Kilder

HØR: Folkevisen "Og havde jeg mig bareste en mark"

I dette lydklip høres et uddrag af folkevisen "Og havde jeg mig bareste en mark" sunget af husbestyreinde Lovise Hansen fra Dover i Sydthy. Lovise Hansen er født og opvokset i Brønderslev i Vendsyssel, hvor hun virkede som lærerinde. Gennem sin store interesse for indsamling af folkeminder kom hun i kontakt med folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929), der indsamlede folkeviser fra hele Danmark (dog primært i Jylland). Optagelsen stammer fra 1907, hvor Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) rejste rundt i Jylland med en fonograf og optog folkeviser, fremført af almindelige mennesker. 

Folkevisetraditionen som her udleves menes at kunne føres tilbage til 1200-tallet. Viserne har taget mange former, heriblandt som historiske viser, ridder-og trylleviser.

Lydklippets varighed: 0:00:28.


Noteblad. Fra Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket.

 

Og havde jeg mig bareste en mark,
- faldera -
og havde jeg mig bareste en mark.
- Åh ja, den nådelige mark -
og havde jeg mig bareste en mark.

Og hvad vil du da med den mark?
- faldera -
og hvad vil du da med den mark?
- Åh ja, den nådelige mark -
Og hvad vil du da med den mark?

 


Lovise Hansen ca. 1911. Fra
Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket.