H. Israelsen: "Reelt eller formelt Demokrati", 7. december 1945

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne tekst fra Frit Danmark den 7. december 1945 er et indlæg i en principiel debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946. I debatten deltog flere af tidens mest toneangivende intellektuelle. H. Israelsen var togformand i København. Tidsskriftet Frit Danmark var et organ for modstandsbevægelsen, som blev videreført efter besættelsen.

Vi bringer her det sidste Indlæg, vi har modtaget, i den Diskussion, der blev rejst paa Grundlag af Prof. Jørgen Jørgensens Artikel: "Misbrug af Idealerne":

Det forekommer mig, at alle Prof. Jørgen Jørgensens Modstandere taler altfor meget om een Ting, nemlig den formelle Form for Demokrati! Ingen af de Herrer naar ind til at behandle Sagens Kerne. Naar man nævner Ordet "Demokrati", saa forekommer det mig, at Ordet fanger, det vil sige, har man med velberaad Hu, specielt i en saadan Diskussion, sagt "Demokrati", saa er man tilbunds forpligtet af dette Ord! Hvis man for Eks. siger "Ærlighed", saa kan man jo ikke mene blot halv eller trekvart Ærlighed, og det samme maa gælde "Demokrati". Demokrati betyder altsaa Folkestyre, og i hele Folkets Interesse uden Forbehold, og indebærer absolut Ligestillethed over alle demokratiske Goder, mest de økonomiske, af den simple Grund, at disse Goder er de mest livsvigtige og derfor de mest eftertragtede.

I Almindelighed tænker vi os her i Landet Begrebet Demokrati som ensbetydende med og uadskillelig fra Partidannelse og Partimodsætninger; men jeg vil paastaa, at disse to Ting i dybeste Forstand forholder sig til hinanden som Ild og Vand. Dermed mener jeg ikke, at et begyndende Demokrati ikke kan være tilstede i vort Samfund med dets mange Partier; men jeg vil paastaa, at i samme Grad som Demokratiet reelt er i Færd med at virkeliggøres, i samme Grad er Forudsætningen for Partiernes Bestaaen og den deraf kommende Partimodsætning paa Vej til at forsvinde! Her er det brændende Punkt! Hvoraf kommer Partimodsætninger? Af Egoisme! Bortset fra, om alle Mennesker er Egoister, saa er Forholdet dog dette, at hos den besiddelsesløse Borger er Egoismen stort set kun Ønsker; men hos den besiddende Borger er den Magt til at realisere Ønsket, og hvorledes? Derved at han har Frihed til (lovbeskyttet Frihed) at opretholde den bestaaende Ulighed, Uligestillethed overfor de demokratiske Goder, specielt de økonomiske, og derved berige sig paa andres Bekostning! Hvis man tænker paa de to aktuelle Modsætninger: "Socialisering" kontra "Det frie Initiativ", saa vil man finde, at der fra det frie Initiativs Mænd indvendes imod Socialisering dette: "Socialisering er ensbetydende med Indførelsen af Tvang, Diktatur, Bureaukrati o.s.v.!" Dybest set er denne Indvending slet ikke dikteret af ærlig Interesse og Omsorg for Frihed og Demokrati, men af det stik modsatte! Man ønsker Frihed; men ikke ens for alle - kun for sig selv og i videst mulig Omfang - og for de andre i mindst mulig Omfang! I samme Grad, som man opnaar Privilegier paa Frihed og de andre demokratiske Goder for sig selv, i samme Grad paafører man de andre indskrænket Frihed (Tvang) og Mangel paa demokratiske Goder! Reelt vil dette medføre Ophævelse af Frihed og Demokrati for de andre. Derfor maa man forstaa, at Professor Jørgen Jørgensens Modstandere ikke egentlig kæmper for det, som de foregiver; men dybest set kæmper de i det skjulte for at bevare den udemokratiske Ulighed overfor Goderne, specielt de økonomiske Goder, idet de ønsker at bevare og eventuelt udvide deres Privilegier paa andres Bekostning! Ingen af disse Herrer har hidtil nævnt eet Ord om det forsvarlige eller uforsvarlige i den ulige og udemokratiske Adgang til økonomiske Goder.

Maa jeg spørge: Er det en umoralsk Handling (Chr. Jørgensen, Svinninge) at kæmpe for at bevare udemokratisk Ulighed overfor de økonomiske Goder? Er det en samfundsskadelig Handling (Fuldmægtig Riishøj) at beskære andres Andel i Friheden og de øvrige Goder? Hvis Demokrati er ensbetydende med absolut Ligestillethed overfor de demokratiske Goder ligegyldig af hvilken Art, saa er Udbytning af andre, Forfordeling af andre til egen Fordel Antidemokrati! Den Slags Antidemokrati maa absolut være umoralsk, samfundsskadelig og forbryderisk! En saadan Handling og Friheden til at udføre den maa absolut begrænses. At tilrane sig andres Andel er i Almindelighed strafbart; men i dette Tilfælde har de priviligerede endnu Loven med sig. Slavehold og Slavehandel var tilladt i Oldtiden, og at behandle Bonden som Livegen i Middelalderen var ogsaa tilladt: men derfor var det alligevel en moralsk Forbrydelse, hvilket ingen i Danmark i Dag vil benægte. Endnu tillader Loven fortsat at udbytte og forfordele andre; men bortset fra, om det vil vare længe, inden det ved Lov bliver stemplet som en Forbrydelse, saa er det og har altid været en umoralsk samfundsskadelig og uhæderlig Handling!

Maa jeg bede Læserne tænke over, hvad Følgen af et konsekvent gennemført Demokrati vil være rent partimæssigt set. Vil der under et saadant Demokrati være Forudsætning for Partimodsætninger? Hvis man i Forbindelse med en gennemført demokratisk Ligestillethed overfor Frihed og politisk, retsligt, kulturelt, socialt og økonomisk Demokrati tænker sig, at de tilsvarende Love ganske logisk giver Udtryk for, at det er forbudt og strafbart at udbytte og forfordele andre, fordi det er umoralsk og altsaa antidemokratisk, kan nogen saa fortælle mig, om det vilde være nogen Nytte til at have Lov til at diskutere og kritisere et saadan gennemført Demokrati? Det vilde være lige saa umotiveret, som hvis man i Dag fandt Fornøjelse i at kritisere, at Loven forbyder Slavehold, Slavehandel og at behandle andre som Livegne! Forskellen mellem. Ruslands og de vestlige Nationers Opfattelse af Demokrati bestaar bl. a. deri, at Vestens Demokrati endnu kun er et politisk Demokrati, altsaa et formelt. Det omfatter ikke og er ikke tænkt at skulle omfatte økonomisk Demokrati. Et saadant Demokrati nødvendiggør en fortsat Bestaaen af Partier og Partimodsætninger, som er bestemt af den ulige Fordeling, beviser, at det kun er et borgerligt eller formelt Demokrati. I Sovjetrusland er Demokratiet gennemført reelt, idet der hersker absolut Ligestillethed til saavel Friheden som til alle øvrige demokratiske Goder! Forfatningen stiller ogsaa alle Mennesker, saavel Ikke-Kommunister som Kommunister paa lige Fod med Hensyn til Valgret og Valgbarhed; mens der absolut ingen Partimodsætninger er af den simple Grund, at den økonomiske Ulighed, som er Forudsætningen for Partier, er afskaffet! Alle har Lov at kontrollere, inspicere, ja, og positivt kritisere Regeringens Handlinger; men negative Forholdsregler er afskaffet, Udbytning og anden samfundsskadelig Virksomhed er forbudt og strafbart.

Lad mig tilsidst citere Prof. J. Jørgensen fra et Brev til mig:

"Ingen bør have Frihed til at modarbejde den ligelige Frihed og den ligelige Fordeling af Livs- og Samfundsgoderne - ellers er Frihedskravet gaaet over Gevind, og tilbage bliver da kun Anarki, ikke Demokrati!"

Om kilden

Forfatter(e)
H. Israelsen
Dateret
07.12.1945
Oprindelse
Frit Danmark nr. 31, 7/12 1945 s. 14. Trykt i Rasmussen, S. H. og Nielsen, N. K. (red.): Strid om demokratiet (2003), s. 128-131.
Kildetype
Avisartikel, Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk