Du er her: danmarkshistorien Materiale Vis

Jelling Kirke - en af Danmarks ældste stenkirker

Artikler

Jelling Kirke ligner mange andre romanske landsbykirker, men dens kor stammer fra en ældre og mindre kirke. Formentlig var det nuværende kor oprindeligt skib i en mindre kirke fra 1000-tallet, og Jelling Kirke er i så fald en af de ældste stenkirker i Danmark. Undersøgelser af kirkebygningens specielle historie kan både bidrage med ny viden om vikingetidens kongelige monumenter i Jelling og om Danmarks mange mid­del­alderlige kirker generelt.

Kirken i Jelling

Stenkirken i Jelling er en del af det samlede monument i Jelling, men i berømmelse kan den langt fra måle sig med f.eks. højene, runestenene og palisaden. Kirken er heller ikke en del af kong Harald Blåtands (regent ca. 959-987) kongelige anlæg fra 900-tallet, men stammer primært fra 1100-tallets begyndelse og repræsenterer derved efterlivet af Harald Blåtands Jelling.

Kirkens kerne er i romansk stil og består af et skib med kor. Byggematerialet er frådsten, en porøs, gullig kalkaflejring, der findes i kildeholdige egne. Ud for kirkeskibets vestgavl blev der omkring år 1500 rejst et tårn, der er forkortet i nyere tid. Et våbenhus ved skibets syddør stammer fra 1800-tallet.

Frådstenskirken er ombygget flere gange og er i dag ganske anonym. På ét punkt adskiller den sig dog fra samtidens danske kirkebygninger. Mens romanske kor almindeligvis har kvadratisk grundplan, er koret i Jelling Kirke stærkt rektangulært; udvendigt måler det ca. 9,5 x 7,5 meter.

Bygningsundersøgelser i 2011 og 2012

Kirkens store kor har vakt opmærksomhed, da koret kunne være opført som skib i en mindre kirke, hvortil der har hørt et kor mod øst. Dette kor er siden blevet nedrevet ved en original udvidelse af bygningen, hvorunder det gamle skib blev indrettet som kor, og det eksisterende skib blev tilføjet mod vest.

I 2011 afbankede eksperter fra Nationalmuseet kalken på kirkens østgavl, i håb om at der i det afrensede frådstensmurværk ville være spor efter det nedrevne kor, og året efter, i 2012, blev bygningsundersøgelsen udvidet til at omfatte hele gavlen.

Stenkirken i Jelling set fra sydøst under de bygningsarkæologiske undersøgelser i 2011, som især blev udført på gavlen af det nuværende kor. Foto: Thomas Bertelsen.  

Det blottede murværk havde ikke et tydeligt aftryk efter et nedrevet bygningsafsnit, men flere forskellige spor pegede i retning af, at det havde eksisteret. Mens kirken, som frådstenskirker generelt, blev opført af veltilhuggede og velordnede kvadre, var den afrensede gavl bygget så skødesløst, at store dele måtte være repareret. Samtidig havde gavlen spor efter en tilmuret korbue samt aftryk af det nedrevne bygningsafsnits tagkonstruktion, der ikke mindst bekræftede den specielle bygningshistorie.

To stadier af Jelling Kirkes bygningshistorie frem til 1100-tallets begyndelse. Øverst: Mindre frådstenskirke, formentlig fra tiden før 1100, bestående af kor og skib. Nederst: Kirken udvides i 1100-tallets begyndelse mod vest ved tilføjelsen af et større skib. Den mindre kirkes kor er nedrevet, mens kirkens oprindelige skib er omdannet til kor i den nuværende kirke i Jelling. Tegning: Thomas Bertelsen 2012.

Kirken i koret og dens paralleller

Den lille kirke fik kun en kort levetid, da det nuværende skib blev bygget i 1100-tallets begyndelse, hvor kalkmalerierne i koret, der altså er kirkens oprindelige skib, også blev malet.

Bygningshistorien i Jelling virker usædvanlig, men er ikke uden paralleller. I Ravnkilde Kirke i Himmerland bekræfter udgravede fundamenter en tilsvarende bygningshistorie ligesom i Hatsted i Sydslesvig, hvor kirkens første kor med apsis, der oftest er en halvrund udbygning eller nicheformet afslutning på en kirke, endnu er bevaret. Flere eksempler kendes, og yderligere vil givetvis komme til ved en målrettet undersøgelse af landets øvrige mange hundrede romanske kirker.

 

Hatsted Kirke i Sydslesvig. Her er kirkens ældste kor med apsis endnu bevaret. Foto: Pernille Kruse.  

Når Jelling Kirke allerede blev udvidet i 1100-tallets begyndelse, kan den oprindelige stenkirke meget vel være fra 1000-tallet. I Danmark kan kun ganske få stenkirker med sikkerhed dateres til tiden før 1100, og de første fandt vej til vigtige bycentre som Roskilde og Lund.

I det lys antyder den lille stenkirke, at monumentet i Jelling ikke mistede betydning straks efter Harald Blåtands død omkring 987, men også i det følgende århundrede var en vigtig lokalitet for kongemagten.

Fra gårdkirke til sognekirke

Skriftlige kilder fra middelalderen, f.eks. historieskriveren Svend Aggesen i ca. 1185, gør det klart, at der allerede tidligt i middelalderen var en kongsgård i Jelling, som dog ikke nødvendigvis var identisk med vikingetidens monumentområde.

Mens flere danske 1000-talskirker er meget store, har den oprindelige stenkirke i Jelling været ganske lille, muligvis kun ca. 18 meter lang. Dette kan tillægges, at den blev bygget som kirke for den kongsgård, der lå i Jelling. Udvidelsen med et nyt stort skib kan i det lys skyldes, at kirken skiftede status til sognekirke. Udvidelsen falder dog ikke nødvendigvis samme med denne statusændring, der kan være sket noget før.

Betydningen af de seneste undersøgelser af kirken

Ved arkæologiske undersøgelser i 1976-79 påvistes blandt andet stolpehuller i stenkirkens skib, som blev henført til tre trækirker, hvoraf den ældste blev tilskrevet Harald Blåtand. Siden er der dog blev rejst tvivl om den tolkning, da de træbygninger, som stolpehullerne afslørede, også kan være spor af en eller flere halbygninger, der kan have mindet om de haller, man har fundet andre steder, f.eks. i Lejre. Efter de seneste bygningsundersøgelser af stenkirken er disse træbygninger nu placeret vest for stenkirken, og deres funktion må genovervejes.

Tilsvarende er den kammergrav i kirkens nuværende stenskibs østende (dvs. den oprindelige kirkes vestende), der blandt andet er blevet tolket som det sidste hvilested for Harald Blåtands far, Gorm den Gamle (død ca. 959), ikke nødvendigvis placeret under stenkirken, men kan ligeledes ligge uden for kirken.

Påvisningen af, at stenkirken i Jelling er ældre end hidtil antaget, bidrager altså til en større forståelse af de monumenter, som kirken er en del af. Derudover giver de seneste bygningsarkæologiske undersøgelser af kirken i Jelling også indblik i det tidligste danske kirkebyggeri af sten mere generelt. Men de seneste bygningsarkæologiske undersøgelser rejser altså også nye spørgsmål.  

At stenkirken i Jelling er en af de ældste i Danmark, faktisk er den blandt de ældste stående stenbygninger i landet, kan i hvert fald afspejle kongemagtens fortsatte tilstedeværelse og interesse i Jelling efter Harald Blåtands tid.

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet og Jellingprojektet.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 13.02.2017