Guldfireren, 1993-2017

Artikler

Guldfireren var Danmarks mest succesfulde båd inden for rosporten. Efter sejren ved De Olympiske Lege i Atlanta 1996 blev letvægtsfireren kendt som Guldfireren. Den vandt seks olympiske medaljer, heraf tre af guld. På trods af udskiftning i besætningen formåede alle roere at holde sportsligt niveau over tid og etablere en vindermentalitet.

Dansk deltagelse i roning ved OL

Danske atleter stillede første gang op i roning ved de uofficielle Olympiske Lege i Athen i 1906, og de har 1906-2016 vundet 24 medaljer, heraf syv guldmedaljer, fem sølvmedaljer og 12 bronzemedaljer. Ved De Olympiske Lege i Stockholm i 1912 vandt Danmark sin første guldmedalje i roning med Nykøbing Falster Roklubs fire-årers inrigger. Ved det første OL efter 2. Verdenskrig i London fik dansk roning i 1948 sit bedste resultat nogensinde med i alt fem medaljer, og Roskilde Roklubs toer med styrmand vandt guld. Den første kvindelige danske medaljevinder ved OL var Trine Hansen (1973-) fra Sorø Roklub, der i 1996 vandt bronze i singlesculler.

Danmarks deltagere i roning til OL udpeges af Danmarks Idrætsforbund (DIF) på indstilling fra Dansk Forening for Rosport (DFfR). DFfR blev dannet i 1887 og indmeldte sig i 1897 i DIF. Dansk rosport har haft stor succes de seneste 25 år, hvilket bl.a. kan tilskrives en udpræget elitesatsning.

Guldfireren opstår

Før 1996 var det altid en besætning fra en roklub, der repræsenterede Danmark ved OL. Dannelsen af Guldfireren brød med denne tradition, da besætningen her blev sammensat på tværs af danske roklubber. At der kom en national letvægtsfirer i roning må ses i lyset af en generel elitesatsning i dansk idræt, der begyndte med oprettelsen af Team Danmark i 1985.

I 1993 besluttede Dansk Forening for Rosport at satse på letvægtsroningen og i den forbindelse at danne en letvægtsfirer. Målet var en medalje ved De Olympiske Lege i Atlanta 1996. I letvægtsroning for mænd skal middelvægten være 70 kg pr. roer og ingen roer må veje mere end 72,5 kg. De første verdensmesterskaber i letvægtsroning blev afholdt i 1974, men disciplinen kom først på det olympiske program i 1996.

Guldfireren ved De Olympiske Lege

Guldfireren repræsenterede Danmark fra OL i 1996 til OL i 2016, og ved alle Olympiske Lege blev det til medalje. Ved OL i Atlanta i 1996 var letvægtsroning første gang med på det olympiske program, og her vandt den danske letvægtsfirer guld. De oprindelige medlemmer af båden var Niels Laulund Henriksen (1966-), Thomas Poulsen (1970-), Victor Feddersen (1968-) og Eskild Ebbesen (1972-).

Efter en bronzemedalje ved OL i Sydney 2000 blev det ved legene i Athen 2004 og i Beijing 2008 igen til guldmedaljer. I 2012 var London for tredje gang vært for OL. Her vandt Guldfireren sin anden bronzemedalje til Danmark. Hermed tangerede roeren Eskild Ebbesen rekorden som den mest vindende danske olympiadedeltager nogensinde, målt på antallet af medaljer. Den mest vindende dansker ved OL målt på antal guldmedaljer er den danske sejlsportsmand Paul Elvstrøm (1928-2016). Ved De Olympiske Lege i Rio 2016 nåede Guldfireren for sjette gang i træk den olympiske finale og vandt sølvmedaljer.  

Fra 1993 til 2017 lykkedes det besætningen at vinde tre olympiske guld-, en sølv- og to bronzemedaljer. Derudover er det blevet til seks guld- og to sølvmedaljer ved verdensmesterskaber.

Guldfireren afvikles

Ved det internationale roforbunds (FISA) ekstraordinære kongres i Tokyo i februar 2017 blev det besluttet, at letvægtsfireren i roning ikke skulle være en del af det olympiske program ved OL i 2020. Denne beslutning blev taget som en konsekvens af Den Internationale Olympiske Komités (IOC) politik om at resultatligestille antallet af mandlige og kvindelige deltagere ved De Olympiske Lege, uden at det samlede antal af atleter ved OL forøges. Der skulle derfor fjernes en bådklasse fra mændene, således at der kunne tilføjes en hos kvinderne, og her valgte forbundet at tage letvægtsfireren af programmet.

Efter FISA’s beslutning om at tage letvægtsfireren af OL-programmet besluttede Dansk Forening for Rosport at opløse Guldfireren i februar 2017, således at bådens roere kunne koncentrere sig om de andre letvægtsbådklasser, der stadig var en del af det olympiske program. Desuden havde den danske eliteidrætsorganisation Team Danmark besluttet at skære i den økonomiske støtte til båden, hvilket også spillede ind på DFfR’s beslutning.

Guldfireren som fænomen

Før den første deltagelse ved OL i 1996 var Guldfireren endnu ikke blevet et begreb. Letvægtsfireren blev i medierne benævnt som ’verdensmesterbåden’ eller ’Dansommer-fireren’ efter en sponsor. Efter den olympiske sejr i Atlanta fik båden og dens besætning kælenavnet Guldfireren, og det har været med til at skabe og styrke forestillingerne og fortællingerne om Guldfireren som fænomen. De sportslige præstationer bindes op på navnet og skrives ind i det danske publikums erindringer om De Olympiske Lege på samme måde som bl.a. svømmeren ”Lille henrivende Inge” Sørensen (1924-2011) og cykelrytteren ”Spejderen” Willy Falck Hansen (1906-1978) har gjort det.

Guldfireren havde skiftende besætningsmedlemmer gennem årene. Det længst siddende medlem var Eskild Ebbesen (1972-), der var med i båden fra begyndelsen til og med De Olympiske Lege i London 2012. Medlemmerne af Guldfireren har gennem årene arbejdet på at skabe en vinderkultur, som skulle sikre sportslig kvalitet og stabilitet på trods af skiftende besætninger.

Om artiklen

Forfatter(e)
Martin Friis Andersen
Tidsafgrænsning
1993 -
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
20. marts 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Laulund, Niels (2011): Guldet vindes i hverdagen, København: People’s Press.

Udgiver
danmarkshistorien.dk