Herregården Bidstrup i slutningen af 1700-tallet: Tjenestefolkene

Artikler

I slutningen af 1700-tallet boede Karen Rosenkrantz de Lichtenberg på godset Bidstrup ved Randers. Karen blev enke i 1777, og drev derefter godset alene. Hun efterlod sig en mængde regnskaber og dagbøger, der giver et fascinerende indblik i livet til hverdag og fest for en aktiv og arbejdsom herregårdsfrue.
Ved folketællingen 1. februar 1787 var der 22 ansatte på Bidstrup. Man fornemmer et klart hierarki blandt tjenestefolkene. Husholdersken og fruens egen tjener fik den højeste løn, men havde til gengæld også mere ansvar. De havde deres egne sovekamre, resten af tjenestefolkene måtte dele. Kokkepige, bryggerspige og stuepige sov i samme seng.

Husholderske, kammerjonfru og fruens egen tjener

I mange år var Maren Henningsdatter Jensen, kaldet "Jumfru Jensen", Karens/fruens husholderske, og Niels Andersen var fruens tjener. Tjeneren stod for at tage imod Bidstrups mange gæster samt servere ved herskabets bord. Han var også med, hver gang Karen rejste for at opvarte hende.

Karen havde en kammerjomfru, "min egen piige" som hun kaldte hende. Kammerjomfruen var Karens påklæderske, og skulle blandt andet sørge for, at fruens klæder blev vasket og repareret. Fra 1774-81 var det Jomfru Bøeg, men de næste ti år var der fem forskellige kammerjomfruer. Enten har Karen haft svært ved at finde den rigtige afløser, eller også har hun været vanskelig at omgås.

Arbejdet i køkkenkælderen og herskabets stuer

I køkkenet sørgede Anne Simonsdatter i 1787 for madlavning til både herskabet og tjenestefolkene. Bidstrups køkken lå i kælderen under hovedfløjen. Ved siden af køkkenet lå bryggerset. Karen Henriksdatter var bryggerspige i 1787, og det har været store mængder øl, der blev brygget. I Ølkammeret stod 3 Oxehovder (et Oksehoved kunne indeholde 231,84 l) samt to hele tønder og en halv (en tønde øl svarer til 139,39 l), syv hele ankere og fire halve (et anker er 38,64 l), altså omkring 1400 l øl i alt! I 1775 blev der installeret en vandhane, der tilsyneladende har ført vand direkte ind i bryggerset. Det må have været en stor lettelse ikke længere at skulle slæbe spandevis af vand fra brønden til vask, opvask, slagtning, ølbrygning etc.

Stuepigen har givetvis været behjælpelig i køkkenet, og derudover havde hun sit faste arbejde i stuer, sale og værelser. Gulvene skulle fejes og vaskes, møblerne rengøres, vinduerne vaskes, kakkelovnene tømmes for aske og spejlene pudses. Det var også hendes job at sørge for, at gæsteværelserne altid var klar til husets mange gæster.

De fleste piger var ansat i tre-fem år, nogle forlod pladsen for at tjene andre steder andre for at blive gift. Blandt andet blev stuepigen Anne gift med fruens tjener i marts 1790. Det var nok også på tide, for de fik barn i juni, og det var ikke blot ægteskabsbrud, man kunne straffes for på den tid. Også førægteskabelige seksuelle forhold, kaldet lejermål, var kriminaliserede. Karen holdt dog hånden over sine to tjenestefolk, hun sørgede for, at de blev gift, og hun gav dem endda et hus og ansatte Anne Stuepige som sypige. Karen havde ellers både ret og pligt til en bøde, men hun var måske meget frisindet på det punkt.

Drikkepengebogen

Som tilskud til tjenestepigernes faste løn gav husets gæster drikkepenge. Karen førte en drikkepengebog, hvori hun omhyggeligt skrev ned, hvor mange drikkepenge, der var kommet ind i løbet af året, og hvor meget hver enkelt pige fik. Også her kommer hierarkiet til udtryk, idet husholdersken fik mest og kammerjomfruen næstmest. Det samlede drikkepengebeløb svingede fra år til år, men lå som regel mellem 25 og 40 rigsdaler. Det var anseelige beløb, og et velkomment supplement til lønnen, der for de kvindelige tjenestefolk var noget lavere end mændenes.

Ansatte til udendørsarbejde

Maren Hønsepige sørgede dagligt for at indsamle æg, og hun fik drikkepenge af fruen, når hun havde indsamlet flere snese. Udover at passe hønseholdet blev hun ofte betalt for "Hunden at Vaske".

Karen gik meget op i sin have, og havde en gartner til at passe den. Niels Gartner blev tilknyttet Bidstrup samme år Karen og Hans Henrik blev gift. Senere blev han slotsgartner for kongefamilien, men han fortsatte med at sende Karen forskellige frø til haven til sin død.

Derudover havde Karen et par hyrder ansat til at se efter svin, kvæg og får, en skytte til at levere vildt til spisebordet, en kusk til at køre karet og vogne og en ladefoged. Endelig var der forvalteren, der havde opsyn med godsets drift, og med hvem Karen tog beslutninger om afgrøder og husdyrholdet.

Løstansatte folk

Berthe Buds var ikke på Bidstrups faste lønningsliste, men hun figurerer i samtlige regnskaber. Hun blev betalt for forskellige ydelser fra gang til gang. Især i de senere år gik hun jævnligt til Frijsenborg. Desværre er formålet sjældent oplyst. Hun var også fast medhjælper til slagtning og ofte også på vaskedage. Derudover var hun vågekone, når der var sygdom på gården.

Regnskaberne viser, at Karen ofte benyttede lejede folk til at udføre særligt arbejde. Eksempelvis var det løstansatte vaskekoner, der klarede tøjvasken. Der blev ikke vasket hver måned på Bidstrup, men gennemsnitlig tre-fire gange om året. Det var et helt normalt niveau på den tid. Der blev lejet karle til at trække den tunge stenrulle, der skulle glatte duge, servietter, lagner, dyne- og pudevår.

 

 

Om artiklen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl
Tidsafgrænsning
1771 - 1796
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
31. januar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Hoff, Anette: Karen Rosenkratnz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber - hverdagsliv 1771-1796 på herregården Bidstrup og i Horsens (2009).

Udgiver
danmarkshistorien.dk