HØR: Johannes V. Jensen reflekterer over livet i nuet og kvinder i 1913

Kilder

Kildeintroduktion:

I dette klip høres forfatteren Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) bedre kendt som Johannes V. Jensen udtale sig om sin præference for blonde kvinder, glæden ved kone og børn samt begejstringen over at leve i teknikkens tidsalder. Johannes V. Jensen modtog en række priser i løbet af sit omfangsrige forfatterskab, herunder Nobelprisen i litteratur i 1944. Hans roman "Kongens Fald" (1900-1901) er blevet optaget i Kulturministeriets litteraturkanon.

Lydklippets varighed: 0:01:22.

Johannes V. Jensen
Johannes V. Jensen. Fra Dansk
Lydhistorie, Statsbiblioteket.

 

Man giver mig tre Minuter til at henvende mig til Fremtiden i, lige saa meget som en Provinssamtale. Jeg skal fatte mig i Korthed; unægtelig interesserer Nutiden, Nuet mig mere.

Jeg tror, vi lever paa den bedste Jord, i det bedste Land, den bedste By og den bedste Tid. Jeg priser mig lykkelig over at leve i Teknikkens Tidsalder. Ikke desto mindre anser jeg fuglenes Flugt og det første Alfabet for lige saa store Mærkværdigheder som flyvemaskinen og Grammofonen.

Det er i Dag den 14de September 1913, Midtpunktet af al tid, det Øjeblik, da vi lever. Jeg er 40 Aar gammel og hader ikke et eneste Menneske. Jeg tror, jeg kunde bleven lykkelig med hvilken som helst Kvinde, men de Blonde gør et mystisk, naturligt og frydefuldt Indtryk paa mig, deres Nerver svinger sødere end Andres. Og af de Blonde lever jeg med en, hvis Væsen i ti Aar har været mig en uafbrudt strømmende Kilde af Undren og Lykke, og som jeg aldrig bliver færdig med, saa længere kommer jeg ikke i mit Liv end til denne ene.

Jeg har to Drenge, en paa 8 og en paa 7 Aar; for at se deres skæbne vilde jeg gerne blive en gammel Mand, selv om jeg muligvis skulde blive unyttig.

Om kilden

Forfatter(e)
Johannes V. Jensen
Dateret
14.09.1913
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Forfatter(e)
Johannes V. Jensen
Dateret
14.09.1913
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk