Heimdal

Artikler

Gådefuld og med hentydninger til uklare, mytiske træk. Heimdals kendteste rolle er som gudernes vagtpost ved regnbuen Bifrost. Han er den, som skal varsle dommedag ved at blæse i sit horn.

Heimdal i Snorre Sturlassons Edda

Oplysningerne om Heimdal i kilderne er spredte, og vi ved ikke ret meget, da teorier og tolkninger peger i mange forskellige retninger, men i Snorres Gylfaginning præsenteres han således:
”En af aserne hedder Heimdal; han kaldes den hvide as; han er stor og hellig, ni jomfruer, alle søstre, bragte ham til verden; han kaldes verdensakse og gyldentand, hans tænder er af guld; hans hest hedder Guldtop. Han bor på det sted, som hedder Himmelbjerg, ved Bifrost, han er gudernes vogter og sidder der ved himlens rand for at vogte broen mod bjergriserne; han behøver mindre søvn end en fugl; han ser lige godt nat som dag, hundrede mil frem; han hører også, når græsset gror på jorden eller ulden vokser på fårene og alt, hvad der lyder højere end det. Han ejer det horn, som hedder gjallarhorn, og når han blæser i det, høres det i alverden”.

En del af enkelthederne i denne karakteristik, som Snorre har med i sin Edda, er hentet fra digtene i den ældre Edda, andre er fra skjaldedigtningen, og andre igen er fra ukendte kilder.

Snorre lader Heimdal selv fortælle om sin mærkværdige fødsel ved at citere to vers af et ukendt Heimdal-digt ”ni mødres søn er jeg, ni søstres søn er jeg”.

Der findes ikke nogen større sammenhængende myte om Heimdal i Snorres digtning, men det har med stor sandsynlighed været grundlaget for det klassisk-romantiske billede af himlens årvågne vogter – et motiv, som dog af flere forskere er set som inspireret af kristne forestillinger om englene, der med basuner indvarsler dommedag.

Heimdal i myterne

Der er altså flere spørgsmål, der knytter sig til Heimdal-skikkelsen, såsom: hvad betyder det, at han er født af ni mødre? Der er peget på, at de ni søstre er bølger i havet, hvor solen fødes hver morgen, noget der også kan passe med navnet Heimdal, der måske kan betyde ”den klartlysende” eller ”den, der lyser over verden”. I det tilfælde skulle Heimdal så være en gammel solguddom, hvilket stemmer overens med, at han kaldes den lyseste af aserne.

De bemærkninger, der findes om Heimdal i Snorres og andre myter, må være dannet af andre, større myter, eventuelt som kortfattede referater.

Den eneste Heimdal-myte, vi kender i nogen detaljer er den, som er overleveret i eddadigtet Rigsthula (Rigs remse). Her fremstilles Heimdal som stamfader til de forskellige sociale klasser - trællene, bønderne og adelen - idet han, under navnet Rig (irsk for ’konge’) bevæger sig rundt i verden og lægger sig først hos  ’oldemor’, der senere føder drengen Træl, dernæst hos ’bedstemor’ der nedkommer med Karl, og endelig med ’mor’, der nedkommer med Jarl. Heimdals navn nævnes kun i indledningsprosaen, der givetvis er senere end selve digtet, og det er derfor usikkert, om Rig faktisk er Heimdal, selv om andre kilder peger i samme retning. Nogle forskere har foreslået, at Rig snarere er en Odin-betegnelse.

Heimdal i stednavne

Der er ingen overleveringer, der peger på, at Heimdal er blevet dyrket med nogen kult, og det er tvivlsomt om han overhovedet er blevet gjort til genstand for en sådan i vikingetiden.
Heindal synes kun at have levet i myterne, og selvom det er muligt, at han kan have indtaget en mere betydningsfuld plads end den, der tilkommer ham i den sent overleverede litterære mytologi, så må dette ligge så lang tilbage i tiden, at ingen spor er blevet bevaret i stednavnene.

Om artiklen

Forfatter(e)
Bjarne Smedegaard Mortensen
Tidsafgrænsning
800 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. november 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Stefánsson, Finn: Gyldendals Leksikon om nordisk mytologi 2009

Steinsland, Gro: "Norrøn religion: Myter, riter, Samfunn" 2005

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Bjarne Smedegaard Mortensen
Tidsafgrænsning
800 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. november 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Stefánsson, Finn: Gyldendals Leksikon om nordisk mytologi 2009

Steinsland, Gro: "Norrøn religion: Myter, riter, Samfunn" 2005

Udgiver
danmarkshistorien.dk