"Højres Valgmanifest", Roskilde Dagblad, 16. juni 1914

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 29. juni 1914 blev der afholdt valg til Rigsdagens førstekammer, Landstinget. Forud for valget udsendte det konservative parti, Højre, den 16. juni et valgmanifest i landets dagblade.

Valget blev udskrevet som led i diskussionerne om en grundlovsændring. Disse diskussioner var begyndt tilbage i 1905, da Socialdemokratiet fremstillede et forslag om en justering af valgkredssystemet. 1849-grundloven havde indført valg i enkeltmandskredse af ca. 16.000 medlemmer, hvor den kandidat, der fik flest stemmer i en kreds, blev valgt, mens de øvrige stemmer i kredsen gik tabt. Den øgede befolkningstilvækst i 1800-tallet resulterede imidlertid i, at indbyggertallet i nogle valgkredse steg kraftigt, hvorfor de enkelte stemmer kom til at tælle meget forskelligt. Udgangspunktet for forslaget var dermed et ønske om en mere retfærdig repræsentation, hvor den enkelte stemme havde lige indflydelse. Dette førte til diskussioner af lignende spørgsmål, herunder den privilegerede valgret til Landstinget samt kvinders og tyendes valgbarhed og stemmeret. Disse emner fremgår alle af Højres valgmanifest.

Overordnet set var Socialdemokratiet, Venstre samt Radikale Venstre for en grundlovsændring. Højre var splittet i spørgsmålet; dele af partiet var for udvidet valgret og et mere repræsentativt valgsystem, mens andre dele var imod. Da et grundlovsforslag i juni 1914 blev sat til afstemning i Landstinget, udeblev Højre fra afstemningen og forhindrede dermed tinget i at være beslutningsdygtigt. Efterfølgende opløste den radikale regering tinget og udskrev valg dertil. I forbindelse hermed udsendte Højre valgmanifestet, der gav udtryk for de forbehold over for det nye valgsystem, som dele af partiet stod for. Valget den 29. juni gav reformtilhængerne et klart flertal i Landstinget. 1. verdenskrigs udbrud i august 1914 satte dog en midlertidig stopper for forhandlingerne om en ny grundlov, men førte også til øget kompromisvillighed, hvorfor grundlovsændringen endeligt blev gennemført den 5. juni 1915. Hermed blev kvinders og tyendes valgret indført, den privilegerede valgret til Landstinget ophævet, og der blev indgået et kompromis omkring valgkredssystemet, hvor kredsmandater blev suppleret med tillægsmandater, der udlignede befolkningstalsmæssige skævheder i valgsystemet. Spliden i Højre omkring grundlovsspørgsmålet var en af årsagerne til dannelsen af Det Konservative Folkeparti den 18. december 1915.     

Højres Valgmanifest,

der er underskrevet af samtlige Højremænd[1] og frikonservative[2] i Folketing og Landsting[3], lyder saaledes:

Efter 2 Aars Forhandling har Grundlovspartierne[4] nu samlet sig om en Forfatning, som under Junigrundlovens Fane skulde skaffe alle lige politiske Rettigheder. – Men med Junigrundlovens Aand har Grundlovspartiernes Forfatning intet at bestillee.

Junigrundloven udelukkede i Virkeligheden næsten alle ikke selvstændige Borgere fra Valgret til Rigsdagen og satte for at skabe et effektivt Tokammersystem skarpe Betingelser: En Alder af 40 Aar i Forbindelse med en Indtægt af 1.200 Rdlr. eller en Skatteydelse af 200 Rdlr. for Valgbarhed til Landstinget[5]. Grundlovspartierne derimod har, foruden – ligesom vi – at medtage Kvinder og Tyende, nedsat Valgretsalderen til 25 Aar og har som eneste Indskrænkning i Valgretten til Landstinget kun den lidet betydningsfulde Alderscensus[6] paa 35 Aar. Landstinget maa under disse Forhold blive et Ekko af Folketinget. Naar Grundlovspartierne paastaar, at de konservative Partier fører kampen for Privilegierne, er dette en grov Usandhed. Kampen drejer sig nu om, hvorvidt vi skal have Grundlovspartiernes Forfatning, som vil føre til, at Samfundet udleveres til Socialdemokratiet, eller om vi skal have en Forfatning med et effektivt Tokammersystem og med Værn imod Skatteplyndring og for Ejendomsretten, saaledes at den selvstændige Middelstand paa Land og i By ikke i Fremtiden stadig skal se sin Eksistens truet.

Grundlovspartierne raaber paa lige og almindelig Valgret, men samtidig er de gaaet sammen om at berøve Tusinder af Landets Borgere den Indflydelse, som de gennem en retfærdig Valglov burde have. De konservative Partier foreslaar Forholdstal[7] som den eneste Valgmaade, der kan fordele Folketingsmandaterne ligeligt mellem de forskellige Partier i forhold til deres Stemmetal. For at forhindre den uretfærdige Valglov og den dermed fast sammenknyttede Grundlov maatte ethvert lovligt Middel bringes i Anvendelse. Dette skete d[e]n 3. og 9. Juni, da de konservative Partier ved ikke at deltage i Afstemningen i Landstinget forhindrede Forslagenes Vedtagelse.

Hensigten hermed var at faa Forfatningen indanket for Vælgernes Dom inden Bekræftelsesvalgene[8]. Det lykkedes, idet Tinget nu maatte opløses, men hvorledes er Ministeriet Zahle[9] skredet til denne Opløsning af Landstinget?

Mangfoldige Gange har dets Konsejlspræsident[10] erklæret, at skulde Landstinget opløses, maatte det ske til Bunds, d. v. s at ogsaa de kongevalgte skulde opløses. Endskønt Konsejlspræsidenten vidste, at Kongen ansaa dette for et Grundlovsbrud, indgav han ikke sin Afskedsbegæring, men efter at det i Statsraadet[11] havde vist sig, at Forskelligheden i Opfattelsen ikke lod sig ophæve, konstateredes dette gennem Tilførsler i Statsraadsprotokollen, hvorefter Ministeriet blev siddende, foretog Opløsningen uden at opløse de kongevalgte og forbeholdt sig – alt efter Valgets Udfald – at genoptage Spørgsmaalet eller lade det ligge.

Derved har den konstitutionelle og parlamentariske Konsejlspræsident sveget sit Ansvar og lagt det over paa Kongen paa en Maade, som kun kan misbilliges af alle.

Vælgere! Sagen er nu lagt i Eders Haand. Vi haaber, at enhver, der ikke vil et brutalt Flertalstyranni, men en rolig Udvikling, Bevarelse af Ejendomsretten og Værn mod Skatteudplyndring, vil støtte os i den kommende Kamp.

"Højres Valgmanifest" i Roskilde Dagblad den 16. juni 1914. Fra: Mediestream


[1] Højre: Frem til 1915 var de konservative kræfter i Danmark organiseret i Højre; indtil 1880’erne som en mere uorganiseret konservativ gruppering med forskellige fraktioner, herefter udviklede Højre sig til et moderne parti.

[2] Frikonservative: Dansk landstingsparti fra 1902-1915, der blev dannet ved at otte landstingsmedlemmer brød ud af partiet Højre i 1900.

[3] Folketing og landsting: Fra 1849-grundloven frem til 1953 havde Danmark et tokammersystem, med Landstinget og Folketinget, der samlet udgjorde Rigsdagen.

[4] Grundlovspartierne: Henviser til partierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Venstre, der i modsætning til partiet Højre gik ind for en grundlovsændring.

[5] Da Junigrundloven blev vedtaget i 1849, var den danske møntenhed rigsdaler (i 1875 blev møntenheden ændret til kroner). For at være valgbar til Landstinget skulle man være fyldt 40 år og have en indtægt på mindst 1.200 rigsdaler årligt eller betale minimum 200 rigsdaler i skat, hvilket indskrænkede den valgbare del af befolkningen til mænd fra den højere middelklasse og overklassen.

[6] Alderscensus: Krav om en vis alder, her 35 år, som betingelse for valgret.

[7] Forholdstalsvalg: Valg, hvor mandaterne fordeles i forhold til antallet af stemmer, der er afgivet på de enkelte partier eller grupperinger. Frem til grundlovsændringen i 1915 foregik folketingsvalgene som flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor den kandidat, der fik flest stemmer i en kreds, blev valgt, mens alle andre stemmer i kredsen gik tabt.

[8] Bekræftelsesvalg: Der afholdtes såkaldte 'bekræftelsesvalg' til Folketinget den 7. maj 1915, hvilket var forudsætningen for en grundlovsændring. Landstinget afholdt ligeledes bekræftelsesvalg i perioden 10.-21. maj 1916.

[9] Ministeriet Zahle: Fra 1909-1910 og igen fra 1913-1920 blev regeringen ledt af C. Th. Zahle (1866-1946) fra Radikale Venstre.

[10] Konseilspræsident: Betegnelse for ledere af de danske regeringer fra 1855 til 1915; herefter afløstes titlen konseilspræsident af statsminister.

[11] Statsrådet udgør landets øverste statsorgan og består af regenten, tronfølgeren og alle ministrene.

Om kilden

Dateret
16.06.1914
Oprindelse
"Højres Valgmanifest," i Roskilde Dagblad, 16. juni 1914, s. 2
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. juni 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk