Herregården Knuthenlund

Artikler

Knuthenlund blev oprettet som herregård i 1729 og fungerede som forpagtergård under grevskabet Knuthenborg på Lolland. Knuthenlund er et eksempel på en mindre herregård, som blev oprettet for at rationalisere driften under et større gods. Knuthenlund var del af grevskabet i århundreder, men blev udskilt i 1913 og har i dag ikke længere samme ejer som Knuthenborg. 

Knuthenlund oprettes i 1729

Knuthenlund blev oprettet som herregård i 1729 af lensgreve Adam Christopher Knuth ved nedlæggelse af landsbyen Bregerups fem fæstegårde, inddragelse af Ugleholt Skov og opsamling af strøgods i området. Han ejede i forvejen grevskabet Knuthenborg, som Knuthenlund i 1738 blev indlemmet i, da lensgreve Knuths enke, Ida Margrethe Reventlow, opnåede kongelig tilladelse til at omarrangere familien Knuths besiddelser på sønnernes vegne. Gårdens jordtilliggende blev i årtiet forud for oprettelsen af herregården i 1729 sammenstykket af besiddelser, der via opkøb, byttehandler og foræringer var tilfaldet greverne på Knuthenborg. Oprettelsen af Knuthenlund er sammenfaldende med den store afsætnings- og landbrugskrise, som i 1733 førte til stavnsbåndets indførelse.

De store grevskaber bestod som regel af flere herregårde, hvor hovedsædet havde en prægtig og herskabelig hovedbygning, mens de øvrige gårde i højere grad var produktionsgårde med det formål at rationalisere godsets drift. Oprettelsen af de nye forpagtergårde som Knuthenlund må derudover forstås som et udtryk for herskabets generelle distancering i 1700-tallet. Via mellemled som forvaltere og forpagtere fjernede adel og herskab sig mere og mere fra herregårdenes manuelle arbejde.

Våbenskjold for slægten Knuth.

Våbenskjold for slægten Knuth. De adelige slægter markerede deres status gennem symboler som våbenskjold og prægtige bygninger. Gennem en ensretning af arkitekturen på forpagtergårde som Knuthenlund kunne grevskabet markere sin tilstedeværelse i landskabet. Fra Wikimedia Commons

Forpagtergård under Knuthenborg, 1729-1913

Knuthenlund fortsatte i et par århundreder som forpagtergård under Knuthenborg. Det danske landbrug oplevede stor fremgang i midten af 1800-tallet, da der fra det engelske og amerikanske marked kom voksende efterspørgsel på korn og senere mejerivarer. Det kom til at sætte sig store spor på Knuthenlund og på grevskabets andre forpagtergårde. Knuthenlund var omkring 1790 baseret på klassisk 1700-tals-drift med kreaturhold på avlsgården og kornproduktion i marken, og arbejderne blev hentet blandt lokalbefolkningen. I løbet af 1800-tallet ændredes gårdens drift og sammensætning af arbejdskraften.

I takt med at fæstebøndernes arbejdspligt (hoveri) forsvandt som arbejdskraft, blev et stigende antal tjenestekarle og -piger tilknyttet til at drive herregården. Samtidig blev Knuthenlunds produktion omlagt til specialiseret drift med særligt fokus på mejeriproduktion. Satsningen på mejeridrift fra 1870’erne og frem medførte en fornyelse af herregårdens bygningsmasse, og hovedgårdsmarkerne blev drænet og indhegnet.

Forbedringerne af forpagtergårdens drift blev fulgt af nye landskabsidealer i administrationen af grevskabet. Knuthenborg var grevskabets centrum, men grevskabets tilstedeværelse i landskabet blev tydeliggjort gennem en ensretning af arkitekturen af de bygninger, der hørte under Knuthenborg. På Knuthenlund kom denne tankegang til udtryk, da man fra 1877 til 1886 fornyede bygningsmassen.

Knuthenlund - opført i 1880’erne.

Knuthenlund er opført i 1880’erne. Som forpagtergård under et større grevskab var Knuthenlund ikke bolig for en herskabsfamilie. Gården blev drevet af en forpagter, som boede på gården. Foto: Knuthenlund Gods

Knuthenlund og familien Hovmand-Hansen, 1913-

I 1913 blev Knuthenlund sammen med den nærliggende avlsgård Bøllesminde solgt til mejeriejer Jens Peter Herman Hansen. Han solgte Bøllesminde fra og videregav Knuthenlund til sin søn, Morten Hovmand-Hansen.

Knuthenlund har siden været i familiens eje og ejes i dag af Susanne Hovmand-Simonsen. Sammen med naboherregården Ørbygård – en tidligere forpagtergård under baroniet Juellinge – har hun omdannet Knuthenlund Gods til Danmarks største samlede økologiske jordbrug. Susanne Hovmand-Simonsen viderefører traditionen fra sin oldefar og fremstiller mejeri- og osteprodukter fra godsets fritgående malkefår og -geder. Produktionen sælges under navnet Knuthenlund.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Dansk Center for Herregårdsforskning, Mikael Frausing
Tidsafgrænsning
1729 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. april 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Andersen, Jesper Munk: HERREGÅRD OG LANDSKAB LOLLAND (på Museum Lolland-Falsters Hjemmeside)

Museum Lolland-Falster: Knuthenlund - Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed (2012)

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger – haver – landskaber (1980)

Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 – Maribo Amt (1955)

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Dansk Center for Herregårdsforskning, Mikael Frausing
Tidsafgrænsning
1729 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. april 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Andersen, Jesper Munk: HERREGÅRD OG LANDSKAB LOLLAND (på Museum Lolland-Falsters Hjemmeside)

Museum Lolland-Falster: Knuthenlund - Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed (2012)

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger – haver – landskaber (1980)

Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 – Maribo Amt (1955)

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning