Industrilandet Danmark

Artikler

I sommeren 1888 åbnede Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København. Udstillingen trak langt over én million gæster til fra nær og fjern og kom på et tidspunkt, hvor dansk erhvervsliv var under forandring. Industrisamfundet – og med det forbrugersamfundet – var stærkt på vej. Det var da næsten 100 år siden, den første dampmaskine blev bygget i Danmark som resultat af vaskeægte industrispionage i England, og damp og jern satte nu sit præg på landet. Elektricitet var endnu en kuriositet, men få år efter, i 1891, fik Danmark sit første elektricitetsværk. Samtidig begyndte moderne motorer og mere præcise maskiner at brede sig i den voksende danske industri. Danmark var et industriland i støbeskeen.

Industri og teknologi på udstilling i 1888: damp, smør og vandlåse

I 1888 var København på den anden ende. Byen lagde jord til Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. Industrisamfundet var på vej, og alt det nye skulle vises frem. Der var imponerende dampmaskiner og splinternye petroleumsmotorer. Elektrisk belysning var blandt hovedattraktionerne, ligesom de moderne centrifuger i udstillingens arbejdende mejeri tiltrak sig opmærksomhed. Der blev trykt mindeblade på moderne maskiner, vævet, fremstillet chokolade og foretaget ballonopstigninger.

Industriens varer blev vist frem i dekorative vareopsatser i tidens stil, men også kunst, kunstindustri, husflid og landbrugets produkter havde fundet vej til udstillingen. Der var kort sagt en overflod af alt muligt fra våben over øl til henkogte ananas. Det danske industri- og forbrugersamfund tittede frem.

  Vandlåse

På udstillingen i 1888 kunne man opleve vandlåse sat op i dekorative mønstre. På det tidspunkt var wc'et kun tilladt få steder. Den nye teknologi krævede jo først et velegnet kloaksystem. Billede af Sophus Juncker/DTU Bibliotek.

 

Kunstindustri som Danmarks fremtid

I centrum for Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888 stod kunstindustrien. Industriforeningen, der arrangerede udstillingen, satsede nemlig på den som Danmarks fremtid. I samtiden var det et almindeligt synspunkt, at Danmark – uden råstoffer som kul og jern – ikke skulle satse på at blive et traditionelt industriland i konkurrence med lande som England og Tyskland. I stedet skulle man ifølge Industriforeningen satse på produktionsgrene, der afhang af udøvernes kundskab, snilde og skønhedsånd. Man mente, at de egenskaber var nødvendige for mindre folkeslag, hvis vi skulle klare os i verdenskonkurrencen.

Kunstindustrien fyldte hele hovedbygningen på udstillingen i 1888, og her kom en fransk anmelder forbi. Han syntes, den danske kunstindustri på udstillingen viste det lille lands karakter. Der var ingen højtflyvende fantasi og excentriske former. Karakteren var rolig, smilende og elskværdig – som landets beboere. Om den beskrivelse talte til dens fordel, kan vist diskuteres. Under alle omstændigheder blev kunstindustrien ikke rygraden i dansk erhvervsliv på den måde, som Industriforeningen drømte om i 1888. Det forhindrede selvfølgelig ikke, at de danske porcelænsfabrikker fik en vis succes i udlandet, bl.a. på verdensudstillingen i Paris i 1889.

 

Udstillingen set fra Vesterbrogade. Hovedbygningen ligger, hvor Rådhuspladsen er i dag, mens bondegården og fyrtårnet er erstattet af H.C. Andersens Boulevard. I hovedbygningen var der kunstindustri, mens husfliden blev vist frem på gården. Bagerst i udstillingsområdet, hvor Glyptoteket nu ligger, var der dyrskueplads og haller til industriens maskiner og produkter. Billede af Christian Rasmus Neuhaus/ Københavns Museum. 

 

Industrialisering uden revolution

Historikere har diskuteret, hvornår Danmark blev industrialiseret. I den diskussion er indførelsen af dampkraft blevet brugt som en målestok. To ting prægede nemlig om noget industrialiseringen internationalt: brugen af jern og dampkraft. Hvis man tager de briller på, begyndte Danmarks industrialisering så småt i 1840’erne.

Nogle ynder at tale om industrielle revolutioner. Hører man til dem, stod Danmark i 1888, da buldrende dampmaskiner fascinerede på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, på tærsklen til den 2. industrielle revolution. Revolutionsbegrebet er dog misvisende. Fælles for de enorme forandringer, der ændrede Danmark til et industri- og forbrugersamfund, er, at der ikke var tale om pludselige forandringer fra dag til dag, men om lange udviklingslinjer. Den første dampmaskine i Danmark blev bygget i 1790 på baggrund af vaskeægte industrispionage i England. Betydningen af dampkraften toppede dog først langt over et århundrede senere.

Dampmaskinen førte hverken til pludselig eller automatisk afskaffelse af ældre kraftformer som vind, vand og heste. Dens senere konkurrenter som gas- og elektromotorer stoppede heller ikke brugen af damp fra den ene dag til den anden. På udstillingen i 1888 var de fleste af de nævnte kraftformer repræsenterede. Nogle som forbedringer af gammel teknologi. Andre som splinternye alternativer.

 

Bedre og mere præcise maskiner

Dampmaskinen er blevet symbolet på industrialiseringen. Nok så vigtig var udviklingen af bedre og mere præcise maskiner. At kunne dreje, fræse og slibe i metal med stor nøjagtighed er en forudsætning for at fremstille både dampmaskiner og de mange andre nye maskiner, der var en vigtig del af industrialiseringen, lige fra væve til centrifuger. En nøgleteknologi var værktøjsmaskiner som drejebænke, der kan bruges til forarbejdning af skruer, møtrikker, lejer og mange andre dele, moderne maskiner er sammensat af.

Præcision er en forudsætning for moderne masseproduktion, og fremstillingen af udskiftelige dele havde afgørende betydning. I 1935 skrev Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen, at den tid for længst var forbi, hvor hver bolt levede monogamt med sin møtrik. Tingene skulle kunne udskiftes uden større ståhej. I dag er det en selvfølge for os, at reservedele til fx biler altid passer på en prik og ikke skal tilpasses den enkelte bil.

 

Landbrugs- eller industriland?

I 1912 holdt Alexander Foss (1858-1925), formanden for Industrirådet, en berømt tale med titlen ”Danmark som industriland”. Den blev besvaret med foredraget ”Danmark som landbrugsland”. Diskussionen, om Danmark mon er og bør være et landbrugs- eller et industriland, har været lang, men ikke videre frugtbar. I praksis har de to sektorer siden 1800-tallet været indbyrdes afhængige på mange måder.

For de mange nye maskinfabrikker, der kom til i 1800-tallet, var landbruget en vigtig kunde. Andre eksempler på vigtige sammenhænge er den industrielle fremstilling af kunstgødning og forarbejdningen af landbrugets produkter i nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Nye maskiner og industrielle forretningsgange var afgørende for dansk landbrugs satsning på forædlede fødevarer som Lurpak-smør og bacon. På Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling var det arbejdende mejeri en af hovedattraktionerne. Her kunne man se mejersker arbejde blandt topmoderne centrifuger fremstillet på maskinfabrikken Burmeister & Wain.

 

Forsvinder arbejdet?

Ligesom vi i nutiden diskuterer, hvad nye typer robotter vil få af betydning i fremtiden, har man historisk debatteret, hvad indførelsen af ny teknologi ville betyde, både materielt og åndeligt. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) syntes i 1849, at ”Fabrik-Standen” tog brødet ud af munden på folk og pinte sjælen ud af livet. Han var derfor glad for, at den ikke havde sat sig igennem i Danmark.

En gentagen bekymring har været, hvad vi skulle lave, når nu maskinerne overtog arbejdet. Nu diskuterer vi robotternes betydning for faggrupper som jurister og læger. I 1970’erne diskuterede danskerne det postindustrielle samfunds komme med færre arbejdspladser i produktionen. Og i slutningen af 1800-tallet var det husflidens tilbagegang, der gav bekymrede panderynker. For hvad skulle unge mænd på landet bruge de lange vinteraftener på, når de kunne købe en færdiglavet stol i stedet for at lave den selv med økse, bor og håndkniv? Det kunne vist ikke føre til andet end moralsk forfald. Nye maskiner og ny teknologi har altid medført både begejstring og bekymring.

Industriarbejdere optræder ikke så ofte i kunsten, men Erik Hagens (1940-) maler hverdagen- også i industrien. I 1995 malede han 'Industriarbejder ved maskine' på Hagens Fjedre A/S i Støvring. Billede fra Erik Hagens/Hagens Fjedre A/S

Om artiklen

Forfatter(e)
Louise Karlskov Skyggebjerg
Tidsafgrænsning
1790 - 2017
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. december 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Harnow, Henrik: Danmarks industrielle miljøer (2011)

Skyggebjerg, Louise Karlskov: Industri på udstilling (2017)

Kragh, Helge (red.): I røg og damp. Dampmaskinens indførelse i Danmark 1760-1840 (1992)

Rindom, Jan (red.): Industrikultur i Danmark 1850-1914 (2007)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Louise Karlskov Skyggebjerg
Tidsafgrænsning
1790 - 2017
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. december 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Harnow, Henrik: Danmarks industrielle miljøer (2011)

Skyggebjerg, Louise Karlskov: Industri på udstilling (2017)

Kragh, Helge (red.): I røg og damp. Dampmaskinens indførelse i Danmark 1760-1840 (1992)

Rindom, Jan (red.): Industrikultur i Danmark 1850-1914 (2007)

Udgiver
danmarkshistorien.dk