Herregården Rydhave

Artikler

Rydhave ligger på sydsiden af Limfjorden ved Struer og har i tidens løb været ejet af de kendte adelsslægter Rosenkrantz og Sehested. Flere af gårdens ejere har sørget for renoveringer af de gamle bygninger i tidens løb, og hovedbygningen på Rydhave har stadig dele helt tilbage fra omkring 1500. Rydhave er et eksempel på en vestjysk herregård, som oplevede en ny opblomstring i 1800-tallet, hvor mange af områdets herregårde ellers forsvandt. Den har bevaret en herskabelig hovedbygning og huser i dag en efterskole.

Det tidlige Rydhave, ca. 1300-1550

I 1300-tallet var Rydhave formentlig ejet af stormandsslægten Eberstein, der bl.a. også ejede herregården Landting i nærheden. Albert Ebersteins død i 1377 udløste en strid om ejerskabet til Rydhave. Herregården var blevet testamenteret til Ribe Bispestol, men Aage Puder havde pant i gården. Striden blev først bilagt i 1422, da Puders hustru fik skødet til gården mod et passende vederlag til bispen i Ribe.

Herefter kendes gårdens historie ikke nærmere, men det formodes, at Rydhave gennem 1400-tallet har været en mindre gård, som nedarvedes blandt ejerne til det større Landting. Først i 1523, da Axel Rosenkrantz overtog det samlede gods, blev Rydhave etableret som herregård. Axel  Rosenkrantz deltog i Grevens Fejde (1534-36), hvor han ifølge kilderne kæmpede tappert og forsvarede sine herregårde mod overfald. Efter hans død i 1551 ophørte den lange forbindelse mellem Rydhave og Landting, idet herregårdene arvedes af forskellige sønner.  

Birgitte Rosenkrantz, 1592-1603

Rydhave forblev i slægtens eje og blev i 1592 overtaget af Axel Rosenkrantz’ oldebarn, Birgitte Rosenkrantz. Hun blev enke i 1597 og indledte kort efter en affære med herremanden på Taarupgaard, Gjord Kaas, som var en nevø til hendes afdøde mand. Det fik store konsekvenser. Affæren regnedes i datidens retsforståelse som en ulovlig forbindelse mellem familiemedlemmer (blodskam), og det udløste lovens hårdeste straf, dødsstraf. Birgitte Rosenkrantz blev henrettet i København i 1603, Gjord Kaas flygtede til udlandet, men blev i 1615 fanget og henrettet. Rydhave overgik til datteren, Anne Kaas, der ved ægteskab bragte den til sin mand Albert Rostrup. Han var i økonomiske vanskeligheder og afhændede snart gården til enken Anna Sehested. Sehested’erne var ejere af Rydhave i 200 år.

Herregården Rydhave

Herregården Rydhave ved Struer blev omkring 1860 ombygget i historicistisk slotsstil med et fremtrædende tårn. Foto: Bent Olsen.

Ny opblomstring i 1800-tallet

Omkring år 1800 forsvandt mange vestjyske og nordjyske herregårde. Ny lovgivning gav mulighed for at herregårde kunne nedlægges, hvilket førte til de såkaldte ’godsslagtninger’. En godsslagter opkøbte herregårde og frasolgte fæstegårdene, hvorefter han udstykkede selve herregårdens jorder (se artiklen om Grubbesholm). Det skete fx for herregården Landting, som i 1700-tallet endnu var en betydelig herregård. I 1799 blev Landting dog solgt til den kendte godsslagter Ulrik Christian von Schmidten, der i løbet af få år reducerede herregårdens jorder.

Helt anderledes gik det for Rydhave, der under Sehested-familiens ejerskab overlevede godsslagtningsperioden intakt. Herregården blev dog sat på tvangsauktion i 1825 som følge af de økonomisk svære tider i begyndelsen af 1800-tallet.

I slutningen af 1800-tallet gik Rydhave en ny storhedstid i møde. Lensgreve Gregers Christian Raben købte gården i 1865 med det formål at opdyrke de vidtstrakte hedearealer, som hørte til godset. Efterfølgeren fortsatte med at tilplante vidstrakte skove, og hovedbygningen blev ombygget til en herskabelig bygning i historicistisk herregårdsstil, hvor et højt tårn præger herregårdens ydre.

Rydhave frem til i dag

I 1965 købte Indre Mission Rydhave og indrettede ungdomsskole på gården. Siden har Rydhave Slots Efterskole haft til huse i bygningerne, der har bevaret slotspræget fra slutningen af 1800-tallet. Selve slottet anvendes til hotel og konferencecenter. Landting fortsatte i 1800-tallet som en mindre herregård, men oplevede aldrig en ny blomstring og fremstår derfor i dag som en mindre anseelig bygning.

De to vestjyske herregårde, som i middelalderen gennem flere hundrede år delte fælles historie, fik altså meget forskellige skæbner. Landting blev et typisk eksempel på en herregård, der svandt ind, mens Rydhave tælles blandt de få vestjyske herregårde, hvis bygninger endnu i dag står som vidnesbyrd om herregårdenes historiske betydning – også i Vestjylland.

Herregården Landting

Herregårdene Rydhave og Landting havde gennem århundreder fælles ejere, hvor Landting var den mest betydelige af ejendommene. Landting blev, som mange andre vestjyske herregårde, opkøbt og udstykket i slutningen af 1700-tallet, mens Rydhave fortsatte som herregård og oplevede en ny storhedstid. Landting fik opført en ny beskeden hovedbygning i 1850’erne.Foto: Bent Olsen.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Dansk Center for Herregårdsforskning, Mikael Frausing, Sara Hai Abildtrup
Tidsafgrænsning
1300 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. marts 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde (1963-68)

Thalund, H.: Rydhave (1946)

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Dansk Center for Herregårdsforskning, Mikael Frausing, Sara Hai Abildtrup
Tidsafgrænsning
1300 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. marts 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde (1963-68)

Thalund, H.: Rydhave (1946)

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning