Jørgen Jørgensen: "Om demokratisk Frihed" 1945

Kilder

Kildeintroduktion:

Dette svar til professor Poul Andersen fra professor Jørgen Jørgensen i Politiken den 6. september 1945 er et indlæg i en principiel debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946. I debatten deltog flere af tidens mest toneangivende intellektuelle. Filosoffen Jørgen Jørgensen (1894-1969) virkede således fra 1926 som professor i filosofi ved Københavns Universitet. Skønt i udgangspunktet langt fra den filosofiske kommunisme optrådte han fra besættelsestidens ophør som kommunist og blev accepteret som sådan af DKP, uden dog nogensinde at blive medlem af partiet. Du kan læse mere om debattens mange diskussioner og deltagere i undervisningstemaet Demokratidebatten 1945-46.

I Politiken for den 5. ds. har prof. Poul Andersen fundet sig foranlediget til "for Demokratiets Skyld at raabe Vagt i Gevær" overfor en af minister Mogens Fog citeret udtalelse af undertegnede.

Udtalelsen lød: "Demokratisk frihed er ikke frihed til hvadsomhelst, men kun frihed til hvadsomhelst der er foreneligt med opretholdelsen af de demokratiske goder, herunder ogsaa den ved dette hensyn begrænsede frihed".

Heroverfor indvender Poul Andersen, at denne formel giver adgang til at skride ind imod næsten enhver politisk tilkendegivelse som er magthaverne ubehagelig, fordi der jo ingenlunde er enighed om hvad der er demokratiske goder, endsige da om de midler ved hvilke disse kan tilvejebringes og sikres.

Hvis Poul Andersen inden han skrev sit indlæg havde læst den artikel (i "Frit Danmark", nr. 10), hvori jeg har fremsat den citerede udtalelse, vilde han imidlertid have set, at artiklen netop indeholdt et forsøg paa at præcisere demokratiets idé gennem en opregning af en række af de goder som efter almindelig sprogbrug kaldes "demokratiske". I al sin korthed var opregningen naturligvis ikke udtømmende, men den angav dog efter mit skøn tendensen i den hidtidige udvikling af demokratiet. Jeg sammenfattede dem groft i to hovedgrupper som jeg kaldte "ligestillings- eller lighedsgoder" og "frihedsgoder", men maatte fremhæve at disse ikke begge kan opnaas i fuld udstrækning. Det er derfor tvingende nødvendigt at begrænse en af dem eller dem begge.

I denne forbindelse skrev jeg bl. a. følgende: "Den demokratiske frihed maa ikke bringe demokratiet og dets udvikling i fare, og hvor hensynet til sikring af demokratiet kræver det, maa det udfra et demokratisk synspunkt være berettiget at begrænse friheden. Ellers vilde friheden kunne bruges til at ophæve sig selv, hvilket er urimeligt" - og saa fulgte umiddelbart det ovenfor citerede stykke om frihedens begrænsning.

Imod dette hævder Poul Andersen at der er mere hold i den gamles "frihed for Loke saa vel som for Thor", - altsaa at enhver politisk anskuelse skal have lov til at gøre sig gældende, endog om bestræbelserne gaar imod demokratiet, ja selv om de gaar ud paa en ændring af forfatningen i udemokratisk retning. "En Begrænsning gælder kun med Hensyn til Midlerne, som bringes i Anvendelse: Vold og Terror maa være udelukket."

Her indrømmer Poul Andersen klart at en vis begrænsning af friheden er nødvendig: vold og terror maa være udelukket. Men jeg mener at denne begrænsning ikke er tilstrækkeligt. Allerede rent formelt synes det mig logisk uholdbart at ville opfatte den demokratiske frihed saa rummeligt, at den indbefatter frihed til med ikke-voldelige midler at modarbejde demokratiet. Et saadant begreb om demokratisk frihed kan nemlig slet ikke defineres uden en logisk cirkel: "demokratisk frihed er bl. a. frihed til at modarbejde demokratiet". Dette giver ingen mening før man har defineret, hvad man mener med demokratiet, idet man uden en definition heraf ikke veed, hvad det er man har lov at modarbejde. Og dette er ikke en gold spidsfindighed, men et udtryk for det uhyggelige faktum, at en demokrat ikke kan have noget holdbart begreb om hvad det er han tilstræber (nemlig: demokrati), saalænge han tror at det bl. a. er frihed til med ikke-voldelige midler at modarbejde demokratiet. En saadan uklarhed om selve det formaal som maa være demokraternes højeste ledestjerne, er vel imidlertid i bedste fald uheldig og kan i værste fald blive skæbnesvanger for en fornuftig lovgivning til sikring af demokratiet og dets videreudvikling. Grundtvigs farlige sentens: "frihed for Loke saa vel som for Thor" kan, saavidt jeg ser, ikke være devise for et demokratisk, men højst for et anarkistisk samfund.

For tænkende tilhængere af en demokratisk samfundsordning maa det være af fundamental interesse at besinde sig paa, hvad det er de tilstræber, og min ovennævnte artikel i "Frit Danmark" var bl. a. et tilløb til en afklaring heraf. Hvis en og anden læser af dette lille indlæg ogsaa kunde bringes til at tænke nærmere over sagen, vil vedkommende ikke alene opdage, at prof. Andersens betragtninger ikke trænger ind til problemets kærne, men vil maaske ogsaa kunne bidrage til en yderligere opklaring deraf. Og det kan vist tiltrænges, hvis verden nu, efter de store ofre af blod og sved, virkeligt skal være "safe for democracy".

Om kilden

Dateret
06.09.1945
Oprindelse
Politiken, 6/9 1945 s. 5. Trykt i Rasmussen, S. H. og Nielsen, N. K. (red.): Strid om demokratiet (2003), s. 46-48
Kildetype
Avisartikel , Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. maj 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
06.09.1945
Oprindelse
Politiken, 6/9 1945 s. 5. Trykt i Rasmussen, S. H. og Nielsen, N. K. (red.): Strid om demokratiet (2003), s. 46-48
Kildetype
Avisartikel , Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. maj 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk