Historieformidling til børn i tv-julekalendere

Artikler

I Norge, Sverige og Danmark er tv-julekalenderen siden 1960’erne blevet en fasttømret tv-tradition. Med en blanding af folkeminder, myter, musical og historie underholder julekalenderne mange tv-seere i december måned. Tv-julekalenderne har traditionelt høje seertal, og børn er en stor del af målgruppen for genren. Julekalenderne engagerer en bred gruppe af børneseere, fordi programmerne skaber rammer for identifikation med personer, temaer og problemstillinger. Historie er et bærende tema i mange af julekalenderne. Mange kalendere giver derfor god mulighed for at stifte bekendtskab med historiske emner og personer. 

Tv-julekalendere fra 1960-1990

I 1960 udsendte svensk tv den første tv-julekalender for børn. Tv-julekalenderen byggede videre på traditionen om de trykte lågejulekalendere, der havde været brugt i årtier. I 1962 forfulgte Danmarks Radio (DR) ideen om en tv-julekalender til børn. Konceptet kom til at hedde ’Børnenes Julekalender’, og dets første produktion blev kaldt ’Historier fra hele verden’. Den første julekalender sendte en række mindre historier fra andre lande. I 1967 fik konceptet gennemslagskraft med kalenderen ’Kender du Decembervej’, hvor figuren Magnus Tagmus optrådte. Succesen blev i 1974 efterfulgt af endnu en stor succes, da kalenderen ’Jullerup Færgeby’ blev sendt. Indtil 1979 bar dukkekarakterer historien. Fra 1962 til 1972 blev karaktererne spillet af hånddukker, mens de blev spillet af stangdukker fra 1973 til 1978. Afsnittene var desuden forholdsvis korte.

Med DR’s julekalender fra 1979 ’Jul i Gammelby’, der foregik i en 1800-tals købstad, blev karaktererne for første gang spillet af skuespillere. Samtidig var ’Jul i Gammelby’ med til at dreje kalenderne i en retning, hvor formidling af historiske emner blev bærende. I begyndelsen var målgruppen mindre børn, mens det ny format efter 1979 åbnede op for tv-julekalenderen som et samlingspunkt for familien. I løbet af 1980’erne fik julekalenderne ’Jul på Slottet’ (1986) og ’Nissebanden i Grønland’ (1989) pæne seertal. Produktionerne blev dog efterhånden så dyre, at det i visse år blev nødvendigt at genudsende gamle kalendere. Således er ’Jul på Slottet’ og ’Nissebanden i Grønland’ genudsendt henholdsvis tre og fire gange. I 1990 begyndte det nyligt oprettede TV2 at sende sin egen tv-julekalender i konkurrence med DR.

Nyt format og fokus

Julekalendernes tematiske omdrejningspunkter har været varierende og udviklet sig siden 1962. Genrekonventionen foreskriver overordnet, at julekalenderen skal være hyggelig og rar. Julekalenderne har siden begyndelsen tiltrukket et stort publikum, og det skyldes i høj grad, at de gennem skiftende temaer og formater har formået at forblive relevante. Samtidig er kalenderne blevet et samlingspunkt for familien. Det ses bl.a. ved, at julekalenderne altid er blandt de mest sete programmer i december. Således havde ’Den Anden Verden’ (2016) og ’Ludvig og Julemanden’ (genudsendelse, opr. 2011) de højeste seertal i den første uge af december i 2016. Lige siden udsendelsen af 'Jul i Gammelby’ i 1979 har der været anvendt (børne)skuespillere, afsnittene blev gjort længere, og indholdet begyndte at dreje sig om konkrete problemer, der skulle løses inden juleaften. Også tematisk markerede ’Jul i Gammelby’ en ny retning, da den som den første julekalender udspillede sig i historiske rammer. Kalenderne begyndte herefter i stigende grad at formidle historiske emner. Historie har siden udgjort rammen om, eller ligefrem været et bærende tema, i mange af de danske tv-julekalendere til børn. Jul på Slottet’ (1986), Pyrus-serien (1994, 1995, 1997, 2000), ’Brødrene Mortensens jul’ (1998), ’Jul på Kronborg’ (2000) og ’Nissebanden – Nissernes ø’ (2003) er bare nogle af de kalendere, der formidlede historie eller historiske emner frem til 2003.

Selvom magi, trylleformularer og sagnvæsner i form af nisser har været en kendt komponent i tv-julekalenderne siden ’Jul i Gammelby’, så begyndte producenterne med ’Jul på Kronborg’ (2000) at bevæge sig mere over i fantasy-genren. Magiske eller overnaturlige elementer blev altså en større del af plottet. Særligt nyere julekalendere præsenterer seerne for en blanding af fantasy, historie og jul. Foruden fantasy-genren var julekalenderne i 2000’erne præget af en hidtil uset religiøs tematik. I 2003 markerede udsendelsen af ’Jesus og Josefine’ nemlig et kortvarigt religiøst stilskifte. Med den lancerede TV2 den første julekalender, der fokuserede på julens religiøse oprindelse. Som modstykke til den kristendomsinspirerede ’Jesus og Josefine’ tilbød ’Jul i Valhal’ (2005) et kendskab til den nordiske mytologi. ’Absalons Hemmelighed’ (2006) og ’Pagten’ (2009) omhandlede henholdsvis Københavns grundlægger, biskop Absalon, og N.F.S. Grundtvig og hans menneskesyn. Fokus har altså siden 1979 været præget af rammer for identifikation med personer, temaer og problemstillinger, der gør programmerne interessante og relevante som familieunderholdning i en given samtid.

Nisserne Lunte og Puk optræder i en scene fra julekalenderen ”Nissebanden i Grønland”, der blev sendt første gang i 1989. Julekalenderen er blevet genudsendt nogle gange. Sidste gang var i 2016. Foto: Wikimedia Commons.

Historieformidling gennem tv-julekalendere

Mange julekalendere benytter en eller anden form for historisk ramme til sin handling. Historie er et skolefag, der skiller vandene. Nogle peger på, at historiefaget ingen nytteværdi har, mens andre peger på, at læreren er afgørende for den spændende eller kedelige historieundervisning. Julekalenderne formår igennem fjernsynsmediet at engagere en på samme tid bred og talrig gruppe af børneseere i historiske emner. Til at nå dette mål anvender julekalenderne en række af virkemidler. Et lille persongalleri, en overordnet fortæller, få lokationer og genkendelighed bruges til at gøre fortællingen overskuelig og vedkommende. Dette bidrager samlet set til at skabe en konkret og sammenhængende fortælling, der gennem dramatiske virkemidler kan vække engagement. Når disse virkemidler tages i brug, så kan julekalenderne vække interesse for historiske emner hos et bredt publikum. Julekalenderne formidler typisk historiske emner gennem historiske begivenheder, forhold, personer, tider og steder. Det skaber mulighed for at vise forskelle og sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid. Et vigtigt fokus her er bl.a. tanken om historiebevidsthed samt brud og kontinuitet over tid. Samtidig er de historiske emner sjældent kontroversielle. Kalenderne har karakter af hyggelige samlingspunkter for familien, og her vil kontroversielle emner virke malplacerede.  

Det historiefaglige læringspotentiale er til stede i julekalenderne på forskellige måder. I eksempelvis ’Alletiders Jul’ (1994) bidrager konkrete møder med historiske personer og begivenheder til, at seerne føres rundt i et bredt udsnit af danmarkshistorien. Kalenderen tilbyder således kendskab til en del udvalgte danmarkshistoriske personer og steder. ’Jesus og Josefine’ foregår dels i sin egen samtid (2003) og dels i Nazaret i år 12. Tidsskellet lader seerne forstå, hvordan begivenheder, der angiveligt foregik for over 2000 år siden, er med til at forme vores kultur og traditioner i nutiden. I ’Tidsrejsen’ (2014) rejser hovedpersonerne jævnligt frem og tilbage mellem 1984, 2014 og 2044. Kalenderen bygger på denne måde bro mellem fortid, nutid og fremtid. Seerne kan se, hvad der består, og hvad der udvikler sig. Alle de nævnte kalendere illustrerer ligheder og forskelle på nutidens og datidens livsverdner og livsvilkår. De leger også med kontrafaktiske scenarier. Det kan medvirke til at nedbryde seernes eventuelle forestillinger om historien som deterministisk eller forudbestemt. Det kan også illustrere, at mennesket også er historieskabende og ikke bare historieskabt. Tv-julekalenderne indeholder en del god historieformidling. Men al historieformidling betyder også, at noget udelades, og at andet betones. En del af formidlingen kan således også problematiseres.

 

Oversigt over DR’s TV-julekalendere for børn, 1962-2017

1962: Historier fra hele verden

1963: Nisserne Tim og Tam

1964: Bonus og Minus

1965: Juleteatret – Kasper og Lisette

1966: Kaninen Langøre (seks udsendelser); Hvordan man opdrager sine forældre (seks udsendelser); Det store træ (seks udsendelser); Jul på Skovly (seks udsendelser)

1967: Kender du Decembervej?

1968: Besøg på Decembervej

1969: De to i Ledvogterhuset

1970: Hvad en møller kan komme ud for

1971: Hos Ingrid og Lillebror

1972: Noget om nisser

1973: Vinterbyøster

1974: Jullerup Færgeby

1975: Vumserne og juleforberedelser

1976: Vinterbyøster (genudsendelse)           

1977: Kikkebakke Boligby

1978: Fru Pigalopp og juleposten

1979: Jul i Gammelby

1980: Mumidalen og jul og Grønne skove

1981: Torvet

1982: Jullerup Færgeby (genudsendelse); Tryksen

1983: Jul i Gammelby (genudsendelse)

1984: Nissebanden

1985: Eldorado for dyr; Kikkebakke Boligby (genudsendelse)

1986: Jul på Slottet

1987: Torvet (genudsendelse); Kalenderkavalkade

1988: Cirkus Julius

1989: Nissebanden i Grønland

1990: Jullerup Færgeby (genudsendelse); Tryksen (genudsendelse)

1991: Jul på Slottet (genudsendelse)

1992: Nissebanden (genudsendelse)

1993: Nissebanden i Grønland (genudsendelse)

1994: Jul i Gammelby (genudsendelse)

1995: Hallo det er jul

1996: Bamses Julerejse

1997: Jullerup Færgeby (genudsendelse); Tryksen (genudsendelse); Den hemmelige tunnel

1998: Jul på Slottet (genudsendelse)

1999: Bamses Julerejse (genudsendelse)

2000: Jul på Kronborg

2001: Nissebanden (genudsendelse)

2002: Nissebanden i Grønland (genudsendelse)

2003: Nissernes Ø

2004: Jul på Kronborg (genudsendelse)

2005: Bamses Julerejse (genudsendelse)

2006: Absalons hemmelighed

2007: Jul i svinget

2008: Nissernes Ø (genudsendelse)

2009: Pagten

2010: Absalons hemmelighed (genudsendelse)

2011: Nissebanden i Grønland (genudsendelse)

2012: Julestjerner

2013: Pagten (genudsendelse)

2014: Tidsrejsen

2015: Absalons Hemmelighed (genudsendelse)

2016: Den Anden Verden

2017: Snefald

Om artiklen

Forfatter(e)
Simon Mølholm Olesen, Søren Kjelst Klausen
Tidsafgrænsning
1960 - 2017
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. december 2017
Litteratur

Agger, Gunhild: Danish TV Christmas calendars: Folklore, myth and cultural history. Journal of Scandinavian Cinima, 3 (3), s. 267-280, (2013).

Brunbech, Peter Yding: Kan man lære historie af en TV-julekalender, (2014).

Klausen, Søren Kjelst: Alle tiders historie – En undersøgelse af historieformidlingen i danske TV-julekalendere til børn, (2017).

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Simon Mølholm Olesen, Søren Kjelst Klausen
Tidsafgrænsning
1960 - 2017
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. december 2017
Litteratur

Agger, Gunhild: Danish TV Christmas calendars: Folklore, myth and cultural history. Journal of Scandinavian Cinima, 3 (3), s. 267-280, (2013).

Brunbech, Peter Yding: Kan man lære historie af en TV-julekalender, (2014).

Klausen, Søren Kjelst: Alle tiders historie – En undersøgelse af historieformidlingen i danske TV-julekalendere til børn, (2017).

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk