Opvækst, uddannelse og karriere

Helle Thorning-Schmidt blev født den 14. december 1966 og voksede op i en middelklassefamilie i Ishøj. Hun blev student i 1985 og cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1994.  Fra 1992 til 1993 studerede hun på eliteuniversitetet Europakollegiet i den belgiske by Brugge. Hun fik her et stort internationalt netværk og mødte sin britiske mand, Stephen Kinnock (født 1970), søn af Neil og Gladys Kinnock, der begge har været ledende skikkelser i britisk og europæisk politik for partiet Labour.  

Helle Thorning-Schmidt har siden sine unge år været politisk engageret på venstrefløjen. Hun meldte sig i 1993 ind i Socialdemokratiet og blev i 1994 leder af partiets sekretariat ved Europa-Parlamentet i Bruxelles. Fra 1997 til 1999 arbejdede hun som international konsulent i LO.  

Medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat, 1999-2005

På opfordring af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) stillede Helle Thorning-Schmidt op til valget til Europa-Parlamentet den 10. juni 1999. Trods sin placering som nr. 6 på den socialdemokratiske valgliste fik hun på grund af et stort antal personlige stemmer et af Socialdemokratiets tre mandater. Under valgkampen blev hun støttet af den fremtrædende socialdemokratiske politiker og tidligere EU-kommissær Ritt Bjerregaard. Som medlem af Europa-Parlamentet var Helle Thorning-Schmidt især aktiv inden for socialpolitik, beskæftigelsesområdet og økonomiske forhold.

Fra 2003 var Helle Thorning-Schmidt opstillet til Folketinget, og ved valget den 8. februar 2005 blev hun valgt ind for Østre Storkreds i København. 

Formand for Socialdemokratiet i 2005

Socialdemokratiet fik et historisk dårligt valg ved folketingsvalget den 8. februar 2005 og mistede fem mandater. VK-regeringen under ledelse af Anders Fogh Rasmussen (V) fortsatte. Som konsekvens af valgresultatet gik partiformanden Mogens Lykketoft af, og der skulle findes en ny formand.

Sporene efter det barske partiformandsopgør i 1992 mellem Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken skræmte stadig, så der var enighed om, at der skulle opstilles kandidater fra partiets forskellige grupperinger, og at valget som noget nyt skulle foregå som en urafstemning blandt partiets medlemmer. Bestræbelserne gik ud på at få en formand, der ikke havde været for involveret i de hidtidige fløjkampe og samtidig kunne opnå bred legitimitet. Fløjene fra formandsvalget i 1992 eksisterede dog stadig, og to tidligere ministre fra 1990’ernes socialdemokratiske regeringer var i spil. Partiets venstrefløj (Auken-fløjen) opstillede Frank Jensen (født 1961). Nyrup-fløjen satsede på at opstille Henrik Dam Kristensen (født 1957), der dog takkede nej. Nyrup-fløjens kandidat blev derefter Helle Thorning-Schmidt, og efter en hård debat og valgkamp blev hun den 12. april 2005 Socialdemokratiets nye - og første kvindelige - partiformand med en kneben sejr over Frank Jensen med 53 % af stemmerne.  

Folketingsvalget 2007

Under formandsvalgkampen i 2005 havde Helle Thorning-Schmidts gentagne motto været: ”Jeg kan slå Anders Fogh”. Mange oppositionspolitikere havde også store forhåbninger om, at hun kunne skabe bedre resultater for centrum-venstre-politikken og i sidste ende krone dem med titlen som Danmarks første kvindelige statsminister.

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen udskrev valg i efteråret 2005, blev Helle Thorning-Schmidt hans naturlige modkandidat. Ved valget den 13. november fik hun mange personlige stemmer, men som helhed fik Socialdemokratiet igen et historisk dårligt valg og opnåede ikke regeringsmagten. 

Statsminister 2011-2015

Den nye periode i opposition fra 2007-2011 skabte grundlaget for en tættere alliance mellem Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Lars Løkke Rasmussen (V), der i 2009 havde afløst Anders Fogh Rasmussen som statsminister, udskrev folketingsvalg til afholdelse den 15. september 2011. Valgets helt store tema blev økonomi og krisepolitik. Valgresultatet gav tilbagegang for Socialdemokratiet og SF, men stor fremgang til Radikale Venstre og Enhedslisten og dermed samlet set et flertal for de partier, der pegede på Helle Thorning Schmidt som statsminister. Efter lange forhandlinger dannede Helle Thorning-Schmidt den 3. oktober 2011 en regering med et snævert flertal, bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF med Enhedslisten som parlamentarisk støtte.

Med Helle Thorning-Schmidts udnævnelse i 2011 fik Danmark sin første kvindelige statsminister. Regeringstiden bød i de første år på mange og store udfordringer. Den økonomiske krise nødvendiggjorde indgreb, der rokkede ved mange af den klassiske socialdemokratiske velfærdstanker. SF’s debut som regeringsparti var ikke gnidningsløs og endte med, at partiet i februar 2014 udtrådte af regeringen. 

Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 fik Socialdemokratiet en lille fremgang, men blå blok vandt regeringsmagten med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister. Helle Thorning valgte i den forbindelse at gå af som partiformand og afløstes af Mette Frederiksen. I april 2016 forlod hun Folketinget for at tiltræde som direktør for den internationale organisation Save The Children International. Hun forlod denne post i 2019. Efter sin politiske karriere er hun indtrådt i bestyrelser for virksomheder, tænketanke og organisationer, blandt andet i DBU, Vestas, Atlantic Council, WHO og fra 2020 Facebooks Oversight Group.
 

Helle Thorning-Schmidt. Foto: Agnete Schlichtkrull 2011, stm.dk