Gunnar 'Nu' Hansen, 1905-1993

Artikler

Gunnar 'Nu' Hansen var en dansk journalist, der i mere end 50 år virkede ved forskellige medier, især radio og TV. Han blev kendt for sin nyskabende nyheds- og sportsjournalistik. 

Opvækst

Gunnar Valdemar Hansen blev født som barn uden for ægteskab i 1905 som søn af en omrejsende møllebygger og en pensionatsværtinde fra Malmø. Han voksede op som plejebarn hos en slagterfamilie på Solitudevej på Nørrebro i København. I sin ungdom dyrkede han flere sportsgrene: fodbold, håndbold, cricket, tennis og svømning. Barndommen var fattig, og han flyttede hjemmefra som 17-årig.

Journalist ved aviser, radio og TV

Gunnar ’Nu’ Hansens første job i medieverdenen var som avisbud. Han kom derefter som 20-årig i lære som journalist og dækkede fra 1925 især kriminalstof og sportsbegivenheder ved flere københavnske aviser. I 1935 blev han ansat ved Statsradiofonien (nu Danmarks Radio), hvor han var oplæser af børskurser og varenoteringer. Efterhånden begyndte han også at lave reportager og blev oplæser på Pressens Radioavis.

Fra midten af 1930’erne var Gunnar ’Nu’ Hansens karakteristiske stemme kendt af de fleste danskere. I 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne indtalte han speak til ugerevyerne, der blev vist i biograferne og var en slags forløber til tv-nyhedsudsendelserne. Hans liv og karriere kom dog især til at handle om sport, og han kom til at danne præcedens for dansk sportsjournalistik med sin vekslen mellem live-beretning og analyse. Han talte direkte til lytterne, og hans reportagestil var præget af tempo, dramatiseringer og metaforer som ”svømmeren pisker vandet til skum” og ”banen er grøn som et billardtæppe”. Han tilførte også genren det såkaldte ’kulissestof’, det vil sige interviews af sportsudøverne i forbindelse med deres præstationer. Han blev især kendt for sin dækning af de traditionsrige arvefjendeopgør i fodbold mellem Danmark og Sverige, og han nåede at være reporter ved i alt tolv Olympiske Lege og fik derfor i over seks årtier betydning for danskernes forståelse af OL.

Da DR introducerede fjernsynet i begyndelsen af 1950’erne, var han selvskreven til også at dække sport i dette nye medie. Han forhandlede i 1956 DR’s første aftale med Dansk Boldspil Union på plads om transmission af en fodboldlandskamp – for 2000 kr. købte han rettighederne, så de få fjernsynsejere kunne se 2. halvleg af kampen mellem Danmark og Sovjetunionen i Idrætsparken i København (Danmark tabte 2-5). TV’s folkelige gennembrud kom med direkte transmissioner fra OL i Rom 1960, hvor Gunnar ’Nu’ Hansen selvfølgelig var på plads i kommentatorboksen. Hans naturlige medie forblev dog radioen, hvor hans hang til lange beskrivelser bedre kom til sin ret. Han var chef for DR’s sportsafdeling fra 1943 indtil 1976, hvor han gik på pension. Fra 1976 til 1991 lavede han sportsradio for regionalradioen Københavns Radio, og han fortsatte desuden med opgaver hos DR ved OL til og med legene i Seoul i 1988 og i programmer som Morgennisserne og P60.

Gunnar 'Nu' Hansen transmitterer fra dansk-svensk håndboldlandskamp i Aarhus Stadionhal i 1963.

Gunnar 'Nu' Hansen transmitterer fra dansk-svensk håndboldlandskamp i Aarhus Stadionhal i 1963. Fra Aarhus Stadsarkiv. (Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel)

Radioreporter ved OL i Berlin 1936

Gunnar ’Nu’ Hansens journalistiske gennembrud kom i 1936, hvor han - efter at en anden journalist havde meldt afbud pga. sin modstand mod nazismen - blev sendt til Berlin for at dække De Olympiske Lege. Der havde været radioudsendelser i Danmark siden 1925, men ved OL i Berlin fokuserede Statsradiofonien for første gang på direkte transmissioner fra sportsbegivenheder. Radiomediet medførte en ny form for nyhedsformidling. Det blev et folkeligt medie med nye muligheder, og Gunnar ’Nu’ Hansen forstod at engagere lytterne. Hans speak til OL-disciplinerne var medrivende, begejstrede og patriotiske, og han fik sit tilnavn ’Nu’, fordi han under en spændende svømmefinale med dansk deltagelse af Ragnhild Hveger (1920-2011) øgede spændingen ved hele tiden at sig ’Nu’. Svømmeren Inge Sørensen (1924-2011), der som 12-årig vandt bronze i finalen i 200 m brystsvømning, kaldte han ”lille henrivende Inge”, og tilnavnet har fulgt hende siden. De Olympiske Lege i Berlin i 1936 var præget af nazistisk propaganda, hagekorsflag, heil-råb og Hitler-dyrkelse. I sin dækning af begivenhederne fokuserede Gunnar ’Nu’ Hansen i sin dækning på konkurrencerne og deltagerne og løsrev de sportslige begivenheder fra de meget politiske kulisser, der omgav dem. Han fik især efter 2. verdenskrig kritik for ikke entydigt at have taget afstand til den nazistiske olympiske propaganda.

Gunnar ’Nu’ Hansen på arbejde for Danmarks Radio den 8. maj 1945, da britiske tropper passerer Rådhuspladsen i København. Foto: Frihedsmuseet.

Gunnar ’Nu’ Hansen på arbejde for Danmarks Radio den 8. maj 1945, da britiske tropper passerer Rådhuspladsen i København. Foto: Frihedsmuseet. 

Betydning og eftermæle

Gunnar ’Nu’ Hansen fik betydning for sportsjournalistikkens udvikling i Danmark i flere årtier, først i radiomediet, senere på TV. Hans indlevelse og begejstring under reportager dannede skole, mens mere kritiske røster især senere hævdede, at han forsømte analyse og den kritiske journalistik. Kritikken gik også på, at han var for nationalistisk og i for høj grad adskilte sport fra politik, især under OL i Berlin i 1936 og i efterkrigstidens internationale sportsbegivenheder, der blev præget af stormagtspolitik og den kolde krig. Han er blevet kritiseret for under den tyske besættelses første par år at reportere fra og hylde stævner og landskampe mellem danske og tyske idrætsfolk, selvom der fra tysk side var tale om propagandavirksomhed. Det var tydeligt, at det for Gunnar ’Nu’ Hansen var vigtigt at støtte en forestilling om den rene, upolitiske og mellemfolkelige idræt – selv tog han på andre områder politisk stilling, for eksempel ved under besættelsen at være del af et illegalt filmhold, der dokumenterede begivenheder og modstandsbevægelses aktiviteter. Optagelserne blev senere brugt til filmen Danmark i Lænker (1945), som Gunnar ’Nu’ Hansen redigerede og speakede.

Gunnar ’Nu’ Hansen var fra 1946 mangeårigt medlem af Danmarks Olympiske Komité og modtog i 1977 den olympiske orden i bronze. Han blev i 1983 ridder af Dannebrog. I 1993 blev han som den eneste uden en aktiv sportskarriere valgt som æresmedlem af Idrættens Hall of Fame som anerkendelse for sin betydning for dansk idræt. I 1993 – året efter hans død – blev en plads ved Idrætsparken på Østerbro omdøbt til Gunnar Nu Hansens Plads. Gunnar NU Fonden blev oprettet året før hans død og støttede unge talenter og dygtige ledere i dansk idræt. Fonden blev nedlagt i 2009, blandt andet med den begrundelse, at de unge modtagere ikke længere vidste, hvem han var.

Busten af Gunnar 'Nu' Hansen på Gunnar Nu Hansens Plads ved Idrætsparken på Østerbro.
Buste af Gunnar 'Nu' Hansen på Gunnar Nu Hansens plads ved Idrætsparken på Østerbro i København. Foto: Mette Frank Sørensen.

Om artiklen

Forfatter(e)
Anne Sørensen
Tidsafgrænsning
1925 - 1993
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. august 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Hans Bonde/Hans Frei: Fodbold med fjenden. Dansk idræt under hagekorset, (2006)

Niels Kayser Nielsen: ”Gunnar ”Nu” og sportsjournalistikken – om danskhed i sporten”. Idrætshistorisk Årbog 1993.

Hans Bonde/Jacob Westergaard Madsen: ”Gunnar ”Nu” – i idrætspolitisk lys”. Idrætshistorisk Årbog 2008.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Anne Sørensen
Tidsafgrænsning
1925 - 1993
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. august 2016
Sprog
Dansk
Litteratur

Hans Bonde/Hans Frei: Fodbold med fjenden. Dansk idræt under hagekorset, (2006)

Niels Kayser Nielsen: ”Gunnar ”Nu” og sportsjournalistikken – om danskhed i sporten”. Idrætshistorisk Årbog 1993.

Hans Bonde/Jacob Westergaard Madsen: ”Gunnar ”Nu” – i idrætspolitisk lys”. Idrætshistorisk Årbog 2008.

Udgiver
danmarkshistorien.dk