Vejret i Jylland i 1700-tallet ifølge godsejer Hans Rosborg, 1743

Kilder

Kildeintroduktion:

Her kan du læse en række observationer om vejret i Jylland i 1700-tallet, der stammer fra en indberetning, som Hans Rosborg (ca. 1661-1752) indsendte til Danske Kancelli i 1743. Danske Kancelli var indtil 1848 det øverste centrale forvaltningsorgan i Danmark.

Muligheden for at forudsige vejret har til alle tider været af stor betydning og ikke mindst for mennesker, der levede af landbrug. Da stadig flere bønder gennem 1600- og 1700-tallet lærte at skrive, gjorde det dem bl.a. i stand til at sammenligne vejrlig og høstresultater fra år til andet. Mange bønder begyndte at gøre notater om vejret året rundt, nogle på næsten daglig basis, og disse observationer kunne bruges til forudsigelser i de følgende år. De populære bondepraktika, der blev udgivet i store oplag, indeholdt også oplysninger og forudsigelser om vejret.

I 1743 indsendte den midtjyske godsejer Hans Rosborg en indberetning til Danske Kancelli. Anledningen var, at kancelliets leder Erik Johan Jessen (1705-1783) havde bedt godsejere, præster og andre lokale embedsmænd om at besvare en lang række spørgsmål om den egn, hvor de boede. Dels skulle det tjene til, at centralforvaltningen i København kendte bedre til det land, den administrerede; dels danne grundlag for et topografisk opslagsværk. Og Hans Rosborg gik grundigere til værks end de fleste. Hans svarskrivelse er den længste af samtlige jyske. I det bragte uddrag beretter han indgående om vejret, særligt i relation til landbruget og produktionens cyklus hen over året.  

Se originalkilden her, foto Jørgen Kristensen, Kildeskriftselskabet.

 

Oprindelig form:
Hr. Hans Rosborgs particuliere Relation, 1743

Bearbejdet til moderne retstavning:
Hr. Hans Rosborgs particuliere Relation[1], 1743

(…)

13de Post

Luften kand ieg icke skrifve sønderlig om. Vel

har jeg værn i verden nesten 82 aar, i

de tiider af og til har Luften vorn some tii-

der saa og andre tiider anderledis, dog er Jyl-

land ingen usundt ort, mens it got friisk

Land, gifuer føde af reen rug, biug, boghveede,

Kiød, fleesk, som mesten fædis med korn og

icke med valde, naar ingen træ olden er til,

fiiske alle Sorter, melck ost og smør. Kalvekiød

spiises icke af gemeene mand. Ald Landets

handel bestaar i reenlighed, icke heller der

handlis med andet. Bleg eller fliirer, som udj

Khafen har titel af unge Braasen gifver vii

udj Jylland svinene, ingen uden det kand være

i nød fattige folck spiiser den fiisk.

 

Naar Nyen er tent og blifuer til sivne,

kand ieg nesten kiende de vejerlig den førrer

efter sig maaneden til Ende, enten den vil

give Reign, tørvejr, frost og kuld. Mens om

den vil føre under sig storm, kand ieg icke

just kiende. Vindene i fordums tiider

har ieg kient (som nu i disse tiider er megit

for anderlig og ingen stand eller viished holder)

 

Nordoust om someren førte gemenlig storm

under tiiden kold reign af store vanddraa-

ber, sielden mild vejrlig af det hiørne. Om

vinteren sterk frost, stor snee og knog,

ondt og arig vejerlig, at der sielden af den

hiørne kommer got.

 

Syd oust har vorn en gandske mild hiørne,

gifven mild Land Reign 4, 6, 8de dage tillige

aldrig froust fra den hiørne. Før indever-

rende 1743 aars foraar same hiørne i lang

tid holde ved med sterk penitrant frost.

Gl. ord sprog har vorn om samme hiørne at før

skifted Parderen sine pletter før syd oust gav frost.

 

Synden vind har vel given sterk frost, mens

icke i de forige tiider haft bestandighed over 1

eller høyest 2 dage. Syd vest har given got vejr-

lig mild blest, mild (?)el reign og Smaa fogk reign,

mild Snee med store Cauer, kaldis Lam Snee.

Som Lam og faar er de fromeste Creaturer, kal-

dis Sydvest Snee Lam Snee for siin mildheds skyld.

 

Nor, nor vest er en gæst, der fra falder de

aller arigste og Sterkeste Storm Vinde, som

giør største søe skade og Skov Skade, den kant har

icke gifven Reign, mens vel nogen Smaa pyck-

hagel. Den hiørne tørrer aller sterckest, det gl.

ord Sprog, at nor vest beilit til sydoustes datter.

Svarte syd oest, du kand icke verre tient med min

datter, hun piisser under sig! Nor nor vest gav

til gien-svar din datter kan icke piise saa me-

get i 8te dage at ieg jo kand tøre det ringere end

8te timer.

 

Disse vinde faar vel alle Landmænd, og

Lade fogder tage vel udi agt udi dørkningens

tiden. Naar vinden er nor oust, syd oust, syd

sydvest, da maa det see got ud før mand tager

sig for at vende høe eller sønderlig at rørre

ved op høsted korn, mens falder vinden paa

 en vest nor vest saa kand der frillig ven-

dis og rifues høe, stackes os saadant,

vendis og røgtis i korn. Som her i Landet

strax efter høe laden op bindis og sammen settis

i kierfven, da kand de uden frøgt vende og røgte

kornit om det end aldrig er saa vaad. Naar

det af nor nor vest bleser, det kand jo tøris en

eller 2 timer, indføris og deslige.

(…)

13de Post

Luften[2] kan jeg ikke skrive synderligt om. Vel

har jeg været i verden næsten 82 år, i

de tider af og til har luften været somme ti-

der så og andre tider anderledes. Dog er Jyl-

land ingen usund ort[3], men et godt frisk land,

[der] giver føde af ren rug, byg, boghvede,

kød, flæsk, som mest fedes med korn og

ikke med valle[4], når ingen træolden er til,

fisk alle sorter, mælk, ost og smør. Kalvekød

spises ikke af gemene mand. Al landets

handel består i renlighed[5]. Ikke heller der

handles med andet. Bleg eller flirer[6], som udi

København har titel af unge brasen, giver vi

i Jylland svinene, ingen uden det kan være

 i nød fattige folk spiser den fisk.

 

Når nymånen er tændt og bliver til syne,

 kan jeg næsten kende de vejrlig, den fører

 efter sig måneden til ende, enten den vil

 give regn, tørvejr, frost og kulde. Men om

 den vil føre under sig storm, kan jeg ikke

 just kende. Vindene i fordums tider

har jeg kendt (som nu i disse tider meget

foranderligt og ingen stand eller vished holder).

Nordøst om sommeren førte gemenlig[8]  storm,

undertiden kold regn af store vanddrå-

ber, sjældent mildt vejrlig af det hjørne. Om

vinteren stærk frost, stor sne og knog[9],

ondt og arrigt vejrlig, at der sjældent af det

hjørne kommer godt.

 

Sydøst har været et ganske mildt hjørne.

Giver mild landregn 4, 6, 8te dage tillige,

aldrig frost fra det hjørne. Før indevær-

ende 1743 års forår, samme hjørne i lang

tid holdt ved med stærk penitrant[10] frost.

Gammel ordsprog har været om samme hjørne, at før

skiftede panteren sine pletter, før sydøst gav frost.

 

Søndenvind har vel givet stærk frost, men

ikke i de forrige tider haft bestandighed over 1

eller højst 2 dage. Sydvest har givet godt vejr-

lig, mild blæst, mild (?)el regn og små fyge-regn,

mild sne med store kaver[11], kaldes lammesne.

Som lam og får er de frommeste kreaturer, kal-

des sydvest sne lammesne for sin mildheds skyld.

 

Nord, nordvest er en gæst, der fra falder de

allerarrigste og stærkeste stormvinde, som

gør største søskade og skovskade. Den kant har

ikke givet regn, men vel nogen små pykhagl.

Det hjørne tørrer aller stærkest. Det gamle

ordsprog, at nordvest bejlede til sydøsts datter.

Svarede sydøst : “Du kan ikke være tjent med min

datter, hun pisser under sig”! Nordnordvest gav

til gensvar: “Din datter kan ikke pisse så me-

get i 8 dage, at jeg jo kan tørre det ringere

 end 8 timer”.

 

Disse vinde får vel alle landmænd og

ladefogder tage vel udi agt udi dyrkningens

tider. Når vinden er nordøst, sydøst, syd-

sydvest, da må det se godt ud, før man tager

sig for at vende hø eller synderlig at røre

ved ophøstet korn, men falder vinden på

en vestnordvest, så kan der frillig[12] ven-

des og rives hø, stakkes og sådant,

vendes og røgtes i korn. Som her i landet

straks efter høladen opbindes og sammensættes

i kærven[13], da kan de uden frygt vende og røgte

 kornet, om det end aldrig er så vådt. Når

det af nordnordvest blæser, det kan jo tørres en

eller 2 timer, indføres og deslige.



 


Ordforklaringer m.m.

[1] Partikulære relation = (særlige) indberetning

[2] Luften: her i betydningen 'vejret' eller 'klimaet'.

[3] Ort: sted.

[4] Valle: den del af ostemassen, der udskilles og bl.a. anvendes til dyrefoder.

[5] Renlighed: ærlighed, redelighed.

[6] Flirer: lille tynd brasen.

[8] Gemene: almindelige

[9] Knog: fygning.

[10] Penitrant: gennemborende.

[11] Kaver: vindstød.

[12] Frillig: rigtig nok.

[13] Kærven: kærven, med kerner.

Om kilden

Dateret
10. oktober 1743
Oprindelse
Rigsarkivet Danske Kancelli D102d. Efterretninger om købstæderne og amterne, indsendte i henhold til oversekretærens skrivelse af 1743. Viborg Stiftamt, Hans Rosborgs indberetning, 10. oktober 1743, 13de Post
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. januar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Fritzbøger, Bo: Vildt vejr, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
10. oktober 1743
Oprindelse
Rigsarkivet Danske Kancelli D102d. Efterretninger om købstæderne og amterne, indsendte i henhold til oversekretærens skrivelse af 1743. Viborg Stiftamt, Hans Rosborgs indberetning, 10. oktober 1743, 13de Post
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. januar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Fritzbøger, Bo: Vildt vejr, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019

Udgiver
danmarkshistorien.dk