Jens Bang, ca. 1570-1644

Artikler

Jens Bang (ca. 1570-1644) var i 1600-tallets begyndelse en driftig og ambitiøs storkøbmand i Aalborg. Han tjente formuer på salg og eksport af korn, stude og sild og ejede desuden et stort antal huse og haver. I 1623-1624 fik han opført et af Danmarks fornemmeste renæssancehuse, Jens Bangs Stenhus, der lå og fortsat ligger i centrum af Aalborg. Gennem årene fik Jens Bang opbygget sin egen handelsflåde, som sejlede mellem en lang række europæiske havne. Efter tabet af sine to største skibe i 1639 gik det ned ad bakke for den ellers succesfulde forretningsmand, der ved sin død i 1644 var på fallittens rand.

Jens Bang stammede fra en rig borgmester- og købmandsfamilie i Horsens. Han kom til Aalborg omkring 1592, hvor han kom i lære som købmand hos sin halvbroder Jørgen Olufsen, der drev en omfattende virksomhed med salg af korn og isenkram. Senest i 1592 giftede han sig med Maren Jørgensdatter, hvis far havde været både byskriver, rådmand og borgmester i Aalborg. Så vidt det vides, var ægteskabet barnløst.  Den 8. november 1605 tog Jens Bang borgerskab i Aalborg og fik derved ret til at drive handel og købmandskab i byen.

Jens Bangs købmandsforretning

I Aalborg oparbejdede Jens Bang en blomstrende købmandsforretning. Han opkøbte korn og stude i hele det nordvestlige Jylland, som han eksporterede til Tyskland og Nederlandene. Fra Østersøområdet hentede han på sine egne skibe hør og hamp, og han fragtede norsk tømmer til Spanien og Frankrig, hvor han fik vin og salt i returlast. Fra år 1624 var købmandsforretningen placeret i hans nyopførte stenhus med en central beliggenhed ved Aalborgs primære hovedstrøg og handelsåre. Fra stenhusets krambod forhandlede Jens Bang europæisk klæde, og han var dertil leveringsdygtig i jernstænger, kakkelovne, stenplader, tjære og flæsk. I årene fra 1622-1626 var han desuden direktør for et af Christian 4.s saltkompagnier. For de mange penge han tjente, opkøbte Jens Bang et stort antal huse, haver og ejendomme i Aalborg og Nordjylland i øvrigt, som han videresolgte eller udlejede.

Det globale marked

Forklaringerne på Jens Bangs succes som købmand skal findes udenfor Danmark. Opdagelsen af Amerika og kortlægningen af søvejen til Indien i slutningen af 1400-tallet havde givet europæerne adgang til de nye verdensdeles uanede mængder af guld, sølv, silke og krydderier. I 1500-1600-tallet voksede Europas befolkningstal, hvilket gav øget efterspørgsel og voldsomme prisstigninger på fødevarer og byggematerialer til de hastigt voksende storbyer. Landsbrugslandet Danmark blev nu for alvor integreret i den globale verdensøkonomi, hvilket gav store muligheder for talentfulde og ambitiøse købmænd. I betragtning af Aalborgs gode havneforhold, den korte afstand til Kattegat og de internationale fragtruter mellem Østersøen og Atlanterhavet var det derfor oplagt, at Jens Bang bosatte sig her.

Her ses Jens Bangs udenrigske handelsnetværk, som det tog sig ud i 1620'erne og 1630'erne. Det var på eksporten af korn, sild og tømmer til udlandet, at Jens Bang tjente størstedelen af sin formue.
Copyright: Nordjyllands Historiske Museum.

Fra gyldne tider til økonomisk ruin.

I forbindelse med hustruen Maren Jørgensdatters død i juli 1639 blev Jens Bangs formue opgjort til over 42.000 dalere, hvilket i 1600-tallets Danmark var en enorm pengesum. Jens Bang var her, der og alle vegne i 1630’erne.  Han handlede med alt og alle og havde repræsentanter og handelsforbindelser i Tyskland, Portugal, Spanien, Frankrig, England, Nederlandene, Norge, Sverige og de baltiske lande. Han udlånte penge og værdipapirer, overtog gældsbeviser, fik pant i huse og skibe og leverede varer til bønder, borgere og adelsfolk i hele kongeriget. I 1600-tallets Danmark foregik meget handel på kredit og med gældsbeviser, varer og arbejdskraft som de foretrukne betalingsmidler. Mange forretninger var derfor ensbetydende med mange kreditaftaler, der igen var ensbetydende med mange retssager, eftersom de færreste mennesker kunne eller ville betale deres gæld med klingende mønt. Det har blandt nogle lokalhistorikere været antaget, at Jens Bang udelukkende førte retssager for sin fornøjelses skyld. Denne antagelse har dog intet på sig. For Jens Bang drejede det sig om økonomisk gevinst og fastholdelse af rettigheder.

Selv havde Jens Bang masser af penge. I januar 1639 tilbød han for egen regning Christian 4. at opføre et helt nyt havneanlæg med bolværk, pakhuse og boliger til kongens søfolk i Aalborg. Jens Bang beklagede sig desuden højlydt over, at være blevet sat for højt i skat, og da han var utilfreds med byens fattigforsorg, opførte han sit eget fattighus med tilhørende frugthave og plads til 26 fattiglemmer. Det sociale ambitionsniveau fejlede heller ikke noget, for ved hustruens begravelse lod han hendes kiste udsmykke, som om hun havde været af adelsslægt.

Ved hustruens død i 1639 stod Jens Bang på højden af sin karriere, men snart efter blev han forfulgt af uheld. Hans skibe forliste, kunderne svigtede, og han fik mere og mere vanskeligt ved at betale sine regninger. Ved sin død i slutningen af februar 1644 var Jens Bang på fallittens rand. Både Maren Jørgensdatter og Jens Bang blev begravet i Budolfi Kirke i Aalborg.

Jens Bang i historien

Den driftige forretningsmand Jens Bang har siden haft et omstridt eftermæle. En række lokalhistorikere har været uenige i vurderingen af hans personlighed og adfærd. Herunder er det fremhævet, at han bl.a. var alt for upopulær til at blive til borgmester i Aalborg, hvilket ellers var en almindelig karrierevej for byens storkøbmænd. Jens Bang skulle have overfaldet folk på åben gade, gjort sin tjenestepige med barn, sat sit vrængende selvportræt op på stenhuset og udelukkende ført retssager, idet det morede ham at se andre menneskers ulykke og ruin. Denne karakteristik er dog nok for streng og i flere tilfælde ude af trit med de faktiske forhold. Kildematerialet tegner et billede af en talentfuld, men benhård forretningsmand, der nidkært forfulgte enhver form for økonomisk gevinst. Dette dybe engagement i handelslivet var nok også forklaringen på, at Jens Bang aldrig blev borgmester. Han havde simpelthen ikke tid til det.

Jens Bangs slette eftermæle illustreres bedst med denne vrængemaske fra sydgavlen på hans stenhus. I henhold til lokalhistorikeren Svend B. Olesen er dette tungerækkende ansigt Jens Bangs selvportræt, som han sammen med karikaturer af sine uvenner havde ladet opsætte på stenhuset for at gøre nar af magistraten, der holdt til i rådhuset på den anden side af gaden. Anledningen til denne fornærmelse skulle være, at Jens Bang ikke måtte blive borgmester i Aalborg. I 1988 påviste museumsinspektør Viggo Petersen, at de pågældende vrængemasker først er blevet flyttet om på gavlen engang i 1700-tallet, ligesom det har været ganske normalt at udsmykke mure og gavle med sådanne vrængemasker. På trods af at Jens Bangs provokation altså er at betragte som et falsum, tages historien om vrængemasken stadigvæk for gode varer i mange bøger og turistbrochurer.
Copyright: Nordjyllands Historiske Museum. Foto: Jan Slot-Carlsen.

Om artiklen

Forfatter(e)
Jakob Ørnbjerg
Tidsafgrænsning
1570 - 1644
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. maj 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Enemark, Poul: ”Jens Bang og det ålborgske saltkompagni”, s. 7-58 i Erhvervshistorisk Årbog (1954)

Wulff, Daniel Høfding: Jens Bang. Kjøbmand i Aalborg 1605-1644, (1885-1886)

Ørnbjerg, Jakob: Jens Bang. En købmand i 1600-tallets Aalborg (2005)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Jakob Ørnbjerg
Tidsafgrænsning
1570 - 1644
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. maj 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Enemark, Poul: ”Jens Bang og det ålborgske saltkompagni”, s. 7-58 i Erhvervshistorisk Årbog (1954)

Wulff, Daniel Høfding: Jens Bang. Kjøbmand i Aalborg 1605-1644, (1885-1886)

Ørnbjerg, Jakob: Jens Bang. En købmand i 1600-tallets Aalborg (2005)

Udgiver
danmarkshistorien.dk