Henning Kehler, 1891-1979

Artikler

Henning Kehler (1891-1979) var en toneangivende litteraturkritiker i mellemkrigstiden, hvor han blandt andet gjorde sig bemærket ved sin skarpe, konservativ samtidskritik.

Henning Kehler brød igennem i 1920 med bogen Russiske Kroniker, hvor han ved en kombination af journalistisk reportage og fiktion skildrede episoder under Den russiske revolution og efterfølgende borgerkrig. Den unge Henning Kehler var kritisk over for kommunismen, men var på dette tidspunkt ikke konservativ. Derimod tilsluttede han sig som medarbejder ved den radikale avis Politiken arven efter Georg Brandes (1842-1927).

Vendepunktet kom, da Henning Kehler i 1925 proklamerede sin omvendelse til kristendommen. Vendingen skete særligt under indtryk af digteren Helge Rodes (1870-1937) forsvar for religiøsitet og idealisme. Men også internationale forbilleder spillede en rolle. Vigtigst var her indflydelsen fra den anglo-katolske og konservative forfatter G.K. Chesterton (1874-1936). Med omvendelsen fulgte et ønske om at revitalisere åndslivet i Danmark. Henning Kehler var bekymret over den moderne verdens materialisme og gudløshed. Dermed knyttede han an til samtidige konservative ønsker om et opgør med åndsradikalismen.

Konservativ litteraturkritik

Efter i årene 1925-1927 forgæves at have forsøgt at gøre Kristeligt Dagblad til centrum for en kristelig-konservativ opinion, overgik Kehler til den store, konservative hovedstadsavis Berlingske Tidende, hvis ledende litteraturkritiker han herefter blev. I 1930’ernes voldsomme kulturdebat, der var præget af skarpe ideologiske skel, hvor politik, ideologi, kultur og litteratur knyttedes tæt sammen, blev Henning Kehler den måske betydeligste repræsentant for højrefløjen. I sin samtidige, politiske skribentvirksomhed udtrykte Kehler en antiliberal nykonservatisme, som betonede nation og kristendom. Kehler var kritisk over for parlamentarismen, som han anså for problematisk og udartet, men angreb også de fascistiske diktaturer. Ikke sjældent spændte hans ekspressionistiske og bombastiske brug af sproget ben for klarheden i hans kritik.

Besættelsestiden og derefter

Som følge af den såkaldte ”neger-affære” fik Henning Kehlers karriere en brat ende under den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945. Kehler havde skarpt angrebet sin rival, den konservative litteraturkritiker Hakon Stangerup (1908-1976), som var blevet taget i at have brugt assistenter – såkaldte negere – til oversættelsesarbejde, som Stangerup herefter tog æren for. Selvom affæren kostede Stangerup dyrt, ramte den også Henning Kehler, hvis angreb havde været så brutale, at de blev opfattet som ukollegiale. Da Kehler i 1944 blev afskediget fra Berlingske Tidende var det afslutningen på hans position som toneangivende konservativ kritiker.

Ved siden af sin kritikergerning gjorde Kehler sig i en årrække bemærket som dramatiker, ikke mindst med succesen Ullabella fra 1941, samt lystspillet Biskoppen, der i 1944 blev til en populær dansk folkekomedie.

Henning Kehler 1891-1979

Henning Kehler (1891-1979). Fra Det Kongelige Bibliotek. 

Om artiklen

Forfatter(e)
Christian Egander Skov
Tidsafgrænsning
1891 - 1979
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. juli 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Rømhild, Lars Peter: ”Henning Kehler” i Dansk biografisk leksikon 3. udgave (1979-1984)

Hertel, Hans (red.): Tilbageblik på 30’erne (1967)

Skov, Christian Egander: Konservatisme i mellemkrigstiden (2016)

Udgiver
danmarkshistorien.dk