HØR: Karen Jespersen skildrer rødstrømpernes arbejdsmetoder i 1981

Kilder

Kildeintroduktion:

Karen Jespersen fortæller i dette interview fra 1981 om rødstrømpebevægelsens arbejdsmetoder. Bevægelsens arbejde fandt ifølge Karen Jespersen sted på to fronter. Dels arbejdede man med at udtænke nye spektakulære aktioner, dels afholdt man møder, hvor nye rødstrømper kunne deltage, og flere basisgrupper kunne blive dannet. Rødstrømpebevægelsen havde aldrig en målsætningsparagraf. Det, bevægelsen ville, var at befri kvinder for den samfundsskabte undertrykkelse gennem en bevidstgørelse af kvinderne selv og gennem ændringer af samfundet. Den første rødstrømpeaktion i København i 1970 fik massiv pressedækning, og rødstrømpebevægelsen forsøgte også efterfølgende at vække avisernes opmærksomhed med aktionsprægede arbejdsmetoder. I de følgende år bredte bevægelsen sig til resten af landet. Der blev dannet basisgrupper i alle større byer, og fællesaktioner blev koordineret på store weekendseminarer for hele landet og på fællesmøder i de enkelte byer.

Lydklippets varighed: 0:01:24.

Karen Jespersen
Karen Jespersen. Fra Dansk
Lydhistorie, Statsbiblioteket

 

Århus 8. marts 1975
Aarhus 8. marts 1975. Fra Dansk Lydhistorie,
Statsbiblioteket. Foto: Anette Borchorst.

 

Århus 8. marts 1975
Aarhus 8. marts 1975. Fra Dansk Lydhistorie,
Statsbiblioteket. Foto: Anette Borchorst.