Henvendelse fra 79 intellektuelle til Socialdemokratiets kongres 1957

Kilder

Kildeintroduktion:

Den socialdemokratiske kongres, som blev afholdt i januar 1957, modtog en henvendelse fra 79 intellektuelle, som var bekymrede for, at der var ved at opstå en ny kulturkløft som følge af, at den teknologiske udvikling gik stadigt hurtigere. Den store frygt var, at det enkelte menneske skulle segne hen i et monotont liv i skyggen af denne udvikling. Henvendelsen betonede vigtigheden af, at man ikke ensidigt tog hensyn til de tekniske behov i samfundet, men også tog hensyn til de kulturelle og uddannelsesmæssige behov.

De 79 havde ikke høje tanker om den stadigt større udbredelse af populærkulturen. Henvendelsen blev positivt modtaget på kongressen, men udmøntede sig dog ikke i konkrete initiativer i første omgang. Større initiativer til udbredelse af folkeoplysning og formidling af (fin)kulturen blev først etableret i forbindelse med oprettelsen af kulturministeriet i 1961. Andre steder blev henvendelsen kritiseret for at være rettet til Socialdemokratiet, idet denne diskussion med rette kunne være ført i Folketinget.

Henvendelse fra 79 intellektuelle til Socialdemokratiets kongres 1957

Vi føler et behov for at komme med denne henvendelse, fordi vi er utrygge overfor fremtiden. Vi finder, at Danmark trods fremgang på nogle områder dog står i fare for at stagnere på mange andre.

De vældige tekniske og videnskabelige omvæltninger, der er undervejs kan ved misbrug bringe mennesket i fare. Den tekniske udvikling har bevirket stigende produktion og har befriet befolkningens store flertal fra materiel nød. Uanset folkestyrets vækst er der dog hos det store flertal en følelse af magtesløshed overfor det mægtige teknisk-økonomiske-politiske maskineri, som menneskene ganske vist selv har sat i gang, men som de føler, at de ikke kan overskue og beherske. Vor ídeverden præges i stigende grad af pressen, ugebladene, filmen, radioen og fjernsynet, og standardiseres på betydningsfulde områder af den kommercielle reklame og en småborgerlig angst for at afvige fra andre.

Spørgsmålet er, om den øgede fritid og velstand, som forhåbentlig vil følge de tekniske fremskridts spor, skal resultere i yderligere vækst i det passive kulturliv eller i en aktivisering og selvstændiggørelse af det enkelte menneske. En forskydning i den sidste retning kan ikke forventes at komme af sig selv, men forudsætter en aktiv samfunds- og kulturpolitik sigtende på frigørelse af de menneskelige kræfter til kulturel selvvirksomhed. Og løsning af samfundsspørgsmålene. Vejen hertil er både en omfattende kulturreform og en grundlæggende forbedring af utilfredsstillende samfundsforhold. En kritik og reform af opdragelsen, skolen, pressen og folkeoplysningen er mere nødvendig end nogensinde. Det, der er behov for, er både et kulturprogram og et helhedssyn, der peger frem mod større kulturel aktivitet.

Det er af afgørende betydning, at der foregår en skoledebat, der ikke begrænses til lærerorganisationer og folketing, men når ud til hele befolkningen. Skolesagen er hele samfundets sag, og der er grund til at gøre opmærksom på den store sociale og menneskelige betydning, som enhedsskolen må have. Det må dog ikke blot være skolens struktur, men i lige så høj grad dens målsætning, indhold og metoder, som tages op til kritisk revision.

Det gamle skel mellem den såkaldte dannede klasse og ”almuen” er i færd med at forsvinde, men i stedet er ved at opstå et svælg mellem de højt specialiserede inden for naturvidenskab, teknik og økonomi på den ene side og den øvrige befolkning på den anden side. Gennem et omfattende oplysningsarbejde, der allerede bør indledes i skolen, må befolkningen orienteres om grundlaget for det samfund, hvis udformning den er ansvarlig for.

I erkendelse af faren for en ensidig teknisk indstilling må det humanistiske islæt i opdragelsen hævdes med særlig styrke. Det er her ikke nok, at man skænker gymnasieskolen og realskolen opmærksomhed. Udover disse findes et kompleks af andre uddannelsesformer, hvor man i langt højere grad end hidtil bør give mulighed for en alsidig menneskelig orientering. Man har her hidtil svigtet med hensyn til at anlægge et sammenfattende syn på ungdommens problemer.

En forudsætning for den tekniske udvikling er uddannelsen af nye grupper af arbejdere med rigt varierende kvalifikationer og deres uddannelse og omskoling er et påtrængende problem.

Det er endvidere væsentligt for udviklingen, at der ydes virkningsfuld støtte til forskningen og uddannelsen af højt kvalificerede inden for de videregående studier. Og selvom det er nødvendigt i særlig grad at fremme den teknisk-naturvidenskabelige forskning, må man også her være faren for ensidighed bevidst og ikke svigte de humanistiske og sociale videnskaber og den kunstneriske skaben i alle dens former.

Den moderne naturvidenskab har åbnet et mere omfattende verdensbillede for os, end vi på noget tidspunkt har kunnet forestille os i vor fantasi. Mere end de dogmatiske og ortodokse systemer, de være sig af religiøs eller politisk natur, er det overalt de åbne muligheder, der tiltrækker os, og opleves som noget positivt, der giver anledning til store forhåbninger om den kommende udvikling.

Vi retter denne henvendelse til Socialdemokratiet, fordi vi mener, at dette, Danmarks største politiske parti, bør have særlige muligheder for og særlig pligt til at lede udviklingen ind i de rette baner. Også i andre partier kan der forekomme forståelse af disse spørgsmål, men det kan næppe forventes, at politiske bevægelser, der bygger på kommunistiske eller konservative grundsynspunkter, med konsekvens kan lede den fremtidige udvikling i den retning, der her er peget på.

Den tekniske udvikling, demokratiseringsprocesser og de hermed forbundne frihedsbevægelser ude i verden gør det klart, at en nærmere tilknytning mellem håndens og åndens arbejdere er en væsentlig forudsætning for, at man kan løse den kommende tids kulturelle, sociale og tekniske spørgsmål.

Derfor appellerer vi til Socialdemokratiet og anmoder dette partis kongres om at inddrage de her fremsatte synspunkter i sin debat og tage dem i betragtning ved sine beslutninger.

 

Sigurd Højby, rektor

Else Kappel, journalist

Hal Koch, professor

Kaj Linderstrøm-Lang, professor

Hans Lollesgaard, tegner

Christian Møller, professor

Hans Andreasen, forfatter

Niels Banke, underdirektør

Solveig Aakjær Bjerre, frue

Einar Nielsen, kommunelærer

Mogens Pihl, lektor

Halfdan Rasmussen, forfatter

Peter Bredsdorff, arkitekt, professor

Georg Christensen, seminarieforstander

Poul Dam, højskolelærer

Villy Reunert, redaktør

Victor Schiøler, formand for fællesrådet for udøvende kunstnere

Ellen Siersted, filmkonsulent

J. Elkjær-Hansen, skoleinspektør

J. Falbe-Hansen, overlæge

Harald Flensmark, pastor

Hans Sølvhøj, afdelingschef

Carl Thomsen, stadsbibliotekar

Kirsten Auken, dr. med.

Henning Friis, statskonsulent

Erik Halvorsen, redaktør

Poul Henningsen, arkitekt

Karl Bjarnhof, forfatter

Kaj Bom, magister

Tyge Bøcher, professor

Hans Lyngby Jepsen, forfatter

Bent A. Koch, journalist

Per Krarup, rektor

Viggo Clausen, journalist

Jørgen Dich, professor

Helmuth Gottschalk, forfatter

Tage Larsen, seminarieforstander

Paul Mortensen, skoleinspektør

Ebbe Neergaard, direktør

Johs. Feldvoss, skoledirektør

Rikard Frederiksen, lektor

Erik Knudsen, forfatter

Anne-Marie Nørvig, skoleinspektør

Erik Kaufmann Rasmussen, byplaningeniør

P. Nørregaard Rasmussen, professor

Svend Heinild, afdelingslæge

Henning Ipsen, forfatter

Inger Moe, forfatter

Harald Sandbæk, pastor

Eva Raae Schultz. Stadsbibliotekar

Ib Spang-Olsen, tegner

C. C. Kragh-Müller, skoleinspektør

Martin Larsen, lektor

N. J. Rald, provst

Lise Sørensen, forfatterinde

Carl Aude-Hansen, driftschef

Knuth Becker, forfatter

Poul F. Møller, dr. med.

Helge Nielsen, kunstmaler

Olaf Schmidt, lektor

Erling Bjøl, journalist

Georg Buchreitz, rektor

Karl O. Christiansen, universitetslektor

Karl Max Rasmussen, skoleinspektør

Alf Ross, professor

Svend Wiig-Hansen, billedhugger

Svend Danø, universitetsadjunkt

Svend Erichsen, redaktør

Bodil Farup, klinikchef

Vera Skalts, direktør

Svend E. Stybe, magister

Sigfred Pedersen, forfatter

Kate Fleron, redaktør

Franz From, professor

Aase Hauch, børnehaveleder

Bodil Wilhelmsen, skoleinspektør

Sven Henningsen, prof., dr. phil.

Jørgen Vedel-Petersen, programsekretær

Om kilden

Dateret
01.1957
Oprindelse
Social-Demokraten 6. januar 1957
Kildetype
Avisartikel, Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

Kernestof industrialisering Kernestof velfærdsstaten kultur medier populærkultur Skole og uddannelse Socialdemokratiet

Om kilden

Dateret
01.1957
Oprindelse
Social-Demokraten 6. januar 1957
Kildetype
Avisartikel, Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk