Helstatsforfatningen 1855 (Fællesforfatningen)

Kilder

Kildeintroduktion:

Efter Treårskrigen (1. Slesvigske Krig 1848 - 1850) pålagde stormagterne i 1851 den danske regering at genskabe helstaten under den danske konges herredømme. Det betød, at der skulle laves en fælles forfatning for hele det danske monarki, der bestod af kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Den beslutning vakte ikke begejstring hos de nationalliberale politikere i København, som havde ledet landet under Treårskrigen. Inden forfatningen blev realiseret i 1855 var der en lang række forhindringer, som skulle ryddes af vejen, og som gav anledning til svære forhandlinger. Blandt de vigtigste var:

  • Arvefølgen efter den barnløse Frederik 7. skulle fastlægges på en måde, som stormagterne kunne acceptere.
  • Junigrundloven skulle indskrænkes, så den kun gjaldt interne anliggender i kongeriget.
  • Stænderforsamlingerne i hertugdømmerne skulle genindføres og have besluttende myndighed i interne anliggender.

På grund af de langstrakte forhandlinger lod regeringen Frederik 7. gribe ind, og han indførte enevældigt en forfatning for hele monarkiet den 26. juli 1854. Dette vakte store protester fra den danske Rigsdag, og forfatningen blev efterfølgende trukket tilbage. Efter et nyvalg til Rigsdagen i december samme år fik en ny regering til opgave at forhandle en endelig løsning på plads, som kunne godkendes i den danske Rigsdag. Resultatet af forhandlingerne blev en forfatning, som konstituerede et Rigsråd med i alt 80 medlemmer fra tre områder (§§ 24, 26-28). Disse områder var de tre 'delstater' under den danske konge: kongeriget, Slesvig og Holsten/Lauenborg. Rigsrådet skulle varetage rigets fælles anliggender, herunder udenrigs-, forsvars- og finanspolitik (§ 22). Forfatningen var et demokratisk tilbageskridt i forhold til Junigrundloven, da der til den folkevalgte del af Rigsrådet var begrænset valgret (§ 29). Forfatningen blev hurtigt efter vedtagelsen et omstridt emne, da holstenerne protesterede over, at stænderforsamlingerne ikke var blevet inddraget i forhandlingerne Derfor blev Helstatsforfatningen ikke den tilsigtede afslutning på det forfatningsmæssige problem.

Kapitel I, §§ 1-8

Kapitel II, §§ 9-20

Kapitel III, §§ 21-46

Kapitel IV, §§ 47-56

Kapitel V, § 57

Midlertidige Bestemmelser


 

[til top]

Forfatningslov af 2. Oktober 1855 for det Danske Monarchies Fælledsanliggender .

Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gjøre vitterligt for Alle:

Efterat Rigsraadet, i Hen­hold til Forordningen af 26de Juli 1854 § 28, har givet sit Samtykke til det Udkast til Forfatningslov for det danske Monarchies Fælledsanliggender, som Vi have ladet samme forelægge, og efterat Kongeriget Danmarks Rigsdag, som Vi have ladet meddele dette Udkast, i Henhold til Grundlovsbestemmelsen af 29de August 1855 § 5, har besluttet, at den nævnte Grundlovsbestemmelse, hvorved Grundloven af 5te Juni 1849 indskrænkes til at gjælde for Konge­riget Danmarks særlige Anliggender, skal træde i Kraft samtidigen med ovenanførte Forfatningslov, saa ville Vi nu, idet Vi herved ophæve Vor allerhøieste Forordning af 26de Juli 1854 om det dan­ske Monarchies Forfatning for dets Fælledsanliggender, lade nær­værende Forfatningslov udgaae som den af Os og Vore Efter­følgere paa den danske Throne ubrødeligen skal holdes, saalydende:

Forfatningslov for det danske Monarchies Fælledsanliggender.

I.

§ 1. Regjeringsformen er indskrænket monarchisk. Kongemag­ten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 fastsatte.

§ 2. Kongen kan uden Rigsraadets Samtykke ikke være Regent i andre Lande.

§ 3. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.

§ 4. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det Samme gjælder om de Kongelige Prindser.

§ 5. Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, afgiver han skrift­ligt til Geheimestatsraadet den edelige Forsikkring, ubrødeligt at holde Forfatningslovene, saavel for Monarchiets Fælledsanliggen­der, som for de enkelte Landsdeles særlige Anliggender. Denne For­sikkringsact overgives Rigsraadet for at opbevares i sammes Archiv.

Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Thronskiftet aflægge denne Eed, føres Regjeringen, indtil dette skeer, af Geheimestatsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes.

§ 6. Bestemmelser angaaende Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov.

§ 7. Kongens Civilliste [1] bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten.

Civillisten kan ikke behæftes med Gjæld.

§ 8. For Medlemmerne af det Kongelige Huus kan der bestem­mes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Kongens Samtykke nydes udenfor Riget.

[til top]

II.

§ 9. Kongen har med de i det Følgende fastsatte Indskrænk­ninger den høieste Myndighed over Monarchiets Fælledsanliggen­der, og udøver den gjennem sine Ministre.

§ 10. Kongen er ansvarsfri. Hans Person er hellig og ukrænke­lig. Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse.

§ 11. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han be­stemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling mellem dem.

Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af een eller flere Ministres Underskrift.

Enhver Minister, der har underskrevet, er ansvarlig for Beslut­ningen.

§ 12. Ministrene kunne af Kongen eller Rigsraadet sættes under Tiltale for deres Embedsførelse. De dømmes af Monarchiets Rigsret.

Organisationen af denne Ret samt Forfølgningsmaaden for de ved den anlagte Sager ordnes ved Lov.

Det forbeholdes ligeledes ved Lov at give nærmere Forskrifter angaaende Ministrenes Ansvarlighed.

§ 13. For Rigsretten kan Kongen ogsaa lade Andre tiltale for Statsforbrydelser, som findes særdeles farlige, naar Rigsraadet dertil giver sit Samtykke.

Iøvrigt medfører denne Forfatningslov ingen Forandring i de nærværende Domstoles Omraade, ligesom og den dømmende Magts Udøvelse, forsaavidt den er et Fælledsanliggende, kun kan omordnes ved Lov.

§ 14. Ministrene for Monarchiets Fælledsanliggender udgjøre i Forening med Ministrene for Landsdelenes særlige Anliggender under Kongens Forsæde Geheimestatsraadet, hvori ogsaa Thron­følgeren, naar han er myndig, og den eller de af de øvrige Konge­lige Prindser, som Kongen dertil maatte kalde, tage Sæde.

§ 15. Alle Love og vigtigere Regjeringsforanstaltninger be­handles i Geheimestatsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde for­hindret fra at præsidere, kan han lade Sagerne forhandle i Mini­sterconferencer. Forsædet føres af den af Kongen udnævnte Con­seilspræsident. Denne forelægger Kongen den af Statssecretairen over disse Forhandlinger førte Protocol; hvornæst Kongen bestem­mer, om han umiddelbart vil bifalde Conferencens Indstilling, eller Yderligere lade sig Sagen foredrage i Geheimestatsraadet.

§ 16. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.

Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension bestemmes ved Monarchiets Pensionslov. Den Embedsmand, der forflyttes mod sin Villie, har ligeledes Ret til at forlange Afsked med Pension efter de almindelige Regler.

Undtagelser fra disse Bestemmelser kunne skee ved Lov.

§ 17. Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater. Dog kan han ikke uden Rigsraadets Samtykke afstaae nogen Deel af Monarchiet, eller ind­gaae nogen Forpligtelse, som væsentlig forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.

§ 18. Kongen kan benaade og give Amnesti. Dog kan han kun med Rigsraadets Samtykke benaade Ministrene for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

§ 19. Kongen kan, deels umiddelbart deels gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, meddele saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten efter de nugjældende Regler ere i Brug eller fremtidigen ved Lov maatte indrømmes.

§ 20. Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser for­handles i en Ministerconference, hvor enhver Minister afgiver sit Votum til Protocollen, hvilken dernæst forelægges Kongen. Den endelige Afgjørelse bestemmes af Kongen i Geheimestatsraadet og contrasigneres af de Ministre, som have været enige i samme. Den, der vil reise saadant Spørgsmaal, kan dog ikke unddrage sig fra foreløbigen at efterkomme Øvrighedens Befaling.

[til top]

III.

§ 21. Den lovgivende Magt i alle Fælledsanliggender er hos Kongen og Rigsraadet i Forening.

§ 22. Fælledsanliggender ere alle, som ikke udtrykkeligt ere bestemte at skulle være særlige for de enkelte Landsdele.

Opstaaer der Tvist mellem Rigsraadet og en Landsdeels Repræ­sentation om, hvorvidt et Anliggende hører til de fælleds eller de særlige, afgjøres Sagen af Kongen i Geheimestatsraadet efter først at være behandlet i en Ministerconference paa den i § 20 foreskrevne Maade. Beslutningen contrasigneres af de Ministre, som ere enige i samme.

§ 23. Nærværende Forfatningslov berører ikke Hertugdømmerne Holsteens og Lauenborgs Forhold til det tydske Forbund. Enhver af dette Forhold flydende Forpligtelse danner et særligt Anliggende og er som saadant Rigsraadet uvedkommende. Dog forbeholdes det nærmere ved Lov at bestemme, hvorvidt de ved Fyldestgjørelsen af de militaire Forbundsforpligtelser foraarsagede Udgifter skulle godtgjøres Hertugdømmerne Holsteen og Lauenborg af de øvrige Landsdele.

§ 24. I Rigsraadet indtræde 20 af Kongen valgte Medlemmer.

Medlemmerne af Landsdelenes repræsentative Forsamlinger ere berettigede til at vælge 30; og 30 vælges ved umiddelbare Valg.

§ 25. De kongevalgte Medlemmer vælges for et Tidsrum af 12 Aar. De øvrige for 8 Aar.

Intet Medlem kan mod sin Villie fjernes fra Rigsraadet und­tagen i saadanne Tilfælde, der udelukke fra Valgbarhed, eller nær­mere i Forretningsordenen ere bestemte, dog at Rigsraadet med 2/3 af de afgivne Stemmer andrager hos Kongen paa Fjernelse, og Kongen bifalder samme.

§ 26. Af de kongevalgte Medlemmer skulle 12 være bosatte i Kongeriget, 3 i Hertugdømmet Slesvig, 4 i Hertugdømmet Holsteen og 1 i Hertugdømmet Lauenborg.

§ 27. Den danske Rigsdag er berettiget til at vælge 18 Med­lemmer; den slesvigske Stænderforsamling 5; den holsteenske 6, og det lauenborgske Ridder- og Landskab 1 Medlem.

§ 28. Ved umiddelbare Valg vælges i Kongeriget 17 Medlem­mer, i Hertugdømmet Slesvig 5, og i Hertugdømmet Holsteen 8.

§ 29. Valgbar er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret og har fyldt sit 25de Aar, medmindre han er ude af Raadighed over sit Bo.

Valgret ved de umiddelbare Valg tilkommer Enhver, som er valgbar, og som i det sidste Aar har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rd.

§ 30. Bestemmelserne for Valgenes Udførelse fastsættes i Valg­loven.

§ 31. Kongen sammenkalder Rigsraadet til dets ordentlige Sam­ling hvert andet Aar senest inden October Maaneds Udgang. Efter et Forløb af 2 Maaneder kan Kongen slutte dets Møder.

§ 32. Kongen kan udsætte Rigsraadets ordentlige Samling paa bestemt Tid, dog uden Rigsraadets Samtykke ikke længere end paa 4 Maaneder og ikke mere end een Gang i Bienniet [2].

§ 33. Kongen kan indkalde Rigsraadet til overordentlige Sam­linger, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse.

§ 34. Kongen kan opløse Rigsraadet, dog at nye Valg snarest muligt foretages. Rigsraadet, hvori de kongevalgte Medlemmer beholde deres Sæde, skal samles inden 4 Maaneder efter Opløsnin­gen. Flere end 2 Opløsninger kunne ikke finde Sted i Bienniet.

§ 35. Kjøbenhavn er Rigsraadets Forsamlingssted. I overordent­lige Tilfælde kan Kongen dog sammenkalde det paa et andet Sted i Monarchiet.

§ 36. Rigsraadets Medlemmer nyde et fast aarligt Vederlag af 500 Rd.

§ 37. Rigsraadets Forhandlinger ledes af en af Kongen blandt dets Medlemmer for hver Rigsraadssamling udnævnt Præsident. For samme Tid udnævner Kongen ogsaa en Vicepræsident til at fungere i Præsidentens Forfald.

Ingen Beslutning kan af Rigsraadet tages, naar færre end 41 Medlemmer ere tilstede.

§ 38. Medlemmerne af Rigsraadet betjene sig under Forhand­lingerne efter Forgodtbefindende af det danske eller det tydske Sprog. Protocollen over Forhandlingerne føres i begge Sprog. Rigsraadets Beslutninger udfærdiges stedse paa Dansk alene.

Forretningsordenen bestemmes ved Lov.

§ 39. Rigsraadet bestemmer selv, om og hvorledes dets For­handlinger skulle bringes til almeen Kundskab.

§ 40. Samtlige Ministre have Adgang til Rigsraadet og ere berettigede til under Forhandlingerne at erholde Ordet saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Medlemmer af Rigsraadet.

§ 41. Intet Andragende maa overgives Rigsraadet uden gjen­nem et af dets Medlemmer.

§ 42. Nye Valgs Gyldighed afgjøres af Rigsraadet.

§ 43. Rigsraadets Medlemmer ere ene bundne ved deres Over­beviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.

Embedsmænd, som vælges til Medlemmer af Rigsraadet, behøve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget.

§ 44. Saalænge Rigsraadet er samlet, kan intet Medlem uden Rigsraadets Samtykke hæftes for Gjæld, ei heller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning. For sine Yttringer i Rigsraadet kan intet Medlem uden Rigsraadets Sam­tykke drages til Ansvar udenfor samme.

§ 45. Lovforslag indbringes af Regjeringen efter Kongens Be­faling.

De underkastes tre Behandlinger, dog at Regjeringen paa hvert af Forhandlingens Trin kan tage Forslaget tilbage. Ved første Behandling forhandles Lovforslaget i dets Almindelighed. Ved anden Behandling kunne Ændringsforslag stilles og afstemmes. Ved tredie Behandling forelægges Forslaget af Regjeringen saa­ledes affattet, som denne efter Udfaldet af anden Behandling finder hensigtsmæssigt, og ved Behandlingens Slutning stemmes kun om Antagelse eller Forkastelse af Forslaget som Heelhed.

Kongens Stadfæstelse af det vedtagne Lovforslag finder Sted inden et Tidsrum af 3 Maaneder; i modsat Fald ansees Forslaget bortfaldet.

Et af Rigsraadet forkastet Lovforslag kan ikke oftere foretages i samme Samling.

§ 46. Rigsraadet er berettiget til angaaende Fælledsanliggender at indgive Andragender og Besværinger til Kongen.

[til top]

IV.

§ 47. Ingen Udlænding kan erholde Indfødsret uden ved Lov.

§ 48. Ingen for hele Monarchiet fælleds Skat kan paalægges, forandres eller ophæves, ei heller noget Statslaan for hele Monar­ehiet optages uden ved Lov.

§ 49. Enhver ordentlig eller overordentlig Udskrivning af Mandskab til Hæren eller Flaaden skal være hjemlet ved Lov.

§ 50. Ingen af Monarchiets Domainer kan afhændes, ei heller nogen ny Domaine erhverves uden ifølge Lov.

§ 51. Kongens Ret til at slaae Mønt udøves i Overeensstemmelse med Loven.

§ 52. Ved Lov fastsættes et Normalbudget indeholdende et Overslag over de ordinaire Fælledsindtægter og Fælledsudgifter. Normalbudgettet kan kun forandres ved Lov.

For hver toaarig Finantsperiode bevilges de extraordinaire Ind­tægter og Udgifter ved særegne Tillægslove.

§ 53. Det Beløb, hvormed Monarchiets Fælledsudgifter maatte overstige dets Fælledsindtægter, dækkes af de enkelte Landsdeles særlige Indtægter, saaledes at der af Kongeriget Danmark bidrages 60 pCt., af Hertugdømmet Slesvig 17 pCt. og af Hertugdømmet Hol­steen 23 pCt., hvorimod det i Henseende til Hertugdømmet Lauen­borgs finantsielle Stilling forbliver ved det hidtil Gjældende indtil anderledes ved Lov bestemmes.

§ 54. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i de ovennævnte finantsielle Love. Dog kan Kongen under særdeles paatrængende Omstændigheder, naar Rigsraadet ikke er samlet, beslutte Afholdelsen af Udgifter, der ikke ere bevilgede; men en saadan Beslutning skal stedse være forhandlet i en Ministerconfe­rence paa den i § 20 foreskrevne Maade, forinden den endelig vedtages af Kongen i Geheimestatsraadet. De Ministre, der ere enige i Beslutningen, contrasignere denne og overtage saaledes Ansvaret for samme, forsaavidt den ikke billiges af det først sammentrædende Rigsraad, for hvilket den stedse bliver at forelægge.

§ 55. For Revisionen og Decisionen af de forskjellige Forvalt­ningsgrenes Regnskaber oprettes ved Lov en Regnskabsret, der fører Tilsyn med samtlige Regnskabsbetiente. Retten vaager tillige over, at ingen Udgift afholdes uden i Henhold til Bestemmelserne i § 54.

Statsregnskabet approberes ved Lov. Forslaget til denne fore­lægges Rigsraadet ledsaget af Regnskabsrettens Bemærkninger.

§ 56. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigs­raadet ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride imod Forfatningen og stedse skulle forelægges det først sammentrædende Rigsraad til Beslutning.

[til top]

V.

§ 57. Lovforslag om Forandringer i Forfatningen kunne kun vedtages af Rigsraadet i Møder, hvor idetmindste ¾ af Medlem­merne er tilstede.

Af de Tilstedeværende maae ikke færre end 2/3 stemme for Forslaget.

[til top]

Midlertidige Bestemmelser

1. Ligesom Reglen i § 7, at Civillisten bestemmes ved Lov, ingen Anvendelse har for den nuværende Konge, saaledes vil heller ikke den i § 8 givne Forskrift være til Hinder for, at Apanage nydes udenfor Monarchiet, forsaavidt saadant hjemles ved alt bestaaende Contracter.

2. Indtil Loven om Organisationen af Monarchiets Rigsret kan udkomme, skal Retten bestaae af 15 Medlemmer: 5 valgte af Rigs­raadet; nemlig 3 fra Kongeriget, 1 fra Hertugdømmet Slesvig og 1 fra Hertugdømmerne Holsteen og Lauenborg, og 10 valgte af Monarchiets øverste Domstole; nemlig 6 af Kongerigets Høiesteret, 2 af Appellationsretten for Slesvig og 2 af Overappellationsretten for Holsteen og Lauenborg. Rigsraadet vælger desuden 2 Supple­anter. Retterne supplere indtrædende Vacancer ved nyt Valg.

Valgene ere ikke bundne til Rigsraadets eller Domstolenes egne Medlemmer. De gjælde for et Tidsrum af 8 Aar, uanseet mulige Opløsninger af Rigsraadet.

Med Hensyn til Forfølgningsmaaden anvendes Loven af 3die Marts 1852 for Kongerigets Rigsret, med de Modificationer, som den forskjellige Sammensætning gjør fornødne, og som Retten selv har at fastsætte.

3. Indtil den i § 16 omhandlede Pensionslov for de Embeds­mænd, der ikke henhøre under Landsdelenes Ministerier, kan ved­tages, bestemmes Pensionerne efter de nu gjældende Regler.

Kongen forbeholder sig at bestemme Ministrenes Pensioner, dog at det i Kongerigets Pensionslov fastsatte Maximum ei over­skrides.

4. De nu midlertidigen af Kongen valgte Rigsraadsmedlemmer vedblive, i Henhold til § 25, at have Sæde i Rigsraadet for et Tidsrum af 12 Aar, at regne fra Enhvers Udnævnelse.

5. Indtil den endelige Valglov (§ 30) kan udkomme, foretages Valgene i Henhold til den af Kongen givne foreløbige Valglov.

6. Indtil Rigsraadets Forretningsorden ved Lov er bestemt, for­beholdes det Kongen at give Forretningsordenen af 4de December 1854 den Udvidelse og Forandring, som nærværende Forfatningslov maatte gjøre nødvendig.

7. Indtil Normalbudgettet ved Lov kan fastsættes, bestemmer Kongen et foreløbigt Normalbudget, i hvilket de Udgifter skulle opføres, der have Hjemmel i de bestaaende Love eller i de for­skjellige Administrationsgrenes ordinaire Krav. Dog maa det sam­lede Udgiftsbeløb for hvert Hovedafsnit ei overstige Gjennemsnits­beløbet af de Summer, der til samme Øiemed ere bevilgede ved Budgetterne for Finantsaarene fra lste April 1853 til 31 te Marts 1856.

8. Indtil Loven om Regnskabsretten kan udkomme, behandles Revisionen og Decisionen af de forskjellige administrative Regn­skaber efter de nu gjældende Regler.

Statsregnskabet forelægges Rigsraadet til Betænkning, forinden det af Kongen endelig approberes.

 


 Ordforklaringer m.m.

[1] Apanage.

[2] Biennium: tidsrum på to år.

Om kilden

Forfatter(e)
Frederik 7
Dateret
02.10.1855
Oprindelse
Himmelstrup, Jens og Jens Møller: Danske Forfatningslove og Forfatningsudkast (1932) s.89-97.
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk