Harald Blåtands palisade i Jelling, ca. 968

Artikler

Jelling var i 900-tallet et vigtigt sted for den danske kongemagt. Det var her, Gorm den Gamle (død ca. 959) og hans søn Harald Blåtand (ca. 959 – ca. 987) anlagde et monumentområde, der bl.a. bestod af de to berømte runesten, en enorm skibssætning og Nord- og Sydhøjen. Derudover er der arkæologisk påvist spor af en palisade, dvs. en slags hegn af store dimensioner, af egestolper og egeplanker. Palisaden indrammede monumentområdet. Den blev sandsynligvis opført ca. år 968, da Harald Blåtand var dansk konge. Denne artikel giver indblik i palisadens konstruktion, dens forhold til de øvrige monumenter og arkæologiske udgravninger i Jelling – samt arkæologiske metoder mere generelt.

Spor efter palisaden

De første spor efter palisaden blev opdaget i 2006. Siden er palisaden undersøgt ved flere arkæologiske udgravninger, der har givet ny viden om bl.a. dens konstruktion, egeplankernes dimensioner og ikke mindst om hele anlægget i Jellings stringente geometriske udformning.

Forslag til hvordan Jelling kan have set ud omkring år 970, da Sydhøjen var under opførelse.

Forslag til hvordan Jelling kan have set ud omkring år 970, da Sydhøjen var under opførelse. Nordhøjen er det geometriske midtpunkt i anlægget: den er placeret i midten af det område, som palisaden omkranser.  De grå bygninger er ikke påvist arkæologisk. Grafik: Gert Gram. Datagrundlag: Peter Jensen, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet.

Fra de tidligste spor af palisaden og til de seneste undersøgelser af det velbevarede tømmer er evidensen for palisadens konstruktion blevet mere og mere håndfast. De spor man fandt efter palisaden i jorden (de jordfundne spor) kunne ses som en grøft med meget ensartet fyld. I toppen kunne der ikke udskilles spor efter enkelte plankeaftryk. Dog sås tydelige ”udposninger”, hvor støttestolperne sikkert har stået.

De arkæologiske spor efter palisaden i palisadens nordøstlige hjørne. Foto: VejleMuseerne.

De arkæologiske spor efter palisaden i palisadens nordøstlige hjørne. Foto: VejleMuseerne.

I palisadens vestlige del kunne der påvises tydelige aftryk af planker i den gravede grøft, og i det sydlige forløb sås tydelige aftryk af både planker og støttestolper.  Aftrykkene her var tydelige nok til at skønne tømmerets dimensioner: 10-15 cm tykke og 30-35 cm brede planker samt runde støttestolper med en diameter på ca. 25 cm.

Aftryk af planker og støttestolper i palisadens sydlige forløb. Foto: VejleMuseerne.

Aftryk af planker og støttestolper i palisadens sydlige forløb. Foto: VejleMuseerne.

Da man af formidlingsmæssige grunde skulle anlægge en markering af palisadens forløb samt den skibssætning, der sikkert også indgik i monumentområdet i Jelling, havde man til hensigt at flytte Smededammen, der er en lille sø i det sydøstlige hjørne af monumentområdet. Det gav arkæologerne mulighed for at undersøge søens bund for spor efter palisaden. En mindre forundersøgelse fremviste nogle træpæle, der blev dateret til vikingetiden.

De efterfølgende undersøgelser, som var af et langt større omfang, afslørede, at palisadegrøften var gravet gennem et gammelt tørvelag. Heri var plankerne rejst side om side med parvise støttestolper på hver side af plankeværket. Det bevarede træ kunne bekræfte de tidligere formodninger af tømmerets dimensioner, der byggede på de jordfundne spor af palisaden.

En velbevaret sektion af palisadens egetømmer i bunden af Smededammen. Foto: VejleMuseerne.

En velbevaret sektion af palisadens egetømmer i bunden af Smededammen. Foto: VejleMuseerne.

Konstruktion, layout og datering

Palisaden dannede en ca. 360 x 360 meter stor rombe, og hermed omkransede den et område på ca. 12,5 hektar. Rombens diagonallinjer mødtes i et midtpunkt i Nordhøjens kammergrav. Hele palisadekomplekset ser ud til at være anlagt over en stor korsformet skabelon. Denne symmetri er i overensstemmelse med Harald Blåtands øvrige monumentale bygningsværker, f.eks. ringborgene og den store bro i Ravning Enge. De er alle bygget efter et stringent layout.

Palisadegrøftens dybde på op til 1 meter tyder på, at palisaden har været 3-4 meter høj. Støttestolpernes placering kunne også tyde på en ”overbygning” på palisaden, måske en slags vægtergang. I palisadens nordlige side lå en 2 meter bred indgangsport. Der har sandsynligvis været flere indgange til monumentområdet.

For at opnå en mere præcis datering blev der foretaget en dendrokronologisk analyse af det bevarede tømmer. En metode, hvor man ser på den varierende serie af tykke og smalle årringe i træet. Ved at sammenligne denne serie med tidligere indsamlede vækstkurver fra samme geografiske område kan man nå frem til tidspunktet for fældningen af træet. Analysen viste, at træet var fældet mellem årene 958 og 985 og sandsynligvis omkring år 968 e.v.t.

Hvilken funktion havde palisaden?

Det palisade-indhegnede monumentområde i Jelling må ses i en større sammenhæng. Funktionen kunne have været en kombination mellem kongsgård, samlingsplads og et befæstet område. Det virker som om, Harald Blåtands materielle udtryk i Jelling, ringborgene og broen i Ravning Enge kan kædes sammen med en kraftig markering af kongemagten og en kraftig militær oprustning. En tydelig iscenesættelse af magt. Dateringen af palisaden til omkring år 968 kan nok også kædes sammen med de forstærkninger, der blev foretaget af Dannevirke på denne tid.

Rekonstruktionen viser, hvordan det nordøstlige hjørne af det indhegnede monumentområde kan have set ud.

Forslag til rekonstruktion af palisaden, samt de huse af trelleborgtypen og en mindre bygning op ad palisaden, som er arkæologisk påvist. Rekonstruktionen viser, hvordan det nordøstlige hjørne af det indhegnede monumentområde kan have set ud. Grafik: Peter Jensen, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet.

Der er ingen kendte paralleller til palisaden i det samtidige arkæologiske materiale i hverken Danmark eller Skandinavien. På trods af palisader/indhegninger ved andre af vikingetidens bebyggelser (f.eks. Tissø og Vorbasse) er palisaden i Jelling unik i både form og størrelse. Den skal betragtes som et helt nyt arkitektonisk udtryk, men indenfor rammerne af en skandinavisk tradition.

Palisadens efterspil

De arkæologiske undersøgelser afslørede trækul i palisadesporet. Dette viser klart, at palisaden er brændt ned på et tidspunkt. Det velbevarede stykke af palisaden fundet i Smededammen viste også spor efter en brand samt en kraftig hældning mod nord, som om palisaden bevidst var blevet væltet. Måske blev monumentområdet i Jelling udsat for et fjendtligt overfald eller måske en bevidst ødelæggelse med rituel afbrænding?

I hvert fald har palisadens funktionstid været ret kort, hvilket også ser ud til at være tilfældet med flere af de øvrige af Haralds bygningsværker, f.eks. broen i Ravning Enge. De blev alle opgivet kort efter Haralds død ca. 987 e.v.t.

Denne artikel er lavet i samarbejde med VejleMuseerne.

Om artiklen

Forfatter(e)
Charlotta Lindblom
Tidsafgrænsning
950 - 1000
Medietype
Tekst, Illustration, Foto
Sidst redigeret
9. september 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Holst, M.K. m.fl: “The Late Viking-Age Royal Constructions at Jelling, central Jutland, Denmark. Recent investigations and a suggestion for an interpretative revision”. i: Praehistorische Zeitschrift 2012, 87 (2) (2013). 474-504.

Dengsø Jessen, M, Holst, M.K, Lindblom, C, Bonde, N & Pedersen, A.: “A Palisade fit for a King: Ideal Architecture in King Harald Bluetooth´s Jelling”, i: Norwegian Archaeological Review 2014, s. 1-23.

Lindblom, C.: ”Harald Blåtands palisade i Jelling”, i: LokalHistorie fra Sydøstjylland s. 7-18. (2014).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Charlotta Lindblom
Tidsafgrænsning
950 - 1000
Medietype
Tekst, Illustration, Foto
Sidst redigeret
9. september 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Holst, M.K. m.fl: “The Late Viking-Age Royal Constructions at Jelling, central Jutland, Denmark. Recent investigations and a suggestion for an interpretative revision”. i: Praehistorische Zeitschrift 2012, 87 (2) (2013). 474-504.

Dengsø Jessen, M, Holst, M.K, Lindblom, C, Bonde, N & Pedersen, A.: “A Palisade fit for a King: Ideal Architecture in King Harald Bluetooth´s Jelling”, i: Norwegian Archaeological Review 2014, s. 1-23.

Lindblom, C.: ”Harald Blåtands palisade i Jelling”, i: LokalHistorie fra Sydøstjylland s. 7-18. (2014).

Udgiver
danmarkshistorien.dk