelighed betegnes området af politiet som et udpræget opholdssted, ikke alene for bortgåede, efterlyste og eftersøgte, men også for kriminelle. Man skønner at der i ret stor udstrækning sker misbrug af handel med narkotika, også hårde stoffer - og hælerivirksomhed.

Folkeregisterloven.

Af de ca. 1.200 til 1.500 "beboere" er 392 tilmeldt Københavns folkeregister heraf 178 udlændinge. Det er politiets bestemte indtryk, at der ikke på Christiania er nogen egentlig kontrol med hvem der bor eller op holder sig på området.

5. Udlændinge.

De ca. 700 udlændinge er fra i hvertfald Nord- og Sydamerika, Italien, Sverige, England, Frankrig, Norge, Finland, Tyskland, Canada, Schweitz, Vietnam, Spanien, Marokko, Irland, Ungarn, Island, Tyrkiet, Afrika, Libanon, Algeriet, Polen, Tjekkoslovakiet, Malajsia, Iran og Kina.

Udlændingsafdelingen oplyser, at der er sket en række udvisninger af udlændinge med tilknytning til Christiania, som er anholdt som efterlyste, sigtede for overtrædelse af fremmedlov og narkotikalov, straffelov eller som subsistens­løse. En del af disse indgår i forannævnte kriminalitetstal. Andre indgår i sager fra andre afdelinger under Københavns

politi. Endvidere har afdeling E. selv anholdt og udsendt 10 udlændinge af landet. Uropatruljen har anholdt og udsendt 78 subsistensløse udlændinge og 34 udlændinge for overtræ­delse af fremmedloven. En række udlændinge der anholdes af Københavns opdagelsespoliti for kriminalitet uden for Chri­stiania angiver bopæl på Christiania.

6. Børn.

Der opholder sig en del børn og ganske unge på området. Dette gælder f.eks. i en barak, "børnemagt", hvor der har været ca. 20-25 drenge mellem 14 og 18 år. For tiden er der 5 piger fra 13 til 15 år og 7 drenge fra 14 til 17 år. Det er politiets opfattelse, at børn og helt unges ophold på Christiania, er i strid med børne- og ungdomsforsorgsloven.

III. Forholdet til den øvrige lovgivning.

1. Restaurationsvirksomhed.

Der drives restaurationsvirksomhed med offentlig adgang følgende steder på Christiania: "Pølseboden" og "Madhuset": madrestauran[t]er. "Værtshuset", "Elektric Lady Land", "Værtshuset/Fredens ark", "Gallery Christiania/Jazzclub": overvejende drikkevarer/øl/spiritus. Flere af de nævnte beværtninger har tilsyneladende en ret betydelig omsætning.

Driften indeholder overtrædelser bl.a. af beværter- og næringslovgivningen, sundhedslovgivning, brandlovgivning og skattelovgivningen. Bl.a. er lokalerne egentlig sundheds- og brandfarlige (brandfælder). Der sker i betydelig omfang servering for mindreårige.  

2. Fabriksvirksomhed.

Der drives fabriksvirksomhed i 2 "lædervarerfabrikker". Driften er erhvervsmæssig med salg til forretnings[s]teder udenfor Christiania.

Bl.a. overtrædelse af næringslovgivning og skattelovgivningen (skat og moms) evt. tillige arbejderbeskyttelseslovgivningen.

Specielt for udlændinge er spørgsmålet om opholds- og arbejdstilladelse hvis de ønsker at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i Christiania.  

Justitsministeriet har således modtaget ansøgning fra amerikansk statsborger Clyde Lee Skirvin (den ene lædervarefabrik) om opholds- og arbejdstilladelse til salg af læderhåndarbejder m.v. fra "egen" butik i Christiania og fra en "kollektiv" butik ved "Strøget" samt til salg af sådanne produkter til andre butikker i Danmark. Endvidere arbejdstilladelse til restaurationsvirksomhed i Christiania.

Efter sædvanlig praksis lægges der ved afgørelsen navn­lig vægt på, om ansøgeren tidligere har drevet selvstændigt erhverv, om han har kapital til at drive virksomheden og om denne må skønnes at ville give et tilstrækkeligt eksistensgrundlag. Clyde Lee Skirvin opfylder efter det hidtil op­lyste næppe disse betingelser.

Spørgsmålet er imidlertid, om man fuldt ud bør følge de sædvanlige kriterier under hensyn til de særlige forhold i Christiania.

3. Handelsvirksomhed.

Der drives formentlig egentlig købmandsvirksomhed i "indkøbscentralen", handel med brugte genstande i "loppemarkedet", og handelsvirksomhed i "Keramikhuset" muligvis med erhvervsmæssig videresalg af lys, tinsmykker, keramik m.m.

Antagelig overtrædelse af nærings- sundheds- og skattelovgivningen.

4. Hotelvirksomhed.

Der drives en slags hotelvirksomhed (sleep-in) i "Laden". Laden er en 2 etagers træbygning. Den betegnes som en meget farlig brandfælde.

Formentlig overtrædelse af beværter- sundheds- brand-­ og muligt skattelovgivningen.

5. Beboelse.

En væsentlig del af beboelserne, bl.a. i de såkaldte "redaner"[1] på Margretheholm er sundheds- og brandfarlige i egentlig forstand, og indeholder således en overtrædelse af sundheds- og brandlovgivningen. Politiet bemærker, at der i de fleste af de bygninger, som benyttes til ophold og over­natning er et utroligt svineri. Mange steder flyder uhumskheder, menneske- og dyre[e]kskrementer.

6. Fredning.

Der er i væsentlig omfang øvet hærværk på bl.a. fredede bygninger, dels udvendig og dels indvendig ved opstilling og nedrivning af skillerum, etablering af kakkelovne med rør ud af murerne o.s.v. Der er tale om bl.a. overtrædelse af fredningslovgivningen.

[7.] Dyr.

Det anslås at der er mellem 100-150 løsgående hunde i området, endvidere en del katte og enkelte husdyr, geder høns m.m.

Der er i hvertfald tale om overtrædelse af hundelovgiv­ningen (÷ ansvarsforsikring). Hertil kommer at forholdet er sundhedsfarligt muligt i forbindelse med smitsom lever­betændelse.

Politidirektøren har den 29. juni gjort kontaktudvalget bekendt med rapportmaterialet vedrørende de nævnte punkter. Han har endvidere oplyst, at man allerede i august 1972 har modtaget en klage fra korporationen af restauranter i København, men under hensyn til den midlertidige karakter på det tidspunkt ikke endnu grebet ind. Efter at forholdet nu efter regeringsbeslutning gøres mere permanente for 3 år anser man det for nødvendig, at lovgivningens regler efterhånden søges overholdt. Politidirektøren henstiller derfor til kontaktudvalget om at bistå med lovliggørelse af de nævnte forhold. 

[IV.] Christianias retlige stilling.

Som nævnt ejes arealerne af forsvarsministeriet. Bebo­erne er lovligt på området og i de enkelte beboelsesenheder oprindeligt i henhold til i hvertfald et stiltiende samtykke fra forsvarsministeriet og senere i medfør af den med "Christianias" styringsgruppe indgåede brugsaftale. Indgreb i form af hel eller delvis rydning af arealet ved politiet er således i dag foruden med faktiske vanskeligheder (12- 1500 mennesker, arealets størrelse, efterfølgende bevogtning o.s.v.) forbundet med retlige problemer.

En begæring fra ejeren (forsvarsministeriet[)] til politiet om udsættelse kan således formentlig ikke efterkommes uden videre.

 


[1] Redan: små fremspring på volden (del af de gamle fæstningsvolde).

Om kilden

Dateret
27.07.1973
Oprindelse
Justitsministeriets 5. kontor.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. januar 2018
Udgiver
danmarkshistorien.dk