Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, 1729-1796

Artikler

Juliane Marie var fra 1752 Frederik 5.s anden hustru efter hans første hustrus død. Hun blev enkedronning i 1766. Juliane Marie deltog i kuppet, der afsatte Struensee i 1772, og hun var også efterfølgende en indflydelsesrig politisk person.

Juliane Maries liv indtil 1766

Juliane Marie blev født som tysk hertugdatter i 1729 og i 1752 gift med Frederik 5. (1723-1766). Hun var hans anden hustru og kom til at stå i skyggen af hans afdøde dronning Louise (1724-1751), der havde været meget vellidt og populær. Juliane Marie blev ved ægteskabet stedmor til kronprins Christian, den senere Christian 7. (1749-1808). I 1753 fik hun selv en søn med kongen, arveprins Frederik (1753-1805).

Statskuppet mod Struensee i 1772

Det var først efter Frederik 5.s død i 1766, at Juliane Marie fik en mere central politisk rolle. Som enkedronning var Juliane Marie en stærk modstander af Christian 7.s livlæge J.F. Struensee, som omkring 1770 fik større og større magt over den mentalt svage konge. Derudover havde hun også en interesse i at få sin egen søn, arveprins Frederik, på tronen. Juliane Marie var tilsyneladende ikke direkte involveret i plottet mod Struensee, men hun støttede hurtigt op om kuppet, og det var hende, der fik Christian 7. til at underskrive arrestordrerne på Struensee og hans støtter natten mellem den 17. og den 18. januar 1772.

Efter Struensees fald fik Juliane Maries søn arveprins Frederik plads i statsrådet. Han var dog ikke nogen synderlig intelligent person, og magten gled i stigende grad over til Ove Høegh-Guldbergs Gehejmekabinet, igennem hvilket Juliane Marie også fik stor indflydelse.

Juliane Maries tid ved magten 1772-1784

Juliane Marie var sammen med Høegh-Guldberg de centrale personer i det konservative såkaldte Guldbergregime, der afskaffede de fleste af Struensees reformer i tiden efter 1772. Guldbergregimet arbejdede for styrkelse af danskhed og indførte blandt andet indfødsretten i 1776. De nye magthavere forstod at vinde den stadigt voksende middelklasses gunst, og Høegh-Guldberg og ikke mindst Juliane Marie nød en overgang stor popularitet i befolkningen.

Enkedronningen var dog ikke nogen videre dygtig politiker, og hun brugte først og fremmest sin magt til at hjælpe sine støtter og øge sin popularitet i befolkningen. Det skete blandt andet ved at uddele ordener og titler og gennem økonomisk støtte.

Faldet fra magtens tinde 1784

Christian 7.s og eksdronning Caroline Mathildes søn kronprins Frederik ville i januar 1784 fylde 16 år, hvor han ifølge reglerne skulle optages i Gehejmestatsrådet. Enkedronning Juliane Marie frygtede dette, da det var en trussel mod hendes og Høegh-Guldbergs position. Hun forsøgte at knytte kronprinsen til sig i håb om at fastholde magten, men dette mislykkedes. Den 14. april 1784 gennemførte kronprins Frederik sit eget kup og sikrede sig kongens underskrift på, at enhver fremtidig lov skulle bære kronprinsens underskrift for at være gyldig. Den magt, som Høegh-Guldberg og Juliane Marie havde opbygget, var således væk, og kronprinsen blev den vigtigste beslutningstager. Juliane Marie måtte trække sig tilbage fra politikken, men fortsatte sit liv ved kongens hof.

Eftertiden har givet Juliane Marie et noget dårligt eftermæle pga. hendes deltagelse i kuppet mod Struensee, men hendes indflydelse faldt sammen med en periode med fred og opblomstrende handel. Hun nød derfor en stor popularitet i sin samtid og døde som en afholdt enkedronning den 10. oktober 1796.

Portræt af Juliane Marie fra Wiki Media Commons

Portræt af Juliane Marie fra 1766-67. Maleriet,
hun holder, er af sønnen arveprins Frederik.
Fra Wikimedia Commons.

Om artiklen

Forfatter(e)
Sara Hai Abildtrup
Tidsafgrænsning
1729 - 1796
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. april 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Heiberg, Steffen (red):"Danske dronninger i tusind år" (2000)

Krarup, Rie (red):"Kvindelist og kongelast" (1985)

Bregnsbo, Michael:"Dronninger og andre magtfulde kvinder ved det danske hof" i 1066, Årg. 38, nr. 1 (2008), side 3-13

Bregnsbo, Michael: "Enevældens dronninger og deres politiske betydning" i Personalhistorisktidsskrift nr. 1 (2002), side 1-48

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Sara Hai Abildtrup
Tidsafgrænsning
1729 - 1796
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. april 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Heiberg, Steffen (red):"Danske dronninger i tusind år" (2000)

Krarup, Rie (red):"Kvindelist og kongelast" (1985)

Bregnsbo, Michael:"Dronninger og andre magtfulde kvinder ved det danske hof" i 1066, Årg. 38, nr. 1 (2008), side 3-13

Bregnsbo, Michael: "Enevældens dronninger og deres politiske betydning" i Personalhistorisktidsskrift nr. 1 (2002), side 1-48

Udgiver
danmarkshistorien.dk