HØR: Thorvald Stauning argumenterer for en grundlovsændring 1939

Kilder

Kildeintroduktion:

I dette lydklip argumenterer statsminister Thorvald Stauning (1873-1942), i forbindelse med Rigsdagsvalget den 3. april 1939, for den grundlovsændring, som vælgerne skulle tage stilling til den 23. maj. Regeringen Stauning-Munch (1929-1942) havde længe ønsket en ændring af Grundloven, men var i mindretal i Landstinget. Efter Landstingsvalget i 1936 havde regeringspartierne opnået et smalt flertal, og de så nu muligheden for at igangsætte arbejdet med grundlovsændringen. Det centrale i en ændring skulle være afskaffelsen af Landstinget. Det lykkedes at få grundlovsændringen vedtaget i Rigsdagen, hvorefter nyvalg blev udskrevet. Ifølge Grundloven fra 1915 skulle den nye Rigsdag samt befolkningen via en folkeafstemning godkende ændringsforslaget, inden en ny grundlov kunne træde i kraft. Sidstnævnte var dog problematisk, idet det var svært at få befolkningen til at engagere sig i sagen. Af samme årsag beskæftiger Stauning sig derfor med en række andre emner i denne valgtale. Bl.a. imødegår han oppositionens angreb på regeringen. Ved valget oplevede Socialdemokratiet for første gang i partiets historie en tilbagegang. Efter valget faldt forslaget om en grundlovsændring ved folkeafstemningen, da der ikke kunne mønstres det flertal på 45% af de stemmeberettigede, som Grundloven krævede. Der manglede blot 11.762 stemmer eller 0,54 procentpoint af de stemmeberettigede. Overvægten af ja-stemmerne var dog markant, idet den samlede stemmeprocent lå under 50.

Afspil lydklippet varighed: 00:02:41

 

Thorvald Stauning
Thorvald Stauning. Fra Dansk
Lydhistorie, Statsbiblioteket