Grundtvig-salmernes melodier

Artikler

Spørgsmålet om, hvilke melodier, Grundtvigs salmer skal synges på, har en turbulent historie. Grundtvigs salmer forårsagede et boom i melodiproduktionen, og i hans kølvand opstod forskellige stridigheder om det kirkemusikalske ideal og om hvilken type melodi, der bedst befordrede salmedigtene. Blandt andet derfor har mange af melodierne fra anden halvdel af 19. årh. og frem meget forskelligartede musikalske udtryk.

Salmesangen på Grundtvigs tid

Grundtvig har skrevet mellem 1500 og 1600 salmer, og denne store produktion er et resultat af hans ønske om at restaurere den danske salmesang, som han mente var stivnet i en død form. Den salmebog, der brugtes på Grundtvigs tid (Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798), var iflg. Grundtvig fyldt med dårlige salmer, som var i færd med at dræbe den levende danske salmesangstradition. Derfor satte han sig for at skabe salmer, der var i tråd med hele kirkens historie og tradition – men samtidig var levende og aktuelle for det danske folk. Den salmetype, han skabte, er ofte blevet kaldt den historisk-poetiske. Det betyder, at han greb tilbage til tidligere tiders sangkulturer og omplantede disses sange til det danske modersmål. Mest markant kom denne bestræbelse til udtryk i hans udgivelse af Sang-Værk til den Danske Kirke I (1836-37).

Salmerne måtte nødvendigvis have melodier for at kunne bruges; og Grundtvigs salmeproduktion opstod tillige midt i et stigende behov for fornyelse af danske salmemelodier. De koralbøger (dvs. salmemelodibøger), som hørte til evangelisk-kristelig Psalmebog (af hhv. H.O.C. Zinck: Choralmelodier til den evangelisk-christelige Psalmebog, 1801, omarbejdet af C. E. F. Weyse i 1839) bestod af rytmisk ensformige melodier med mange hvilepauser undervejs. Hertil kom, at salmesangen i kirkerne var markant langsommere end hvad der er almindeligt i dag. Det fortælles, at menigheden i Vartov Hospitalskirke, hvor Grundtvig var præst 1839-72, sang salmer på lystige visemelodier i opposition til denne stillestående melodistil. Efterhånden begyndte Grundtvigs nyskabelse af salmesangen at inspirere danske salmemelodikomponister til også at forny salmernes melodiske side, og produktionen af salmemelodier steg. Komponisterne var imidlertid meget uenige om, hvilken melodisk stil der passede bedst til Grundtvigs salmer. Groft sagt var der to væsentlige strømninger: de romantiske og de ’laubianske’ komponister, der tog navn efter Thomas Laub.

Romantiske salmemelodier

Fra cirka 1840, dvs. i tiden efter at Grundtvig havde udsendt sit Sang-Værk, begyndte nye salmemelodier at dukke op. Den første generation af komponister, der skriver i den såkaldt romantiske stil, omfatter bl.a. Weyse. Fra hans hånd har vi den melodi til Grundtvigs salme Velkommen igen, Guds engle små, som man kan høre en optagelse af her på siden. Komponisten A. P. Berggreen udgav i 1853 en salmemelodisamling, der indeholder mange romantiske melodier og viser, at denne stil er ved at vinde indpas. Man kan sige, at Berggreen ideologisk placerede sig mellem den ’stive’ stil i de rådende koralbøger og den ’løsslupne’ brug af visemelodier i Vartov-menigheden. I forordet til sin melodibog taler Berggreen for mere livlige melodier, men han advarer samtidig mod opgivelse af den kirkelige karakter. Det er interessant, at selv det ’livligere’ tempo, han angiver, er en del langsommere, end man normalt synger i dag. Berggreen kritiserer desuden Vartov-menigheden indirekte: Kirkemelodierne bør altid være folkelige; men Folkemelodierne ere ikke altid kirkelige. De følgende årtier var den romantiske stil den herskende. Påvirket af den generelle udvikling i den romantiske kunstmusik bestræbte den romantiske stil sig på at fremstille salmedigtenes ’subjektive’ stemningspræg, fx gennem grænsesøgende harmonik, melodiske spring og et solistisk udtryk. Den romantiske salmemeloditype kaldes kirkelig romance, idet den er pendant til tidens romance-genre i kunstmusikken uden for kirken. Stilen videreførtes af komponister som Henrik Rung, J. P. E. Hartmann og Christian Barnekow.

Thomas Laubs reform

De romantiske komponister fik konkurrence, da organisten Thomas Laub i slutningen af 1800-tallet igangsatte et regulært reformprojekt. Laub var imod den kirkelige romance og gav udtryk herfor bl.a. i hovedværket ’Musik og Kirke’ (1920). Hans idéer ligner på flere områder Grundtvigs, som Laub da også fremhæver. Et fælles træk er betoningen af kirkens og kirkesangens historiske enhed. Laub fandt romantikernes melodier for individualistiske og soloprægede. Derfor var de uegnede til kirkebrug, hvor det måtte være det kollektive, der stod i centrum – ligesom Grundtvig mente, at den rette kirkesang måtte være en fælles menighedssang og ikke en enkeltmands udtryk. Romancestilen stod iflg. Laub udenfor kirkesangens historiske tradition, og der måtte vendes tilbage til tidligere traditioner. Laub påbegyndte derfor en restaurering af kirkesangen gennem revision af ældre melodier og komposition af nye i samme stil. I koralbogen fra 1953 til den forrige autoriserede Danske Salmebog fra 1952 førte laubianerne M. Wöldike og J. P. Larsen idealerne videre. Først med koralbogen fra 2003 til den nuværende salmebog fra 2002 blev der igen givet plads til folkekære romantiske melodier som fx J.H. Nebelongs melodi (1889) til Grundtvigs ’Nu falmer skoven’ (1844) eller C. C. Hoffmans melodi (1878) til Grundtvigs gendigtning af den middelalderlige hymne ’Hil dig, Frelser og forsoner’ (1837). Den aktuelle salme- og koralbog er sammensat ud fra undersøgelser af praksis i kirkerne, frem for ud fra et bestemt ideal, som det var tilfældet med den tidligere salme- og koralbog. Derfor er der i dag et historisk og kulturelt broget udvalg af melodier til rådighed.

 

 

Læs mere om Grundtvig på www.grundtvigsværker.dk

– en ny og frit tilgængelig tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab udarbejdet af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.

Link til grundtvigsværker.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Lea Maria Wierød
Tidsafgrænsning
1798 - 2003
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. september 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Glahn, Henrik: Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973 (2000)

Nørfeldt, Henrik Fibiger: En ny sang i Danas mund (1983)

Kjærgaard, Jørgen: Salmehåndbog (2003)

Udgiver
danmarkshistorien.dk