Julius Rasmussen, 1866-1889

Artikler

Julius Rasmussen, var typograf og var gerningsmanden bag attentatforsøget mod konseilspræsident J.B.S. Estrup d. 21. oktober 1885. Forfatningskampens meget diplomatiske form ledte Julius Rasmussen til at tage sagen i egen hånd, og i ”frihedens navn” affyrede han to skud mod konseilspræsidenten udenfor dennes hjem på Toldbodvej i København. Attentatet mislykkedes imidlertid og han arresteredes efterfølgende. Fire år senere hængte han sig i sin fængselscelle.

Inden attentatet

Julius Rasmussen fødtes d. 5. juli 1866 på Christianshavn – 23 dage inden underskrivelsen af den grundlov, der indirekte skulle blive hans skæbne. Det var denne grundlov, der skabte et højreorienteret Landsting og et venstreorienteret Folketing, som ikke kunne blive enige. Dette førte til Estrups brug af de provisoriske finanslove, hvilket i Venstres øjne blev set som et grundlovsbrud fra regeringens side.

Julius Rasmussen havde været ansat på Venstre-avisen ”Lolland-Falsters Folketidende” og havde i den forbindelse også meldt sig ind i både venstreforeningen, hvor han fik en bestyrelsespost, og i den lokale riffelforening, hvor han anskaffede sig pistolen, der senere skulle blive brugt mod Estrup.

Attentatet

D. 21. oktober 1885 udførte Julius Rasmussen den skæbnesvangre handling. Skuffet efter dagens forhandlinger i Folketinget tog den unge typograf til Estrups hjem i København og ventede, til konseilspræsidenten kom hjem. Næppe var det mislykkede attentatforsøg overstået, før han blev pågrebet og taget med på politistationen. Ifølge ”Vejle Amts Folkeblad” skal han have sagt til betjentene: ”De behøver ikke at holde på mig. Jeg løber ikke bort. Jeg ved, hvad der venter mig. Jeg gjorde det med velberåd hu for at frelse landet.”

Fængsel og død

Julius Rasmussen fik for sin ugerning 14 års tugthus. Hertil havde han ingen kommentarer, og han appellerede ikke dommen. Dommen nævntes ikke i høj grad i aviserne, men dog i Politiken: Avisen pointerede, at den unge typograf havde fået en streng dom, ”som Ret og billigt er”, men tilføjede dog, at han havde taget det som en mand, der vidste, hvad han gjorde, og ikke fortrød noget – ”En selvklog og stivsindet idealist, som ikke kunne forsone sig med den besindige politik, som hans partis førere tilrådede”.

D. 27. november 1889 blev han fundet død i sin celle – ”aflivet sig ved Hængning”, som der stod i anmærkningen i hans fængselspapirer.

Om artiklen

Forfatter(e)
Jens Wendel-Hansen
Tidsafgrænsning
1866 - 1889
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Nygaard, Vagn: Julius – Typografen der satte Estrup pistolen for brystet – og sit liv over styr, Viborg, 1999

Udgiver
PYB