Hertugdømmet Slesvig, ca. 1200-1867

Artikler

Hertugdømmet Slesvig dækker over et territorium, der bestod fra ca. 1200 til 1867. Begrebet dækker i denne periode stort set det samme som ordet ’Sønderjylland’. Landsdelen udviklede sig i middelalderen til et hertugdømme med eget dynasti. I slutningen af 1300-tallet satte greverne af Holsten-Rendsborg sig i besiddelse af hertugdømmet, hvilket blev grundlaget for en næsten 500 års forbindelse mellem Holsten og Slesvig, som hertugdømmet nu hed.

Hertugdømmet Sønderjylland

Fra slutningen af 1100-tallet fik yngre kongesønner titlen hertug af Jylland/Sønderjylland, og et dynasti blev grundlagt, da Valdemar Sejrs søn Abel 1232 blev gjort til hertug af Sønderjylland. Dermed begyndte Sønderjylland at udvikle sig til et særligt territorium, hvor hertugerne gradvist overtog de fleste af kongens beføjelser. Fra 1326 havde hertugerne overtaget alle kongens kompetencer i Sønderjylland. Samtidig var der en kamp mellem konger og hertuger om hertugdømmets grænser, som først fandt sin afslutning i 1440, hvor både Als, Ærø og 12 af 13 frisiske herreder ved vestkysten var blevet en del af hertugdømmet. Femern fik fælles herre med Slesvig sidst i 1300-tallet og fulgte derefter hertugdømmet, men regnes først helt som del af det fra 1658.

Hertugdømmet Slesvig og forbindelsen til Holsten

Ved den sønderjyske hertugslægts uddøen i 1375 satte greverne af Holsten-Rendsborg sig i besiddelse af hertugdømmet, og i 1386 blev de formelt forlenet med det af Margrethe 1. (1353-1412) Samtidig fortrængte betegnelsen "hertugdømmet Slesvig", som allerede findes i nogle dokumenter før den tid, endegyldigt det ældre navn" hertugdømmet Sønderjylland". Slesvig forblev i personalunion med Holsten helt til 1864, og de to territorier voksede i vidt omfang sammen til en politisk enhed, benævnt Slesvig-Holsten. Slesvig bestod dog som område med sit eget navn og bevarede en række særtræk i lovgivning, forvaltning mv.

Fra 1460 kom begge territorier under de danske konger, men fra 1490-1523 og 1544-1720/79 var magten over hertugdømmerne delt mellem kongerne og andre hertuglinjer. Under den nationale vækkelse efter 1830 blev det et stridsspørgsmål, om Slesvig som hidtil skulle være tættest politisk forbundet med Holsten eller med Danmark. I perioden mellem de Slesvigske Krige, 1851-1863, skete en vidtgående adskillelse fra Holsten.

Efter krigen i 1864 blev Slesvig sammen med Holsten og Lauenborg afstået til Preussen og Østrig, og i 1867 blev Slesvig og Holsten indlemmet i Preussen som provinsen Slesvig-Holsten. Hertugdømmet ophørte dermed.


Artiklen er oprindeligt trykt i ”Sønderjylland A-Å”, Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.), Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Publiceringen på danmarkshistorien.dk finder sted i samarbejde med Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland.    

Om artiklen

Forfatter(e)
Carsten Porskrog Rasmussen
Tidsafgrænsning
1100 - 1867
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. februar 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Carsten Porskrog Rasmussen
Tidsafgrænsning
1100 - 1867
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. februar 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk