H.A. Brorson: Bort, Verdens Jule-Glæde, 1732

Kilder

Kildeintroduktion:

H.A. Brorson (1694-1764) var biskop og salmedigter. Han var en af foregangsmændene for pietismen i Danmark i 1700-tallet. I salmen Bort, Verdens Jule-Glæde formanede han om, at julen skulle være en stille og andagtsfuld højtid med fokus på fejring af Jesu fødsel. Fester, dans og druk burde ikke være en del af højtidsfejringen. Brorson sigtede her især til de såkaldte julestuer, der var meget udbredte i 1700-tallet. I mange dage efter jul deltog folk i fester med mad, drikke og julelege. Flere gange blev det ved lov forsøgt at dæmme op for løssluppenheden, og også kirken mente, at julens budskab og den kristne tro ikke stemte overens med julestuerne.

 

 

Maleri af H.A. Brorson fra 1756
Maleri af biskop og salmedigter Hans Adolph Brorson. Maleriet er malet af den dansk-svenske maler Johan Hörner (1711-1763) i  1756. Foto: Wikimedia Commons. 

 

Bort, Verdens Jule-Glæde

1. 
Bort, Verdens Jule-Glæde, 
Af hvert et Huus og Sind, 
Hver følge nu med Glæde 
Til Barnet Jesum ind, 
Bort syndig Lege-Stue[1]! 
Vi vil i Stalden gaa, 
I Bethlehem at skue 
Vor Jesu Hvile-Vraa[2].

2. 
Bort Syndsens Natte-Veye, 
Som mand tilforne gick! 
Hver hielpe at udfeye 
Den gamle Jule-Skick, 
At dantze og at stime 
I Verdens syndig Iid[3], 
Hvor kunde det sig rime 
Med Jesu Fødsels-Tiid.

3. 
Hvor kunde nogen mene, 
Som har naturlig Sands, 
At vi vor Gud kand tiene 
Med syndig Drick og Dantz; 
Skal Jule-Festen være 
Til Jesu Lov og Priiß, 
Saa lad Ham faa sin Ære, 
Paa lovlig Christen-Viiß.

4. 
Det er: Andægtig være 
I daglig Bøn og Bood, 
Ham frydelig at ære 
Af gandske Hierte-Rood, 
Hans Ord at overveye, 
At spæge[4] Kiødsens Lyst, 
Hans svage Lemmer pleye 
Med villig Hielp og Trøst.

5. 
Hver andre at formane 
Til Fyrighed og Fliid 
Paa Livsens trange Banne 
I Naadens korte Tiid, 
For alting vel betæncke, 
At Gud i Evighed 
Sin Søn har vildet skiæncke 
Til os paa Jorden need.

6. 
Hvo det vil trolig giøre, 
Faar neppe Tiid engang 
Om Jule Leeg at høre 
For idel Bøn og Sang, 
Hand sætter plat[5] til Side 
Ald Verdens Lyst og Pragt, 
Og kun af Ham vil vide, 
Som blev i Stalden lagt.

7. 
Saa lad dig derfor raade, 
Min' elskte Menighed! 
At skiønne paa dend Naade, 
Som Gud os har beteed[6], 
Hverandre at formane 
Til Hiertens Bøn og Bood, 
At denne slemme Vane 
Kand rykkes op med Rood.

8. 
Velan, vi os vil samle 
I Jesu Christi Navn, 
De Unge med de Gamle 
Skal løbe Ham i Favn; 
Hand er vor Jule-Gave, 
Vor Glæde, Lyst og Liv, 
I Ham vi og vil have 
Vor Jule-Tiidsfordriv.

9. 
O Jesu dig at finde 
Er vores fulde Agt, 
Ach! giv os ret i Sinde, 
At gaa med samled Magt 
Din Krybbe at beringe 
Med Hiertens Tack og Troe, 
At Psalmerne kand klinge 
I hvermands Huuß og Boe!


Ordforklaringer m.m.

[1] Legestue: julestue.

[2] Vrå: hytte

[3] Iid (id): gerning.

[4] Spæge: tæmme.

[5] Plat: fuldstændig.

[6] At bete: at vise.

Om kilden

Dateret
1732
Oprindelse
H. A. Brorson: Nogle Jule-Psalmer (1732)
Kildetype
Salme
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. december 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk