HØR: Folkevisen "Rosenille sad og væved'"

Kilder

Kildeintroduktion:

I dette lydklip høres et uddrag af folkevisen "Rosenille sad og væved' " sunget af husbestyreinde Lovise Hansen fra Dover i Sydthy. Lovise Hansen er født og opvokset i Brønderslev i Vendsyssel, hvor hun virkede som lærerinde. Gennem sin store interesse for indsamling af folkeminder kom hun i kontakt med folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929), der indsamlede folkeviser fra hele Danmark (dog primært i Jylland). Optagelsen stammer fra 1907, hvor Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) rejste rundt i Jylland med en fonograf og optog folkeviser, fremført af almindelige mennesker. 

Folkevisetraditionen som her udleves menes at kunne føres tilbage til 1200-tallet. Viserne har taget mange former, heriblandt som historiske viser, skæmte- og trylleviser. Denne vise tilhører riddervisetraditionen og kendes også i en nyere udgave. Ridderviserne omhandler ofte fejder, slægtshævn, elskov og dristige riddere, der overvinder alt for at få den jomfru, de elsker. I dette lydklip høres et ikke-strofisk fragment af den i forrige århundrede meget yndede vise om jomfruen (Rosenille) og ridderen (Medelvold), som sammen flygter fra Rosenilles forældre, efter at det er afsløret, at hun er gravid. I skoven får hun veer og sender ridderen efter vand. Imens føder hun to sønner, men dør selv. Da ridderen kommer tilbage og finder hende død, begår han selvmord.

Lydklippets varighed: 0:00:21.


Noteblad. Fra Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket.

Rosenille sad og væved’ så mælken sprang ud af hendes bryster
Hå håhåhå håhåhå
håhåhå ha.


Lovise Hansen. Fra Dansk
Lydhistorie, Statsbiblioteket.

Om kilden

Dateret
1907
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Folkevise
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. januar 2010
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk