Havebyer og Haveforstæder

Kilder

Kildeintroduktion:

Ideen om havebyer opstod i England i slutningen af det 19. århundrede, hvor byplanlæggeren Ebenezer Howard skrev bogen "Garden Cities of To-Morrow" i 1898. Her lancerede han ideen om en helt ny byform, der skulle forene storbyens fordele - arbejdspladser, institutioner og socialt liv - med landets fordele, nemlig sunde og smukke omgivelser, lave boliger med haver og grønne arealer.
I denne artikel fra ugeskriftet Danmarks Kommunale Efterretninger fra 1912 fortæller stadsingeniør N. H. Blicher om de engelske og tyske ideer, og han giver eksempler på udenlandske havebyer. Han kommer også med bud på, hvordan tankerne kan realiseres i Danmark som en løsning på de problemer, industrialisering og overbefolkning i storbyerne havde skabt. Havebyerne ville ligesom den voksende kolonihavebevægelse kunne højne befolkningssundheden og arbejderklassens livskvalitet. Havebyer blev opført flere steder i Danmark i de første årtier efter 1900.

Havebyer og Haveforstæder.
Af Stadsingeniør N. H. Blicher, Odense.

Ved en Haveby i dette Ords særlige Betydning forstaas en planmæssig ordnet og begrænset Bebyggelse med et Stykke Have til hvert Hus, nogle aabne Pladser til fælles Brug og tæt op til Byen Arealer af passende Størrelse til Agerbrug. Ejendomsforholdene skal endvidere være ordnede saaledes, at der ogsaa for Fremtiden sikres en aaben, sund og tiltalende Bebyggelse ved at Grundspekulationer udelukkes.
Forslag om Anlæg af saadanne Havebyer er frem­sat af Englænderen Ebenezer Howard i en i 1898 udkommen Bog: "Garden cities of tomorrow", der har vakt megen Opmærksomhed.
Det var Howards Tanke at modvirke den stærke Forskydning i Befolkningen fra Land til By og de uheldige Forhold i de hurtigt voksende store Byer, der hidrører fra den stærkt tiltagende Industridrift. Hans Forslag gik ud paa en Decentralisation ved paa Jord, der kun har Agerlands Værdi, at anlægge ny Byer, hvor Beboerne baade kunde nyde nogle af de til Bylivet knyttede Kulturgoder og tillige bevare nogle af de til Landlivet hørende Naturgoder. Dette vil han Opnaa ved en Deling af Bygrundene i et Forretnings- og Fabrikskvarter med gode Trafikforhold og et Be­boelseskvarter af villaagtig Karakter, ved Bevarelse af et Bælte Agerland udenom Byen og ved paa Forhaand at sætte en Grænse for Byens Størrelse, saaledes at en yderligere Befolkningstilvækst maa henvises til et nyt Bycentrum adskilt fra det første ved et Stykke Ager­land.
Til en Bybefolkning paa 30.000 Mennesker regner han et Byareal paa 405 ha(ca. 734 Tdr. Land), altsaa med en Beboelsestæthed af 74 Mennesker pr. ha, omgivet af ca. 200 ha (ca. 3600 Tdr. Land) Agerland med en Landbefolkning paa ca. 2000 Mennesker. Inde i Beboelsescentret skulde der udlægges rigelig Plads til offenlige Bygninger, Parker og Sportspladser m. m.
Det er forstaaeligt, at et saadant Forslag kunde fremkomme i England, der er berygtet for sine over­befolkede Arbejderkvarterer (Slums) og berømt for sine smukke Parker, Haver og frodige Landskaber.
Overbefolkningen i England viser sig i Alminde­lighed ikke ved Kasernebygninger med mange Beboere. Selv i London bor der gennemsnitlig ikke mere end 8 Mennesker i hvert Hus og i de fleste andre Byer kun ca. 5; men ikke desto mindre bor mange Arbejdere daarligt. Det er et trøstesløst Syn, der frembyder sig, naar man paa en Jernbanedæmning gennem et Arbejderkvarter kører ind til en af de store engelske Byer; man ser endeløse Gader med Rækker af ensformige, tæt sammenpakkede Smaahuse med indknebne Gaards­rum - en uhyggelig graa Stenørken, hvori nogle Ha­ver og grønne Træer vilde gøre god Virkning.
Howards Bog rummer baade tørre Tal og Poesi, og den har faaet Englænderne, der er en mærkelig Blanding af Realister og Idealister, saa grundig i Tale, at der allerede Aaret efter, at den udkom, stiftedes en stor Havebyforening af Folk fra alle Befolkningslag og fra alle politiske Partier, og i 1903 paabegyndtes et storslaaet Forsøg paa at føre de Howardske Ideer ud i Praksis. Et Selskab med en Aktiekapital paa 5 ½ Million Kroner, fordelt paa mange smaa Aktier, købte 1545 Hektar (ca. 2800 Tdr. Land) ved Jernbanen mellem London og Cambridge for ca. 2,75 Millioner Kroner. Der boede den Gang 450 Mennesker paa dette Areal. Nu ligger her Havebyen Letchworth, som alle­rede har ca.10,000 Indbyggere, ca. 2000 Huse og over 30 Fabriker. Den egentlige By er beregnet paa at rumme ca. 30,000 Mennesker paa 485 ha eller ca. 62 pr. ha. Resten af Arealet er forbeholdt Agerbrug og Havebrug med en anslaaet Befolkning paa ca. 3000.
Der er endvidere dannet en Mængde Haveforstæ­der ved store Byer i England; og denne Form for Havebyer er maaske den, der foreløbig vil faa størst Betydning, da den lettest kan indarbejdes i de bestaa­ende Forhold. Til Dels ved Paavirkning af den en­gelske Havebyforening er der i 1909 i England udkom­met en Lov om Anlæg af Byer, som letter Gennem­førelsen af gode og sunde Bebyggelsesforhold blandt andet ved langt simplere Ekspropriationsregler end dem, der hidtil gjaldt i England. I Følge denne Lov kan der ogsaa eksproprieres Steder af æstetisk og histo­risk Interesse.
Howards Bog har ogsaa vakt stor Opsigt i Udlan­det [et lille Bevis herpaa er det, at der blandt Indby­derne til et Festmaaltid, som den 19. Marts 1911 blev holdt for Howard i London, var 15 Udlændinge, ansete Franskmænd, Tyskere, Amerikanere og andre]. I Tyskland er der dannet en Mængde Havebyforeninger og begyndt paa Anlæg af Haveforstæder ved Dresden, Strassburg, Nürnberg med flere Steder.
Jeg havde i Efteraaret 1911 Lejlighed til at se 2 Haveforstæder ved Nürnberg, liggende i Nærheden af et stort Fabrikskvarter. Den ene var særlig beregnet for et Par store Fabrikers Arbejdere og Funktionærer; den anden og større var et Andelsforetagende paa noget bredere Basis beregnet for 10,000 Mennesker. De første 70 Huse var her lige taget i Brug. Begge Anlæg gjorde et meget tiltalende Indtryk. Baade Stat og Kommune havde ydet Hjælp paa forskellig Maade.
Skønt Beboelsesforholdene i England og Tyskland er meget forskellige, har der dog været en stærk gen­sidig Paavirkning af de havebyinteresserede i begge Lande baade ved samlede Studierejser og gennem Literaturen, der allerede tæller en Del Bøger og Tids­skrifter om denne Sag.
En ofte fremsat Indvending mod Havebybevægel­sen er den, at det vil blive vanskeligt at skaffe Plads til en saa spredt Bebyggelse. Men ganske uafhængigt af de Howardske Ideer er der en vidtstrakt Bevægelse i Retning af mere spredt Bebyggelse, den kræves baade af sanitære, moralske og æstetiske Grunde, og den understøttes af de store Fremskridt paa Befordrings­midlernes Omraade. Her bliver derfor kun Spørgs­maal om lidt mere eller lidt mindre Plads. De be­staaende Millionbyer kan naturligvis ikke laves om til Havebyer, men den yderligere Udvidelse kan til Dels ske ved Haveforstæder og Begyndelsen her til er flere Steder gjort. Til Bedømmelse af Pladsspørgsmaalet skal her anføres nogle Tal.

Antal Indbyggere pr. Hektar:

Paris (2,7 Millioner) gennemsnitlig 350
Berlin (2 - ) - 320
Hamburg (ca. 800,000) - 175
London (4,7 Millioner) - 160
Nürnberg (ca. 300,000) - 112
København (ca. 425,000) - 60
New York ( 4,75 Millioner) - 56
Chicago (2 - ) - 42

I hele Belgien bor der gennemsnitlig 2,4 pr. ha
- - Englan og Wales - - - 2,3 -
- - Danmark - - - 0,7 -
- - Sjælland med København - 1,4 -
- - Fyn - 0,8 -

Naar man i Stedet for disse Gennemsnitstal for Byernes hele Areal, indbefattet Gader, Veje, Parker og andre ubebyggede Arealer, betragter de enkelte tæt bebyggede Kvarterer, fremkommer der for Storstæder ganske, andre og afskrækkende Tal.

Af Befolkningen i New York bor 370,000 tættere end 1480 pr. ha
- - 2,33 Mill. - 400 -
- Berlin - 100,000 - 1200 -
I Paris' tættest befolkede Del bor der 1140 -
- Londons tættest befolkede Del bor der 900 -

Til Sammenligning kan anføres:
I København indenfor Voldene bor 310 pr. ha.
- Odenses tættes befolkede Del (11 ha) bor 343 -
I - ældre Del (73 ha) - 154 -
- - ny Villakvarterer 60 -
- - indenfor Byggelovens Grænse (914 ha) 44,3 -
- - hele Købstadens Grænse (1950 ha)21,6 -

Gennemsnitligt Antal Beboere pr. Hus:
I Berlin: 1864 22,8
           1885 66,9
           1905 77,03

- New York 1910 Manhattan ca 37,0
- København 1906 26,7
- samtlige tyske Byer med mere end 100,000 Indb. 1881 22,8

Do. do.    1891 23,6
I Aarhus   1907 15,0
- Odense  1898 11,8
            - 1911 11,1
- Brüssel 9,0
- Lübeck 8,7
- Antwerpen 8,4
- Bremen 1905 8,0
- London  1901 7,9
Alle Englands Byer gennemsnitlig 5,4

Medens i Tyskland Indbyggerantallet pr. Hus er stingende, er det i England fra 1891 til 1901 gaaet tilbage i 76 Byer og kun frem i 9.
Af Interesse er det ogsaa at se, hvorledes Storbyer tænkes udvidet.
I Berlin var der i 1910 en Udstilling, hvor der dels var udstillet Bebyggelsesplaner for Stor-Berlin, fremkomne ved en kort forud afholdt Konkurrence, dels var Lejligheden benyttet til en mere almindelig Byplan-Udstilling, hvor der blandt andet fandtes en Del Oplysninger om Havebyer og om Parkanlæg og Legepladser i amerikanske Byer.
Berlin har nu en Udstrækning af 6300 ha og ca. 2 Millioner Indbyggere, men udenfor Berlin ligger der 28 Forstæder med tilsammen 1 Million Indbyggere, der regnes med til det nuværende "Stor-Berlin", men som danner selvstændige Kommuner.
Det Areal, der var Genstand for Konkurrencen, omfattede et Areal paa 200,000 ha (ca. 2/3 af Fyn).
I Programmet for Konkurrencen fordredes en sam­let Løsning i store Træk saa vel med Hensyn til Folke­sundhed, Skønhed og Økonomi som med Hensyn til Færdselsforhold. Foruden Forstadsbebyggelse i umid­delbar Nærhed af Berlin skulde der projekteres ny selvstændige Forstæder i større Afstand fra Berlin og særlige Industri- og Fabrikskvarterer, saaledes at disse holdes afsondrede fra Beboelses- og Agerbrugskvar­tereme. Store Arealer skulde holdes fri for Bebyggelse og forbeholdes til Have- og Parkanlæg, Sportspladser, Folkeforlystelser, Udstillinger, Eksercerpladser. Skov, Ager og Engarealer skulde bevares i rigeligt Omfang, passende fordelt og indbyrdes forbundne ved brede Parkveje. Saa vidt muligt skulde offenlig Adgang til landskabelig fremtrædende Punkter, Højdedrag, Skove, Flod- og Søbredder sikres.
Forud for denne Konkurrence var gaaet en stærk Agitation for bedre Byggeforhold i Berlin, særlig fra nogle Arkitektforeningers Side. Forbilledet herfor var hentet fra Amerika, hvor der findes talrige Foreninger til Forskønnelse og Forbedring af Byer.
I Programmet var intet angivet om den fremtidige Befolkningstæthed, men der var henvist til forskellige Skrifter om Beboelsesforhold i Berlin. I et af disse antages, at Berlin omkring 1930 vil have 6 Millioner Indbyggere. I et Projekt, der fik 1ste Præmie, anslaas Indbyggerantallet Aar 2000 til 10 Millioner. Disse Tal giver henholdsvis 30 og 50 Indbyggere pr. ha gennemsnitlig, altsaa en langt mere spredt Bebyggelse end den nuværende, idet der forudsættes stærk Decentralisation ved Hjælp af Forstadsbaner med hurtig Tog­gang og rigeligt af udstrakte fri Arealer (over Halv­delen af hele Arealet).


Chicago har nu 2 Millioner Indbyggere paa 49,000 ha (et Areal omtrent saa stort som Falster, der er 500 km2), altsaa 42 pr. ha. Efter Verdensudstillingen i 1893, der holdtes i en stor Park ved Michigansøen, og som havde gjort et stærkt Indtryk paa Beboerne ved sin festlige Skønhed ("Den hvide By") samlede Udstil­lingens ledende Kræfter sig, sammen med en Del vel­havende Chicagoborgere, om den Opgave at forskønne deres By og udarbejdede Planer til Byens Udvidelse til et Indbyggerantal af 13 Millioner, hvortil bereg­nedes et Areal af 10,000 km2 (= Sjælland + Fyn), altsaa en gennemsnitlig Bebyggelsestæthed af kun 13 pr. ha. Til ny Parkanlæg forudsattes anvendt 250 km2 ,ca. 45,000 Tdr. Land), altsaa 1/40 af hele Arealet og = Halvdelen af Falster.
Chicagos gamle Valgsprog er "Urbs in horto" (Have­byen). Den har en Mængde prægtige Parker med Lege­pladser og offenlige Klubhuse. Det er Byens Ærgerrighed, at intet Barn skal have mere end 5 Minutters Gang til en offenlig Legeplads.
I de omtalte Udvidelsesplaner er indbefattet Anlæg af en helt ny over 10 km (11/2 Mil) lang Kystvej med Parkanlæg dannet ved Opfyldninger i 100 - 300 Meters Bredde i Michigansøen og adskilt fra den nuværende Kyst ved et ca. 100 m. bredt Vandareal til Vandsport. (Et værdigt Forbillede for København, der med god Grund sukker over, at dens Strandvej egenlig ingen Strandvej er mere.) Disse Udvidelsesplaner er af den Forening, der har tilvejebragt dem, udgivet i et rigt illustreret og koloreret Pragtværk og tillige fremstillet i Lysbilleder til Brug for Agitation for Planernes Gen­nemførelse. Ved den før omtalte Udstilling i Berlin holdtes et interessant Foredrag om amerikanske Be­stræbelser for at forbedre og forskønne deres Byer, illustreret med Lysbilleder, hvoraf en Del var fra Chi­cago. De amerikanske Byer ligner som bekendt i deres Plan mest et Skakbrædt. Der er allerede gjort for­bavsende meget til deres Forskønnelse, men hvad der yderligere arbejdes for, har et helt eventyrligt Præg efter europæiske Forhold.
Disse Bestræbelser saa vel som Havebybevægelsen peger i samme Retning - mere spredt Bebyggelse, flere Haver, Parker og andre ubebyggede Arealer ind imellem Beboelseskvartererne. De tyder ikke paa Frygt for, at der ikke skal blive Plads nok til den mere spredte Bebyggelse, og paa den anden Side tyder de heller ikke paa, at man venter nogen Standsning i Storbyernes Vækst, kun vil man søge at lede den ind i sundere Baner, for at Bybefolkningen ikke skal vokse op mellem bare Brosten og Mursten.
Har nu disse Eksempler, der mest er hentede fra Storbyerne, nogen praktisk Betydning for de mindre Forhold her i Danmark? Ja utvivlsomt!
Danmark er jo ogsaa begyndt at komme godt med som Indstriland, og i Fremtiden vil flere og flere være henvist til at søge deres Beskæftigelse og Ophold ved Industri.
Det er derfor af stor Betydning med Opmærksom­hed at følge Udviklingen i de ældre Industrilande og søge at undgaa de Ulemper, de har lidt af og nu søger at raade Bod paa. Prevention is better than cure. Vel nok den største Ulempe ved et Lands Industialisering er den unaturlige Sammenhobning af Arbejdere i store Byer under elendige Beboelsesforhold. I Berlin er ca. Halvdelen at alle Lejlighederne Etværelseslejlig­heder, og Huslejen er saa høj, at der selv i Lejligheder med kun et Værelse er logerende, saa at der i 177,000 Lejligheder bor mere end 5 ja helt op til 12 Personer i et Værelse. Dette er jo frygtelige Forhold og danner en grel Modsætning til det elegante Over­fladeindtryk, Byen med sine mange asfalterede og elek­trisk belyste Hovedgader gør paa de besøgende og vel ogsaa paa en Del af Byens egne Beboere. De fattige bor i Bagbygninger og Mellembygninger, der i Almin­delighed er en Uting i hygiejnisk Henseende. For Berlin beror det til Dels paa, at den ikke har faaet Tid til at fordøje sin ny Værdighed som Rigshoved­stad, en Værdighed, der har fremkaldt urimelige Grundspekulationer; men ogsaa mange andre store Fabriksbyer har ikke kunnet fordøje de senere Aars stærke Industritivækst. Nu kommer Reaktionen, og man opdager samtidig, at ved Hjælp af Transport­midlernes, Elektricitetens og Telefonens stærke Ud­vikling er der mange Industrier, som udmærket godt kan trives i landlige Omgivelser.
Her i Danmark har vi i det hele ret gode Bebyg­gelsesforhold; mange af vore mindre Byer er en Slags Havebyer. Her gælder det nærmest om at bevare, hvad vi har af godt og ikke føre Byernes Unoder ud paa Landet, hvilket dog allerede er sket i en Del af vore Stationsbyer.
I Alex Foss's interessante Bog om Danmark som Industriland anslaar han den aarlige Tilvækst i den Befolkning, der skal leve af Industri og Haandværk, til ca. 20,000, og han bemærker, at Kommunikations­midlernes stærke Udvikling gør det devis overflødigt og unyttigt at sammenhobe Befolkningen i tæt sam­menbyggede Byer, tillige henleder han Opmærksom­heden paa den Fordel, som Danmark har ved sine gode Søforbindelser.
Da lndustriarbejdernes Beskæftigelse er ret ensformig, trænger de mere end mange andre til hygge­lige og gode Beboelsesforhold med Have, som der i Almindelighed vil blive tilstrækkelig Tid til at passe efter Fyraften og ved Hjælp af Kone og Børn. Hvor stor Trangen til Haver er, ser man af de mange Have­kolonier, der i de senere Aar er opstaaet i Udkanterne af Byerne. Af Odense Kommunes Jorder er 47 ha (85 Tdr. Land) udlejet til Srnaahaver, i Almindelighed paa ca. 300 m² Haver. Heraf hører ca. Halvdelen til 3 store Havelodselskaber, og det er en Fornøjelse at se, hvor godt holdte disse Haver er, og at se den Virksomhed, der her udfolder sig om Aftenen og om Søndagen. Men endnu bedre vilde det dog være, om Haverne laa lige ved Boligerne, hvor et Stykke Have vilde be­tyde omtrent det samme som et Værelse mere, og navnlig for smaa Børn vilde det være af stor Værdi. I de engelske Havehyer er Dødeligheden betydelig mindre end i de store Byer, og i Tyskland klages der, karakteristisk nok, særlig over, at de store Byer giver et daarligere og daarligere Resultat i legemlig Henseende ved Rekrutudskrivningen.
Man vil med lidt god Vilje og forholdsvis ringe Udgift kunne sørge for, at der ved Indtagelse af nyt Land til Bebyggelse ikke ødelægges mere end nødven­digt af Naturskønhed. Herimod er der desværre mange Steder syndet, blandt andet er der fældet mange store Træer, som kunde have været skaanede. Det er der­for ikke uden Grund, at der er dannet en Forening for Naturfredning. Man skal nok gøre sig Naturen underdanig, men ikke ødelægge og vansire den.
Ved Byers Udvidelse et der tidligere gaaet alt for hensynsløst frem. I Turistforeningens Tidsskrift har Forfatteren, Professor Karl Larsen udtalt: "Halvfjerdsernes [1870'ernes, red.] København kunde med en forholdsvis latterlig ringe Udgift være gjort til et Vidunder af en By, men i Stedet for ødelagde man de vidunderlige gamle Volde, Grave og Glacier [skråninger, red.] ved en aandsforadt, kortsynet og uøkonomisk Bebyggelse". Naar man har set, hvad der f. Eks. i Bremen og Nürnberg er gjort ud af gamle Fæstningsværker, maa man give Karl Larsen Ret. Begge disse Byer har gode Bebyggelsesforhold. I Nürn­berg er nyt og gammelt usædvanlig godt sammen­arbejdet.
Lykkeligvis tog man mere Skønhedshensyn ved Frihavnens Anlæg, og fik i Langelinje en usædvanlig smuk og frisk Promenade midt i Havnetrafiken, og forhaabenlig vil Citadellets Volde og Grave ikke blive sløjfede til Byggepladser.
De danske Landsbyer kunde med største Lethed blive tiltalende Havebyer, men navnlig Stationsbyerne synes mere at stræbe efter at ligne Købstæderne og efter at komme bort fra den Landsbyidyl, som man altsaa andet Steds nu søger tilbage til. Paa Landet er Grundpriserne dog ikke saa høje, at der er Anledning til at gøre Vejene snævre og lægge Husene helt ud til Vejkanten udsatte for Støv og Støj. Naar Folk ikke af egen Drift kan holde Husene i passende Afstand fra Vejen, burde Lovgivningen tage Affære. Der træn­ges i høj Grad til en Byggelov for Landet, en Lov, der ikke lægger for mange Hindringer i Vejen for Byggefriheden, som bør være ret stor for spredt land­lig Bebyggelse, men paa den anden Side bør Friheden ikke være saa stor, at de Bygninger, der opføres, hin­drer rimelige Vejudvidelser eller i det hele generer andre.
Der er jo nylig stiftet en Forening for bedre Bygge­sæt paa Landet, og det vilde være meget ønskeligt, om den Hjælp, der fra Arkitektforeningen tilbydes ubemidlede, maatte blive benyttet i stor Udstrækning. Med smaa Midler kan en dygtig Arkitekt udrette meget med Hensyn til at skaffe gode og smukke Boliger. Alene at blive fri for de Smagløsheder, der undertiden anbringes paa Huse for at pynte paa dem, vilde være en Vinding. De Huse, der nu en Gang er forsynede med mislykkede arkitektoniske Prydelser, som vanskabte Taarne eller Karnapper m. m., vilde være bedst tjent med at dækkes af Træer og Slyngplanter, der er udmærket gode til at dække grimme Bygninger og forhøje Skønheden af gode Bygninger. I den Retning kunde vi ogsaa lære en Del af Englænderne. (Ved­bend skal tillige være god til at udtørre fugtige Mure ved sine Sugerødder.) Medens meget naturligvis kan gøres af den enkelte Hus- og Haveejer, saa kan man dog ikke vente et helt godt Resultat, hvis alt skal bero paa det tilfældige Sammenspil at de enkelte Hus­ejere, meget vil bero paa Gadernes Form, Beliggenhed, Bredde m. m., og her kommer let de private Inter­esser i Strid med de almindelige. Det vilde være mere end mærkeligt, om Bebyggelsesplaner, der oftest lægges saaledes, at der kan tjenes saa meget som mu­ligt ved Grundsalg, tillige skulde træffe det for Sam­fundet heldigste. Her bliver derfor en Opgave at løse baade for Stat og Kommune. Kommunernes Sag maa det være at fremskaffe gode Bebyggelsesplaner, hvor der paa en Gang tages Hensyn til Fremtidens Krav til Hovedfærdselsveje m. m., der naturligvis kun kan fastslaas i de store Træk, og hvor der dog bevares et vist Spillerum for det private Initiativ. At dette hidtil har haft lidt for stort Spillerum, kan der vist ikke være Tvivl om, navnlig har Adgangen til Ekspropria­tioner været for besværlig og dyr, her maa Statens Medvirkning søges; den Betingelse, som Grundloven opstiller, at der kun kan eksproprieres, "naar Almen­vellet kræver det", er i høj Grad til Stede, naar der er Tale om Byens Udvidelse

[1]1 ha = l Hektar = ca. 1 4/5 Td. Ld.

Om kilden

Dateret
1912
Oprindelse
Danmarks kommunale efterretning 1912
Kildetype
Årbog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. april 2013
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1912
Oprindelse
Danmarks kommunale efterretning 1912
Kildetype
Årbog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. april 2013
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk