Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Jordskredsvalget 1973

Artikler

Jordskredsvalget er en populær betegnelse for folketingsvalget den 4. december 1973. De store vælgerskred ved valget og de mange nye partier gjorde det til et af de mest betydningsfulde valg i det 20. århundrede og indvarslede en ny epoke i dansk parlamentarisk historie.

Baggrund

Baggrunden for jordskredsvalget var de omfattende ændringer, det danske samfund gennemgik i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. 1960’ernes velstandsstigning producerede på den ene side en stadigt større middelklasse og var på den anden side baggrunden for det kulturelle oprør mod herskende normer, der ofte benævnes ungdomsoprøret.

Blandt mange vælgere var der en generel utilfredshed med det stigende skattetryk, som den stadige udbygning af velfærdsstaten medførte. Samtidig udviklede der sig en modstand mod den generelle venstredrejning under ungdomsoprøret, der både syntes at omfatte kulturlivet, universiteterne og de politiske partier. Mange socialdemokrater var utilfredse med partiets venstredrejning under Jens Otto Krag og senere Anker Jørgensen, som blandt andet skyldtes presset fra SF. Hertil kom mange borgerlige vælgeres skuffelse over VKR-regeringen 1968-71, som ikke formåede at vende det stigende skattetryk og som på det værdipolitiske område lagde navn til blandt andet frigivelsen af billedpornografien (1969). Hertil kom folkeafstemningen om dansk EF-medlemskab i 1972, som trods et relativt sikkert 'ja' afslørede flere brudflader mellem de politiske partier og deres vælgere og gav grobund for en række alternative politiske bevægelser.

Valget

De latente modsætninger mellem vælgerne og de politiske partier fandt deres udløsning ved valget den 4. december 1973, hvor 44 % af alle vælgere skiftede parti og en tredjedel af Folketingets medlemmer blev udskiftet. Det var det hidtil største vælgerskred i dansk politisk historie. Socialdemokratiet mistede en tredjedel af sine mandater og fik med 25,6 % af stemmerne det dårligste valg siden 1. verdenskrig, mens Det Konservative Folkeparti blev halveret.

Stemmerne gik først og fremmest til en række nye partier, der var opstået i begyndelsen af 1970’erne. Centrum-Demokraterne var et udbryderparti fra Socialdemokratiets højrefløj og fik 7,8 % af stemmerne, mens Kristeligt Folkeparti fik 4 % på en værdipolitisk dagsorden, der særligt var vendt mod frigivelsen af abort og billedpornografien. Den store nyskabelse var dog Mogens Glistrups Fremskridtspartiet – et borgerligt protestparti, der gik til valg på opgør med først og fremmest skattetrykket og den offentlige sektor. Med 15,9 % af stemmerne blev partiet landets næststørste. Herudover blev Retsforbundet og Danmarks Kommunistiske Parti genindvalgt som følge af begge partiers stærke EF-modstand.

Konsekvenser

Ved jordskredsvalget blev antallet af partier i Folketinget fordoblet fra fem til ti. Valget betød et opgør med det klassiske politiske billede, hvor først og fremmest ’de fire gamle’ partier - Socialdemokratiet, De Radikale, De Konservative og Venstre - havde domineret. Samtidig indvarslede valget en mere flydende parlamentarisk situation i Danmark med større bevægelser mellem partierne, som ikke mere i samme omfang kunne stole på kernevælgernes ubetingede opbakning. De efterfølgende år blev derfor præget af hyppige valg og regeringer med spinkel parlamentarisk opbakning.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015