"Jacob Holms Sønners Fabrik. En Slaveanstalt" i Social-Demokraten, 18. september 1896

Kilder

Kildeintroduktion:

I september 1896 opstod en konflikt mellem reb- og spindefabrikken Jacob Holm & Sønners Reberbane og de kvindelige ansatte. Konflikten udsprang af, at Danmarks første fagforening for kvinder, det københavnske Kvindeligt Arbejderforbund (KAF), kæmpede for overenskomster for kvindelige arbejdere. Efter flere anmodninger fra KAF om at få hævet lønnen fra 12 øre til 15 øre i timen svarede fabrikant etatsråd Holm, at han ikke forhandlede med ”alle og enhver fra gaden”. Det medførte at KAF opfordrede kvinderne til at nedlægge arbejdet. Strejken vakte stor opsigt, da det ikke var almindeligt på den tid, at kvindelige fabriksarbejdere strejkede.

KAF beskrev i flere artikler i avisen Social-Demokraten de umenneskelige forhold, kvinderne arbejdede under. Udover en elendig løn blev kvinderne skældt ud, idømt bøder for at komme for sent, for at være for længe på wc, og en blev idømt en bøde for at beundre en kollegas gave. Etatsråd Holm brød sig ikke om, at arbejdsforholdene på hans fabrik blev kendt i offentligheden, så han indstævnede Olivia Nielsen, formanden for KAF, for ærekrænkelse. Retssagen endte i forlig.

Efter forhandlinger mellem KAF og fabrikkens ledelse blev strejken afsluttet efter syv uger. De kvindelige arbejdere fik lønforhøjelse, og arbejdsforholdene på fabrikken blev forbedret. Strejken fik stor betydning for Kvindeligt Arbejderforbunds succes med at organisere kvinderne.

I denne artikel, fra Social-Demokraten den 18. september 1896, beskriver bestyrelsen for Kvindeligt Arbejderforbund, hvilke forhold de kvindelige arbejdere på Jakob Holms Sønners Fabrik måtte arbejde under. 

Jakob Holms Sønners Fabrik - En Slaveanstalt 

Statsraad, Grosserer Chr. Holm meddelte for nogen Tid siden en Repræsentant for Arbejdernes Organisation, at Seglgarnsspinderiet paa Amager, hvor Arbejdet nu er nedlagt, var en ganske ny Virksomhed, som slet ikke var indarbejdet, hvorfor det var naturligt at Kvinderne ikke tjente saa meget; de skulde endnu lære. Vi skal i den Anledning oplyse, at det ny Seglgarnsspinderi har været i Virksomhed i 4 Aar, medens det saakaldte ”gamle” Spinderi”, har gaaet i mindst 40 Aar, og af de 21 Kvinder, som var beskæftiget i det gamle Spinderi har ingen været der mindre end 2 à 3 Aar, de fleste endog en halv Snes Aar. I det ny Spinderi har mange været beskæftiget baade 2 og 3 Aar. Det store Flertal af Kvinderne baade i det gamle og det ny Spinderi er derfor meget vel indøvet i deres Arbejde, men desuagtet[1] kan de ved Akkordarbejde kun tjene 5-7 Kr. om Ugen, dels fordi Fabriken sætter Priserne saa lavt – om at forhandle med Arbejderne om Prisen har der naturligvis ikke været tale -, og dels fordi Arbejdet ikke foregaar regelmæssigt i Fabriken. Det hænder nemlig ofte, at den Arbejderske, der har haft Akkord 3-4 Timer en Dag, for Resten maa arbejde i Dagsløn, fordi der Mangler Tene til hendes Maskine eller ogsaa fordi de nødvendige Forarbejder ikke er færdige. Dette hænger sammen med at Spinderierne enten ikke raader over fornødent Materiel eller ogsaa at Ledelsen derude har saa travlt med at mulktere[2] og passe paa de enkelte Arbejderes Gøren og Laden, at den glemmer at passe Fabrikens fornuftige Gang.

Man maa imidlertid ikke tro, at disse Forhold medfører let Arbejde for Kvinderne. Dette er saa langtfra Tilfældet, som Arbejdet Aar for Aar bliver sværere, medens Lønnen nu skal trykkes længere ned. Som Eksempler i den Retning skal vi nævne, at der tidligere var 3 Kvinder beskæftiget ved Heglemaskinen,[3] nu er de kun 2, tidligere var der en ved hver Polermaskine, nu maa en 18aarig Pige passe to Maskiner. Ved Spindemaskinen var der før en Kvinde til at Passe ”Kanderne”, og en til at pille Manillen[4] op, nu maa Spinderne selv besørge dette Arbejde. Til Heglemaskinen leveredes Hampen tidligere renset, til hvilket Arbejde der anvendtes Arbejdsmænd, en kommer Hampen fuldstændig raa fra Laden og gaar i Maskinen, hvad der gør Arbejdet meget strængere og mere snavset. Desuden er der til flere Maskiner sat større Remskiver, hvorved Hastigheden er forøget omtrent til det dobbelte, hvad selvfølgelig ogsaa betyder dobbelt Arbejde for dem, der passer Maskinerne.

A l t s a a  A r b e j d e t  f o r c e r e s,  d e r  f o r l a n g e s  m e r e  a f  d e n  e n k e l t e, m e n  L ø n n e n  f o r r i n g e s. - Ja det er endog gaaet saavidt, at 3 Kvinder, som var kommen op paa en Ugeløn af 9 Kr. efter at de havde faaet Akkord, blev sat ned til 7 Kr. 20 Ø., naar de arbejdede i Dagløn.

Med Hensyn til Behandlingsmaaden skal vi Supplere Oplysningerne fra i Gaar med følgende karakteristiske Træk: Fabriken har haft et Par Spindemestre som optraadte humant overfor Arbejderne, men de holdt kun deres Pladser i meget kort Tid. Derimod syntes en Tysker ved Navn Wefner en Tid lang at staa særlig godt med Ledelsen derude; thi han var ikke bange for ligefrem at prygle Kvinderne. Der blev flere Gange klaget over, at han slog dem endog med et saa farligt Vaaben som en Skruenøgle, men Bestyreren tog sig ikke noget af den Sag.

Den nuværende Spindemester, der for Resten først skal lære sin Haandtering som saadan, har derimod et godt Greb paa at tumle med Arbejderne, hvilket Fabrikens Ledelse syntes at sætte mere Pris paa end paa Kendskab til Faget. Han slaar ikke Kvinderne, men han Skælder ud og mulkterer. Synes han, at en af Arbejderne et Øjeblik ser for gemytlig ud, saa 10, 15, 25 ja 75 Øre i Mulkt. En Kvinde bad forleden Dag om at maatte gaa Kl. 5 i Stedet for Kl. 6 : hun maatte betale 15 Øre i Mulkt for Forseelsen. For at komme blot 1 Minut for sent Morgen eller Middag 10 Øre i Mulkt. Er en Arbejderske uheldig at blive syg og ikke kan faa Bud til Fabriken inden Kl. 6 om Morgenen, og da mange bor langt borte, er dette ofte vanskeligt, maa hun betale 15 Øre i Mulkt. - Men selvfølgelig er det jo rart for Fabrikens Ledelse at kunne optræde som Samaritan- og Asyl-Velgørere med store Summer, der i Form af Mulkter er tilbageholdt af Kvindernes elendige Løn. Det kan nemlig nok behøves, at der er Samaritaner og Asyler, hvor fattige Børn kan faa lidt Mad, naar deres Mestre[5] maa arbejde for en saa ussel Betaling som den, Statsraad Chr. Holm byder sine kvindelige Arbejdere.

De Strejkende holder Møde hver Dag Kl. 11 i Forsamlingsbygningen paa Kløvermarksvej. 

Bestyrelsen for det kvindelige Arbejderforbund.


Ordforklaringer m.m.

[1] Desuaget: alligevel, trods dette.

[2] Mulktere: give pengestraf; idømme bøder.

[3] Hegling: behandling af spindeplante, fx hør eller hamp. Bastfiberne frigøres ved at blive trukket igennem et bræt med jerntænder.

[4] Manille: manilahamp (bastfibre fra bananplante).

[5] Her er muligvis tale om en trykfejl i originalen. Det synes mere oplagt, at der skal stå 'Mødre' i stedet for 'Mestre'.